Resultatet er, at dette areal nu ser ud, som var det krigshærget, skrev en af de lokale aviser fem år efter 1. Verdenskrig, hvor skyttegravskrig havde lagt store arealer øde. Stedet var ikke Flandern, men derimod den sydøstlige del af Fredensborg Slotshave ud mod Endrupvej.
52 bøgetræer og 12 egetræer var blevet fældet og efterlod godt 23.000 kvadratmeter med spredte grupper af træer, hvis defekte former nu stod blottet og ”nok aldrig ville opnå at blive skønformede træer”. I ugerne efter fløj det med beskyldninger om økonomisk vinding og kritik af påstande, der blev til sandheder efterhånden som historien blev genfortalt på datidens sociale medier, som dengang hed… aviser!
Det hele begyndte i de sidste dage af januar 1923, hvor en række af Fredensborgs bedsteborgere sendte et harmdirrende indlæg til en af de lokale aviser.
Fredensborg-komitéen kaldte de sig, og på listen stod navne som Zachariae, Wedell Wedellsborg, sagfører Chr. Linde, overlæge Meyer, højesteretssagfører Shaw og professor Christopher Boeck og kongelig skuespiller Olaf Poulsen og Karen og Ingeborg Glæsel.
Naturfredningsforeningen stod også bag protesten over træfældningen, der ifølge kritikerne havde efterladt træer, der stod som ”karikaturer” og et gerningssted, der lignede en krigshærget egn.
De mindede om, at det nu var andet år i træk, at der blev lavet skovhugst i slotshaven, og at de var ”bekendte med”, at den offentlige auktion over træerne fældet omkring Hissepladsen i 1922 havde indbragt cirka 6000 kroner.
Væk var 150 stærke bøgetræer
For at give læserne et overblik over parternes synspunkter, skrev en af datidens journalister en artikel med brug af den kendte form ”spørgsmål og svar”. Han skrev under mærket ”Vidt”, og han spurgte de mænd, der havde sat sig i spidsen for agitationen, hvorfor træfældningen var uforsvarlig?
Intet bliver skaanet. Selv en prægtig, gammel Bøg med en sjælden smuk, seksdelt Stamme, blev fældet
– Fordi Træerne aldeles ikke fældes af fortsmæssige Hensyn, men for at skaffe Penge i Statskassen. I fjor skovede man ogsaa i Fredensborg Park – ja, skovede er det rette Ord – og bortryddede 150 friske, stærke Bøgetræer på én Plet. De stod ikke noget Menneske i Vejen, men blev blot fældet for at skaffe Penge. Jeg tror, de gav 6000 Kroner i Statskassen, lød svaret, inden næste spørgsmål kom.
– Men hvor hugges da disse Bøgetræer?
– Nu hugger man i Hjørnet oppe ved Endrupvejen. Intet bliver skaanet. Selv en prægtig, gammel Bøg med en sjælden smuk, seksdelt Stamme, blev fældet. Træet var 250 Aar gammel…. Og der fældes kun Bøge i Parken, altid kun Bøge. Haveinspektøren, under hvem Parken sorterer, har nemlig en udpræget Forkærlighed for Egetræer. Men af den Grund skal vi vil ikke se alle vore Slotsparker forvandlet til Egeskove og Egekrat. Bøgen er dog vel stadig det mest danske af alle Træer!
Dronning Louise havde reddet træerne…
Journalisten var naturligvis så kvik at spørge til, om Fredningsnævnet kunne gribe ind, men slotshaven faldt ikke ind under nævnets myndighed. Den problemstilling kan mange genkende, når de i dag forsøger at klage over noget…
Og hvad gør man så? Man indkaldte naturligvis til et borgermøde uden om myndighederne, og det sker i dag – og det skete også dengang, ligesom kritikerne af træfældningen mente, at historie og tradition var på deres side.
Med andre ord: Det var aldrig sket i ”gamle dage”, hvor Dronning Louise levede frem til 1898.
– Da hun en Gang saa Haveinspektør Flint hugge Træer ned for Fode, sagde hun ganske kort: Nu skal jeg sige Dem noget, Hr. Flint. Herefter hugger De ikke et træ uden min Tilladelse. Saa fik Parken Lov at være i Fred. Desværre er den gamle Dronning død. Men vi, som elsker Parken, vil ikke roligt finde os i, at den behandles som en ganske almindelig Brændeskov.
Jamen, det er bare en gammel mand…
Med andre ord var have inspektør Clemen Jensen under maksimalt pres i vinteren 1923, og kære læsere her godt 100 år senere samt eventuelle presserådgivere, der læser med: Der er intet nyt under solen!
At gøre alle tilpas vil lige saa lidt nu som dengang lykkes
Clemen Jensen brugte nemlig to ting fra den kommunikative værktøjskasse. Først skrev han, at kritikken bare kom fra et enkelt gammelt brokkehoved, og derefter anklagede han medierne for at blæse sagen op.
”Paa Grundlag af en Telefonsamtale mellem et lokalt Dagblads Redaktion og en i umiddelbar Nærhed af Fredensborg Slotshave boende ”ældre herre” fremsættes ganske usandfærdige Paastande vedrørende en i Slotshaven for Tiden stedfindende Udtynding i gamle Plantninger”, skrev han og fortsatte:
”Hvad man siger i Frederiksborg Amts Avis, fastslaar Nationaltidende som Sandhed. Men dette kan hverken Slotshavens virkelige Venner lige saa lidt som den, der har Ansvaret for Havens Vedligeholdelse, være tjent med”.
Det morsomme er ikke en sandhed
Derefter forklarede han, at udtynding af gamle træer var nødvendigt for at skaffe vækstbetingelser for den nyplantning, der skulle sikre slotshavens fremtid som en offentlig park.
Han afviste, at træfældningen skyldtes økonomiske hensyn, og han fortalte om den prægtige bøg ud mod Endrupvej, at den var skrøbelig og blev fældet af hensyn til offentlig færdselssikkerhed.
”Den lokale historie om, at de skiftende Haveinspektører skiftevis elskede Bøg og Eg, hvorfor en af disse Træarter stadig stod paa den sorte Tavle, lyder meget morsom, indtil den en Dag forveksles med Sandheden”, skrev han, inden han bemærkede, at haveinspektøren for en slotshave har en bunden opgave – både at bevare parken smuk for nutiden og sikre dens fremtid.
”At gøre alle tilpas vil lige saa lidt nu som dengang lykkes”, sluttede han sit forsvarsindlæg i datidens aviser.
Hvordan sagen endte, beretter avisudklippene i mappen på Fredensborg arkiverne intet om. Men der er et fotografi af hjørnet af den beskårne slotspark, og det ligner de billeder, der jævnligt lægges på sociale medier med kritik af udtynding i nutidens statsskove.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
Husker I den gamle møllegård, der lå på vejen ind mod byen?
Fredensborg Kommune har i 38 år haft store arealer langs Endrupvej med smuk udsigt over Esrum Sø.
