18. marts 2026

FSK: Vi har skærmet kulturen for besparelser

Af Christian de Jonquiéres (FSK), spidskandidat, om budgetforliget

Del artiklen

Vi har kæmpet for kommunens sjæl og identitet i budgetforliget, og nogle af de resultater, som Fredensborg SocialKonservative, har kæmpet for er ikke så synlige. For det er besparelser, der ikke blev foretaget på områder, der er vigtige for os – kulturen, fx var der i rådighedskataloget en større besparelse i spil på Nivaagaards Malerisamling, som ikke blev til noget.

Det har også været vigtigt for os, at byggesagsgebyrerne ikke blev sat op, og vi har været med til at kæmpe for, at der kommer flere penge til to-lærerordninger. Børnenes trivsel og dannelse er en mærkesag for Fredensborg SocialKonservative, og vi er også glade for, at hele ældreområdet får et løft.

Annoncer

Alting er blevet dyrere de seneste år, og det presser kommunens små foreninger. Derfor har de fået et løft i grundtilskuddet fra 2000 kroner årligt til 4000 kroner årligt. Kommunen har stadig en sund økonomi, og det har været vigtigt for Fredensborg SocialKonservative, at samtlige partier er med i budgetforliget efter et intenst forhandlingsforløb.


Fik I læst? Forstå årets budgetforlig på fem minutter

Med årets budgetforlig er der ingen, der risikerer særlig meget op til et kommunalvalg, der er mere uforudsigeligt end i mange, mange år.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder