18. marts 2026

Venlig, hjælpsom og altid god for en kvik bemærkning

Ved Jørgen Pedersens død skriver Bo Hilsted disse mindeord.

Del artiklen

Lørdag morgen kom den triste nyhed, at Jørgen Pedersen, Humlebæk, var afgået ved døden, 87 år gammel, efter kort tids sygdom.

Jørgen P., som han blev kaldt, er en af HB’s allerbedste fodboldspillere gennem tiderne og inden Jørgen kom til Humlebæk Boldklub i 1972, havde han haft en meget flot karriere i Brønshøj Boldklub og Frederiksberg Boldklub, med flere hundrede divisionskampe, ligesom han blev udtaget til det daværende B-landshold i starten af 60’erne.

Annoncer

I Humlebæk nåede han at sætte sit præg på klubbens bedste hold, ligesom han var klubbens første cafeteriabestyrer, da klubben flyttede til Bannebjerggaard i 1976.

Vi lærte Jørgen at kende som et venligt og hjælpsomt menneske, altid god for en kvik bemærkning med sit smittende humør.

Æret være hans minde.

Jørgen Pedersen kom til HB i 1972. Her ses han i kamp, et udklip fra Bo Hilsteds scrapbog.

Skriv et mindeord om et liv, der er forbi

  • Ethvert menneske fortjener et mindeord. Det er liv og virketrang, der fortjener at blive mindet med få eller mange ord. Indsend mindeord og et billede til redaktionen@tjekfredensborg.dk
Annoncer
bidrag fra læserne
bidrag fra læserne
I er alle velkomne til at sende små historier og billeder til TjekFredensborg. Det kan være oplevelser, sportsresultater eller mindeord om mennesker, som I har kendt. Skriv til redaktionen@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder