18. marts 2026

Se billederne: De fejrede 40 års jubilæum med finaler og fest

I weekenden fejrede Karlebo Tennis Klub 40-års jubilæum.

Del artiklen

Lørdag den 30. august blev en festdag i Karlebo Tennis Klub, hvor årets klubmesterskabsfinaler blev afviklet i strålende sensommervejr – efterfulgt af en stor fejring af klubbens 40-års jubilæum.

Dagen bød på masser af spændende kampe, hvor både elitespillere, motionister og familier var på banen. Publikum kunne nyde alt fra intense herresingledueller til hyggelige doubler, og finalerne blev fulgt af præmieoverrækkelse til vinderne i de mange rækker, fortæller Karlebo Tennis Klub.

Annoncer

Efter kampene samledes medlemmer, tidligere medlemmer, gæster og venner af klubben til jubilæumsfest. Formand Elena La Cour holdt tale, hvor hun fremhævede de ildsjæle, som for 40 år siden stiftede klubben og skabte rammerne med to baner og en slåmur – samt de mange, der siden har båret klubben frem.

Hun sendte en særlig tak til nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, trænere, medlemmer og sponsorer, der gennem årene har bidraget til klubbens udvikling. Ikke mindst blev festudvalget og sponsorerne Service 2000 samt Frellsen kaffe og chokolade fremhævet for at have muliggjort den flotte fejring.

– Vi har skabt en klub med hjerte, sjæl og gode venskaber – og det skal vi være stolte af. Nu skåler vi for de næste 40 år, sagde Elena La Cour i sin tale.

Karlebo Tennis Klub kan i dag glæde sig over at have tredoblet medlemstallet de seneste 10 år, og anlægget summer af aktivitet hele sommeren. Foto: Ole Schmitto
Først blev der spillet klubfinaler – og derefter var der fest i et telt ved tennisbanerne. Foto: Ole Schmitto
Karlebo Tennis Klub har de seneste år kunnet spille hele året, eftersom der er etableret en helårsbane, og klubben glæder sig over, at byrådspolitikerne også investerer i padelbaner i Karlebo. Foto: Ole Schmitto
Annoncer
bidrag fra læserne
bidrag fra læserne
I er alle velkomne til at sende små historier og billeder til TjekFredensborg. Det kan være oplevelser, sportsresultater eller mindeord om mennesker, som I har kendt. Skriv til redaktionen@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder