Med ord som ”ressourcespild” og det mere bramfri ”Pis med posten” var der engang voldsomme protester, da villaen Godthåb på ganske få dage i maj 1980 blev revet ned. Der skulle nemlig bygges et nyt posthus på stedet, og postbygningen står der stadig – selvom den nu er forfalden og står tom.
Det samme gjorde villaen Godthåb i slutningen af 1970’erne, hvor Post & Telegrafvæsenet købte bygningen for at nedrive den, alt imens de passede meget på ikke at skade et helt specielt træ, som dengang stod ud til krydset Jernbanegade og Helsingørsvej.
Villa Godthåb blev bygget i årene 1897-1898 af ejeren af Jernbanehotellet. Han hed Vilhelm Hansen og var meget haveinteresseret, og han skabte en unik have omkring sin villa, og et af træerne i haven skal vi senere høre mere om. Først skal vi tilbage til foråret 1980, hvor musikforeningen Elysium manglede et sted at være, og de havde kig på Villa Godthåb, hvor Kirkens Korshær Genbrug i en årrække havde haft butik.
Eftersom det forlød, at Post og Telegrafvæsenet først havde råd til at bygge i 1983 og 1984, ønskede Elysium at låne huset, indtil det skulle nedreves, og de havde netop søgt Kulturudvalgets opbakning. Så kom bulldozerne trillende, og daværende formand for Kulturudvalget, Bjarne Wulff (V), bedyrede, han intet havde hørt om den statslige virksomheds hastværk med at rive ned.
I timerne og dagene derefter blev der tegnet og sprayet graffiti på den halvt nedrevne bygning…
Tempeltræet havde hotelejeren plantet
Men sket var sket, og i stedet begyndte byen at glæde sig til et nyt posthus, der skulle afløse det langt mindre ved Fredensborg Station.
Tanken med posthusets arkitektur var, at der skulle være en sammenhæng med resten af byen og især Jernbanehotellet, fremgår det af avisartikler fra den periode i Frederiksborg Amts Avis, Helsingør Dagblad og Lokalavisen.
Men arkitekterne prustede også lidt, for hvad var egentlig Fredensborgs arkitektur? Allerede dengang havde de svært ved at afkode det…
I stedet koncentrerede den offentlige debat sig om træet, der dengang stod på hjørnet ud mod krydset. Vilhelm Hansen havde plantet træet af arten Ginkgo, der var meget karakteristisk med sine blade som form af små vifter. Selv Dronning Ingrid havde bemærket træet igennem årene på Fredensborg Slot.
Det menes, at træet var meget udbredt i tertiærtiden, der sluttede for 2,6 millioner år siden. Først i 1730 kom fem små træer til Europa fra Asien, hvor det blev kaldt tempeltræet, eftersom det ofte var plantet ved templer i Kina, Japan og Korea.
”Herhjemme kendes et fra flere parker og Botanisk Have, og sjældent kan man ikke påstå, at det er, om end det heller ikke er særlig udbredt og kendt”, skrev daværende overbibliotekar Ernst Tursø i maj 1979 til Frederiksborg Amts Avis.
Kritik af nedrivnings-dillen
På det tidspunkt var lokalplanen ved at blive udarbejdet, og det blev besluttet at bevare træet i lokalplanen. I dag er tempeltræet et træ, der kan bestilles online på mange planteskoler.
Træet kan ses på billeder frem til 1993, og det er muligt, at det også har stået på hjørnet i endnu flere år. I dag er det væk, men den 41 år gamle posthusbygning bliver angiveligt bevaret, eftersom det for nylig er blevet solgt til en ejendomsudvikler, der vil indrette lejeboliger.
Endnu er projektet ikke nået så langt, at direktør Gitte Holmberg fra Coco Invest er klar til at fortælle om projektet.
– Vi er ikke så langt i processen endnu. Så der er ikke så meget at fortælle, siger hun til TjekFredensborg og tilføjer, at der vil være mere at sige, når foråret nærmer sig.
Den gamle Villa Godthåb var… ja, korrekt gættet, ganske forfalden, da bygningen blev nedrevet i 1980. Regnvandet løb ned ad væggene, og taget kunne brase sammen, så den daværende postmester H. Møller Sørensen mente slet ikke, at det sikkert for musikforeningen Elysium at låne bygningen.
Desuden pressede han på for at få lov til at bygge snarest muligt.
Kritikken var dog stor i tiden omkring nedrivningen. ”Stop nedrivnings-dillen”, lød det i et debatindlæg, imens en læser i et andet indlæg foreslog et nyt byvåben med en bulldozer og rasede ud med disse ord:
”End ikke Oluf Poulsens fødselsdag fejredes her denne gang…”
På det tidspunkt havde byens kongelige skuespiller været død i over 50 år…
Nedrivningen af Villa Godthåb, hvor doktor Poul Bistrup havde haft sin bolig i 43 år efter hotelejer Vilhelm Hansen, skete knap 10 år efter, at det nærliggende og meget markante Vedbendhuset var revet ned af kommunen.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
Tak til Knud Rauff Nielsen for det fantastiske billedmateriale, som han har indleveret til arkivet fra sin tid som fast fotograf på Lokalavisen fra 1983 til lukningen i 1999.
Fik I læst? Der var engang, at lange lørdage var en succes. De sluttede klokken…
Frugthandler Poul Ærenlund fortalte i 1990 om konceptet med “Lang Lørdag” – et forsøg på dengang at skabe endnu mere liv i Humlebæk Centret. Læs mere
