Gør det frivilligt at deltage i personalemøder, siger Cæcilia Nilsson, og hvis emnet falder på børns mobiltelefoner i skolerne – ja, så mener Cæcilia Nilsson, at det vil have større effekt at tage mobiltelefonerne fra de voksne i mindst to timer, når de er sammen med deres børn efter arbejdstid.
Det lyder frigjort, men det handler mest om det, der også er Kristendemokraternes kampagnemotto. ”Glæd jer”, lyder det. For der er så meget at glæde sig over, hvis bare ledelse og politikere tager beslutninger med større omtanke – og ja, gerne lidt nytænkning udefra fra nogle, der ikke har været med før.
Som hende selv, Cæcilia Nilsson, Kristendemokraternes spidskandidat, der godt ved, at hun kommer til at kæmpe hårdt for et mandat i byrådet. Men der er så meget i den kommunale forvaltning, der er fastlåst i uhensigtsmæssige rammer, mener kandidaten, der politisk balancerer imellem at sætte en masse ting fri og alligevel have skarpe holdninger på nogle punkter. Og lige dér er der stemmer nok til et mandat, håber hun.
Mange af hendes synspunkter udspringer af iagttagelser fra virkeligheden, hvor hun i en periode som lærer lagde mærke til, hvor meget tid, der kan frigives ved fx at lade lærerne slippe for møder, som de enten ikke har tid til eller som ikke er relevante.
– Jeg mener, at det skal være frivilligt, om de vil deltage i møder. Det er lederens opgave at lave en dagsorden, der er så god, at medarbejderne kommer, fordi det er relevant for dem. Og nej, en medarbejder går ikke glip af beskeder ved ikke at deltage i et møde.
– En god leder er i så tæt kontakt med sine medarbejdere, at informationer nok skal blive formidlet videre, siger Cæcilia Nilsson og tilføjer, at der selvfølgelig kan være enkelte undtagelser, men pointen er, at der i det offentlige kan frigøres store mængder af tid til velfærd, pædagogik og undervisning, hvis tiden tilbragt i møder reduceres.
Find balancen mellem hånden og AI
Hun har også oplevet, hvordan det er at stå i en skoleklasse og bruge det meste af undervisningstiden på at løse tekniske problemer med it-udstyret.
For hende er det et symptom på noget større – at vi som samfund bruger teknologien forkert og ikke er hurtig nok til at finde ud af, hvordan teknologien bruges bedst og mest effektivt.
Vi er ved at gøre den samme fejl, som da computerne kom. Vi sender én lærer på kursus…
– AI kommer til at revolutionere undervisningen, og det viser sig allerede nu, at kunstig intelligens er langt bedre til at hjælpe ordblinde, end de systemer, vi har udviklet i mange år. Har du set, hvordan de virker? De er så dårlige… Der er AI-systemer, der allerede nu er langt bedre, og jeg mener, at eleverne skal kunne bruge AI ligesom de spørger en lærer om et spørgsmål.
– Når de er kørt fast, slår de computeren op, spørger og får svar, lukker computeren og arbejder videre, imens læreren kan hjælpe dem, der virkelig har brug for det, argumenterer hun.
Som samfund skal vi nemlig bruge vores viden om, at nogle ting læres ”bedst i hånden”, imens andre ting lettest tilegnes ved hjælp af AI, fastslår hun.
– Men vi er ved at gøre den samme fejl, som da computerne kom. Vi sender én lærer på kursus, og så skal de andre lære derfra. Og det bliver aldrig godt, lyder det fra Cæcilia Nilsson, der mener, at der skal et langt stærkere ledelsesmæssigt og politisk fokus på intelligent brug af kunstig intelligens.
Igen – det handler om at bruge teknologien fornuftigt og opsætte de rigtige regler, og det får Cæcilia Nilsson til at kommentere på børn og unges brug af mobiltelefoner. Når hun taler, er tempoet højt, og argumenterne vender ofte tingene rundt, så et nyt perspektiv kommer frem.
– Børn og unge skal lære at være sammen uden at bruge telefonen, og det lærer de nok bedst, hvis forældrene tager to timer uden deres telefoner, når de er sammen med deres børn, siger hun.
Fremtiden er med mindre klor og mere natur
Set udefra fra hjemmet i den gamle købmandsgård i Karlebo har Cæcilia Nilsson bemærket nogle emner, som de etablerede partier har diskuteret i årevis uden blik for, at verden ændrer sig.
Tror de virkelig på, at vi vil kaste os i en lille svømmehal med klor om 10 år, når der er fundet penge til svømmehallen i Nivå og den står færdigbygget?
– Jeg tror ikke på det. Vi kommer til at tænke bæredygtighed på en ny måde, hvor vi kommer til at tage ud i naturlige søer for at ligge i et shelter og bade og lære at svømme, mener Cæcilia Nilsson og tilføjer, at hvis man endelig skal tænke i en mere traditionel svømmehal, skal man sørge for at skabe et hus, der er åbent hele døgnet for et væld af aktiviteter.
Og indtil da kan man lave en busrute, der kører til nabokommunernes svømmehaller i stedet for at klage over, at der er langt at køre. Hvis behovet altså er der…
God ledelse er at turde afgive magt
Netop det med at afstemme indsatsen efter behovet har Cæcilia Nilsson også klare holdninger til, fordi det handler om ledelse, og det handler om politikernes evne og vilje til at lade være med at blande sig for meget, og det samme gælder den centrale forvaltning på rådhuset.
Hun fremhæver ældreplejen i Gentofte som et eksempel på et sted, hvor der er rift om at blive medarbejder, og hvor personaleomsætningen er lav.
– Det skyldes, at det er 90 procent ledelsesløst, hvor medarbejderne selv er med til at lægge vagtplaner og tilrettelægge arbejdet, vurderer Cæcilia Nilsson, der mener, at en dygtig leder alene står for at sætte de overordnede rammer og er tilgængelig, når der er brug for det, men derudover uddelegerer beslutninger om det daglige arbejde.
I sit civile arbejdsliv arbejder Cæcilia Nilsson selv med at holde oplæg og undervise i den type af ledelse, og det udvikler sig til en kort snak om magt og politik. Fordi ledelse også er magt, og god ledelse er ifølge Cæcilia Nilsson at afgive meget af den magt, fordi detailstyring hverken er motiverende eller effektivt.
Vennerne holder øje med hende…
Politisk er Kristendemokraterne i et valgforbund med de borgerlige partier, og det betyder, at Cæcilia Nilsson i udgangspunktet vil pege på en borgerlig borgmester, hvis der bliver et borgerligt flertal.
Men hun lægger ikke skjul på, at hun er tilhænger af borgmester Thomas Lykke Pedersens brede budgetforlig og brede samarbejde. Hvis Kristendemokraterne kommer i byrådet, kan partiet pludselig stå med det afgørende mandat på midten.
Cæcilia Nilsson smiler og vil principielt ikke afvise, at hun kunne gribe ud efter magten og borgmesterkontoret.
– Så ville jeg komme til at praktisere en ledelse, som vil være meget ledelsesløs, fastslår hun og tilføjer straks, at hun har sagt til sine nære venner og bekendte, at de til enhver tid skal trække hende ned til jorden, hvis hun bliver styret af ønsket om at få en magtfuld post.
Vigtigst er – som hun siger – at frisætte beslutninger, fordi det viser sig at føre til arbejdsglæde og effektive løsninger, argumenterer hun. Som i partiets kampagneslogan. Glæd jer.
Ny serie – mød partiernes spidskandidater
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de spidskandidater, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner, og de får lidt modspil, men formålet er først og fremmest at lytte til, hvad de vil politisk. Derefter er debatten fri, og tirsdag den 18. november sætter vælgerne deres kryds.
- Den 53-årige Cæcilia Nilsson er opstillet for Kristendemokraterne i Fredensborg Kommune. Hun bor på den gamle købmandsgård i Karlebo, hvortil hun flyttede for 7 år siden. Før da har hun boet på Nordskrænten i Kokkedal samt 10 år på Nørrebro, og i sin barndom voksede hun op på Frederiksberg.
- Hun blev interesseret i politik, da Jeppe Hedaa blev formand for Kristendemokraterne, og hendes tilgang er ikke religiøs, men præget af værdisættet og kombinationen af politik og viden om ledelse og AI, samt skolepolitik efter mere end 25 år som lærer.
- Kristendemokraterne opstiller to kandidater til kommunalvalget i Fredensborg Kommune. Cæcilia Nilsson som spidskandidat og Britta Kristensen fra Kokkedal som nummer to på listen, en sideordnet opstilling. Partiet er i valgforbund med alle de borgerlige partier.
Der skal malurt i bægeret, når nybyggeri slipper billigt på børnenes bekostning, mener han
SF’s spidskandidat går gerne dybt i bilagsmaterialet og siger tingene en ekstra gang – også når slaget egentlig er tabt. For hvem kæmper ellers indædt for børn, ældre og natur i den kombination, spørger Bent Fischer-Nielsen retorisk?
