Coliforme bakterier i drikkevandet er irriterende, fordi de er tegn på en forurening, men det er først, når den egentlig ret “pjevsede” E, coli, optræder i selskab med den mere robuste enterokokker, at risikoen for sygdomme for alvor stiger. Og der er flere kendte årsager til, at en forurening kan tage tid at komme af med, og at myndigheder og forsyningsselskab ikke bare skyller alt igennem med klor.
Det fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor i Public Health på Institut for Vand og Miljøteknologi. I denne kontekst vil det være korrekt at kalde ham professor, ekspert i vandforsyning. Han kommenterer ikke direkte på den aktuelle forurening, der i over en måned har plaget landområderne og kortvarigt også byområderne i Nivå og Kokkedal, men han giver her et indblik i, hvad der er på spil, når grænseværdierne for bakterier er overskredet.
Sagt ganske kort handler det om, at to ud af de tre målte bakterietyper kan være tegn på, at der kan være andre sygdomsfremkaldende ting i vandet.
– Vi har tre typer af bakterier, der giver en indikator på mikrobiologisk forurening. Der er coliforme bakterier, der typisk kommer fra jord og organiske materialer, men er ikke naturligt forekommende i vores drikkevand og skal ikke være der.
– Så har vi E, coli, der er en særlig art i gruppen af coliforme bakterier. Det er en tarmbakterie, der ikke overlever særlig længe i det ydre miljø, hvis det er for koldt eller for varmt eller den får sollys, og den er et tegn på fækalier. Den forekommer, hvis nogle har skidt i vandet eller hvis der er kommet spildevand eller for den sags skyld gylle i vandledningerne, forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen og fortsætter:
Den er tegn på kloakvand, der kan indeholde andre sygdomsfremkaldende ting, som vi tager langt mere alvorligt
– Pointen er, at hvis E, coli bliver ved med at være i vandet, er kilden sandsynligvis ikke fundet eller mængden af E, coli har været stor, for E, coli er som sagt pjevset. Og hvad der er vigtigere rent sundhedsmæssigt: Den er tegn på kloakvand, der kan indeholde andre sygdomsfremkaldende ting, som vi tager langt mere alvorligt. Virus for eksempel, som vi ikke direkte tester for i drikkevandet, fordi vi ved, at E, coli er en indikator for den risiko.
– Den tredje ting, som vi også ser i denne forurening, er enterokokker, der også er en tarmbakterie. Hvor E, coli formentlig vil dø hurtigt, hvis der ikke kommer mere forening, overlever enterokokker i længere tid. Derfor er det kombinationen af E, coli og enterokokker, som man skal tage mest alvorligt.
Pas godt på bedstemor og spædbørn
Hans-Jørgen Albrechtsen forstår godt irritationen over, at bakterieindholdet den ene dag ligger under grænseværdierne, den næste dag over, men sådan er det ofte med bakterieindhold tæt på grænseværdierne. Der er en lille usikkerhed på resultatet, der kommer fra laboratoriet.
Men derfra og til alligevel at drikke vandet, hvis det er tæt på grænseværdien? Hans-Jørgen Albrechtsen ville vælge forsigtighedsprincippet:
Et gram afføring fra mennesker kan forurene mange kubikmeter vand med et bakterieniveau, der er over grænseværdierne
– En sund, ung og rask person risikerer et par dage med dårlig mave, men hvis det er bedstemor, et spædbarn eller en person med svækket immunsystem, vil jeg være mere forsigtig. Det er jo tegn på, at der er noget i vandet, og hvis nogle stiller et glas rent vand foran os og et glas med et lille skvæt spildevand, ville vi nok vælge det rene, siger han og fortæller undervejs i interviewet, at der skal ganske små mængder af fækalier til at skabe en forurening.
– Man ved, at 1 gram afføring fra mennesker kan forurene mange kubikmeter vand med et bakterieniveau, der er over grænseværdierne. For mange år siden var jeg involveret i at afdække en forurening af vand i et vandtårn, hvor vi mente, at årsagen kunne være duer. Jeg tog kontakt til en brevdueforening for at høre, hvor meget en duelort egentlig vejer – og den kan altså forurene ret meget vand, forklarer professoren fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU i Lyngby.
Forstå hvorfor klor ikke er nogen let løsning
Hvis vi taler om længere tids forurening i et stort landområde, understreger Hans-Jørgen Albrechtsen, at forureningen kommer fra mere end bare muse- eller duelort. Imidlertid kan det tage tid at skylle ledningsnettet, fordi der indvendigt på rørene sidder en biofilm.
