18. marts 2026

Det lille parti gik fra 87 til 82 stemmer

Del artiklen

Hvis Kristendemokraterne havde fået et mandat i Fredensborg Kommune, havde det været et … ja, et lille mirakel. For partiet har aldrig stået stærkt lokalt, hvor der engang imellem er gjort forsøg på at bygge en vælgerskare op.

Ved dette valg var det den 53-årige Cæcilia Nilsson fra Karlebo, der forsøgte sig, men det blev stort set samme resultat som for fire år siden. 0,4 procent af de afgivne stemmer, endda med en lille tilbagegang fra 87 til 82 stemmer.

Annoncer

– Det er ærgerligt, sagde Cæcilia Nilsson tirsdag aften i timerne op til midnat, inden hun tøvede og søgte efter de rette ord:

– Jeg er egentlig ikke ked af det, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Kun at jeg må sørge for at blive mere kendt til næste gang, tilføjede hun.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder