Under 2. Verdenskrig satte en handlende på Helsingørsvej et skilt op, hvor der stod ”Ned med jøderne”. Hvad skulle man gøre? Mange brød sig ikke om skiltet, ingen turde sætte sig op mod den tyske besættelsesmagt. Bortset fra to mennesker.
Den ene var Litteraturprofessor Vilhelm Andersen, der boede i Vedbendhuset, der dengang lå til højre for Alexandra House på Jernbanegade i Fredensborg ned mod Fredensborg Station. Den anden var Karen Glæsel, en mangeårig kvindesagsforkæmper, der i sin alderdom førte en utrættelig kamp for at forhindre nedrivning af historiske bygninger omkring Fredensborg.
Karen Glæsel fortalte i 1943 den aldrende litteraturprofessor på 79 år om plakaten med ordene ”Ned med jøderne”, og Vilhelm Andersen gik straks op til nazisten på Helsingørsvej og talte dunder, og plakaten blev taget ned. Karen Glæsel var med, og hun noterede senere i sin erindringsbog, at der under 2. Verdenskrig kun var én rigtig mand i Fredensborg, og det var Vilhelm Andersen.
Han var modig i de år, hjalp også flygtende forfattere på flugt, men der var også andre modige i byen – blandt andet modstandsfolk, der udsprang af miljøet omkring roklubben. Men det er en anden historie.
Denne historie handler om de sidste beboere i Vedbendhuset, der blev revet ned i 1971, hvor kommunen havde overtaget bygningen. Og ja, den var i forfald… Men ingen fandt de penge, der skulle til, for at bygningen kunne bevares.
På det tidspunkt var det 22 år siden, at Vilhelm Andersen i 1949 var fyldt 85 år og blev fejret med festmiddag på Fredensborg Store Kro og fakkeltog.
Studenterne fra København var taget til slotsbyen, imens den legendariske Gunnar Nu Hansen var kommentator på det tv-klip, der er lagt ud, så det kan ses online.
Vilhelm Andersen var gift med den smukke Rose Vilhelm Andersen, datter af kgl. skuespiller Olaf Rye Poulsen, der var kendt for sine komiske roller og døde i Fredensborg i 1923.
Flankeret af disse to hænger han på sit kors
For snart en del år siden blev der optaget scener til Bille Augusts film Lykke Per på Nivå Strand. Forfatteren, der i sin tid skrev Lykke Per, nemlig Henrik Pontoppidan, kom ofte i Vedbendhuset.
Det kan ses af en brevveksling mellem ham og Vilhelm Andersen fra 1933, hvor Henrik Pontoppidan fra Charlottenlund den 2. maj sendte disse linjer til sin ven i Fredensborg
”Det har været mig en Sorg, at jeg ikke har kunnet benytte en af disse smukke Solskinsdage til et Besøg i Fredensborg; men Forårstrætheden har sat sig som Bly i mit ene Ben, der ikke vil følges med det andet, og med sådanne rebelske Undersåtter vover jeg mig ikke ud på en Jernbanerejse uden Ledsagelse”, skrev Pontoppidan i brevet, hvor der også stod:
”Helt uden Forbindelse med Vedbendhuset har jeg dog ikke været i Påsken. Langtfra! Jeg benyttede nemlig Helligdagene til at læse det sidst udkomne Hefte af Deres Literaturhistorie 2 med den store Afhandling om Baggesen. Det var en gribende Læsning, der for så vidt passede til en Langfredags-Tekst som jo også her fremmanede et lidende Menneske, der korsfæstedes af sine Samtidige.”
”For Baggesen har jeg altid haft et næsten helligt Sværmeri, ikke for hans Poesi just, mere i al Fald for hans Skæbne. Holberg blev Baron, Oehlenschläger tyk og fed og Conferensråd. Flankeret af disse to hænger Baggesen på sit Kors som vor Literaturs eneste virkelig tragiske Skikkelse. ”
Historien kan være hård i sin dom og glemsel
Og hvad handler det så om? Jo, Baggesen havde i sit liv været i en fejde med åndspersonerne i sin samtid, og det var i de år på vej ud i glemsel, men det rådede Vilhelm Andersen bod på.
Baggesen kender de færreste i dag, men han krediteres for at have skabt en række sproglige nydannelser – blandt andet ordene ”omegn”, ”omverden”, ”overblik”, ”tyngdekraft” og ”medfølelse” – ord som vi tager for givet, men som Jens Baggesen introducerede til sproget i sine leveår mellem 1768 og 1826.
Her i ”nutiden” – endnu et ord, der tilskrives Baggesen – er såvel Vedbendhuset som Vilhelm Andersen glemt. Om litteraturprofessoren står der på Wikipedia kun et afsnit, der omtrent fylder et skærmbillede, men om Baggesen derimod… Afsnit efter afsnit, i al fald på skrift.
Og Vedbendhuset? Jo, hvor huset engang lå, står nu store træer sydøst for Alexandra House. Politikerne har med et budgetforlig givet hinanden håndslag på, at området skal udvikles med en eller anden form for boliger – men hvordan… Ja, det er udskudt til efter kommunalvalget.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
Til denne artikel er det alene billedmaterialet, der ligger på Fredensborg Arkiverne. De andre oplysninger er tilgængelige via Wikipedia samt digitaliserede udgaver af breve og bøger, blandt andet Claus Ellekær Madsens bog “Fra Fredensborg”.
En talentfuld kvinde kom fra Sydafrika, og en kærlighedshistorie begyndte
Hvad var det særlige ved Elizabeth, da hun stod til festen på Hotel Prinsen og pludselig var uden ledsager, fordi Peters ven blev kaldt hjem?