Den kan sammenlignes med det, der sker, hvis man i nogle dage har en karaffel vand stående med plastikprop i køleskabet. Proppen kan blive lidt fedtet, og det er bakterier, der sætter sig.
Normalt har det ingen betydning for kvaliteten af drikkevandet, men når der er E, coli, enterokokker og coliforme bakterier, kan de sætte sig i biofilmen og være svære at skylle ud. Det gælder også sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
– Kan man så ikke bare skylle med klor, spørger professoren retorisk og svarer på spørgsmålet.
– For det første er det teknisk svært, og man gør det meget sjældent, så forsyningsselskaberne har ikke selv ekspertisen til at sikre, at hele ledningsnettet skyldes med klor, fordi man skal ud i alle hjørnerne.
– Derudover dræber det alle bakterierne, og hvis kilden til forureningen stadig er der, kan man pludselig ikke måle udviklingen – og forureningen kommer igen. Men det kan være nødvendigt i nogle situationer, fx i en 20 år gammel sag nede fra Køge, hvor folk blev syge af vandet. Der var vist ingen, der døde, men nogle fik kroniske tarmsygdomme, og til sidst måtte man skylle ledningsnettet med klor, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen.
Brandhaner dumper umiddelbart som teori
Da han hører, at der i øjeblikket er to offentligt diskuterede teorier om, hvad der kan have skabt forureningen i landområderne, tøver han og tror umiddelbart ikke på den med tilbageløb fra brandhaner.
Men han anerkender, at mulighederne skal undersøges – også den med tilbageløb fra landbrugsejendomme, hvor heste eller køer fx drikker af udendørs bassiner, der automatisk fyldes af vand fra et rør eller en vandslange.
– E, coli og enterokokker formerer sig ikke i en brandhane, og det tyder på en udefrakommende kilde til den forurening, siger han og tilføjer, at han ikke kender nok til tilbageløbsventiler og den måde, hvor græssende dyr vandes på til, at han tør vurdere tilbageløb fra dyrehold som en potentiel forureningskilde.
– Det har været en sommer med mange voldsomme regnskyl, og det kan teoretisk godt være årsag til en forurening med coliforme bakterier, men det forklarer ikke E. coli og enterokokker, og det er de bakterier, man tager mest alvorligt. Der er nogle undergrupper af bakterier, som hvert år giver et antal sygdomstilfælde, som sundhedsmyndighederne holder meget nøje med, forklarer han.
Her nævner han fx VTEC, der nu har fået navnet STEC og giver en infektion, der for nogle udløser symptomer som kortvarig, ublodig diarré – for andre er det svær blodig diarré, voldsomme mavesmerter og risiko for alvorlige komplikationer som nyresvigt og dødsfald. Typen af E. coli-bakterier i drikkevand kan man kortlægge i et laboratorium, oplyser han.
Følg med i seneste nyt
Vær opmærksom på, at der hele tiden sker en udvikling sagen om drikkevandet, der siden 10. juli har været forurenet af bakterier i landområderne. I den seneste uge har Nivå og Kokkedal også været ramt, men her er anbefalingen om at koge vandet ophævet for de fleste boliger.
Seneste udvikling kan ses via Fredensborg Forsynings interaktive kort eller på hjemmesiden for Fredensborg Forsyning. TjekFredensborg.dk kan være lidt bagud på tid, men satser i stedet på baggrund, svar og perspektiv.
Fakta
- Siden torsdag den 10. juli har borgerne i landområderne omkring Karlebo været underlagt en kogeanbefaling for det vand, der skal drikkes eller bruges i madlavningen. Man må gerne bade i vandet, og dyr må gerne drikke vandet, hvor der de første uger kun var fundet forhøjet niveau af coliforme bakterier.
- Efter akkurat fire uger konstaterede Fredensborg Forsyning e-coli bakterier i Kokkedal vandtårn, ganske tæt på grænseværdierne, men dog over. I samarbejde med Fredensborg Rådhus og Styrelsen for Patientsikkerhed udløste det en anbefaling om at koge vandet også i Nivå og Kokkedal.
- Siden er kogeanbefalingen blevet ophævet for flere områder i takt med, at indholdet af bakterier faldt til under grænseværdierne. Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Fik I læst? Godt nyt i byområder. Ny teori kan måske forklare den første forurening
Efter snart fem uger med kogeanbefaling i landområderne er kilden til den mest drilske vandforurening endnu ikke fundet. Nu undersøges ny mulighed.
