18. marts 2026

Sid stille og lyt til lyde, der er ved at forsvinde – omgivet af overdådigt blomsterhav

Del artiklen

Det må gerne være lidt pudseløjerligt, og det skal helst ikke ende i en kvababbelse, selvom det kan udløse samvittighedskvaler, når man lytter til de truede fuglestemmer i parken ved Nivaagaards Malerisamling.

I øjeblikket kan man sætte sig på en af bænkene i rhododendron-parken for at lytte til optagelser af rødlistede fugles vokale sprog. Små skilte i parken leder tankerne hen på truede ord og enkelte spirende ord, og hvis man lukker øjnene, er alene fuglestemmerne tilbage i kunstneren Ann Lislegaards lydværk af udsatte fuglestemmer.

Annoncer

Og måske lyden fra børn, der leger gemme. Lad nu være med at kalde dem uvorne…

Lydværket ”Extinction – The Lost Voices (2020/2025 er baseret på et arkiv med optagelser af rødlistede fugles vokale sprog. Kunstneren Ann Lislegaard har bearbejdet de udvalgte fuglelyde og deres ‘dialekter’, som i værket danner en lydcollage af forskellige typer af kald, fortæller museet og tilføjer:

”Lislegaards kunst forholder sig til aktuelle problemstillinger som klimaændringer og konsekvenserne af teknologisk udvikling. Med et poetisk formsprog fremkalder hendes værker nye rum til eftertanke og refleksion over menneskets tilstedeværelse og rolle i verden.”

Parken står mest i blomst i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Foto: David Kahr

I lydværket reaktiveres deres sprog fra tre udendørs højtalere og blander sig med lydene fra parkens eksisterende fugleliv. I mødet mellem naturen og værkets medierede sprogverden opstår der måske et nyt miljø eller habitat, hvor fjerne og nære fuglestemmer væves sammen mellem fortiden og fremtiden, forklarer Nivaagaards Malerisamling.

Lydværket kan opleves frem til den 19. oktober i parken uden for museet. I slutningen af maj og begyndelsen af juni tilmed i den tid, hvor parkens rhododendroner blomstrer.

Fakta

  • Ann Lislegaard er billedkunstner uddannet i København og New York. Hun har udstillet både nationalt og internationalt og repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2005.
  • Fra 2004-2013 var Lislegaard professor ved Skolen for Mediekunst på Kunstakademiet i København. I 2015 blev hun tildelt Eckersberg Medaillen og i 2024 Thorvaldsen Medaillen

Til inspiration: Kig på et maleri og tag et valg

Man kan sagtens gå på museum, kigge på malerierne og som en lille øvelse prøve at leve sig ind i datidens valg.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder