18. marts 2026

For de tre “gnavne” er otium at bringe børn til et sted med opfindelser og kreativitet

Del artiklen

De begyndte som gnavne, gamle og sure mænd, der gik i skoven i et genoptræningsforløb. Den ene kom efter en hjertesygdom, den anden med KOL. Gunnar på knap 80 år fortæller historien, og Preben på 85 år sidder ved den anden side af bordet og griner.

– Det viste sig, at vi på en eller anden måde kunne noget sammen, forklarer Gunnar og tilføjer:

Annoncer

– På den måde begyndte vores samarbejde…

Nu kaldes de “Oos”, og hvert år har de seks-syv specialopgaver, som de skal løse for kommunens Fritidsbutik, der arrangerer aktiviteter for børn og unge. De hentes ind til frivilligt at stå for aktiviteter. Hvad skal vi lave, spørger de gamle mænd, der ikke virker særlig sure eller gnavne. Det finder I selv ud af, lyder det fra kommunen, og så går de i gang.

Til Halloween sidste år havde de indrettet en stor del af Medborgerhuset Egedal som spøgelseshus, hvor Christian den IV rejste sig fra en kiste mange gange i løbet af aftenen…

Denne uge har de været en del af sommerens allersidste camp for børn og unge, og de er normalt tre, men den tredje mand, Leif, var onsdag til “et eftersyn”, som de siger – sådan er det, når man er oppe i alderen. Noget med leddene vist nok, og det er blandt andet til gene, når de skal med Preben ud for at spille golf. Selvom golf vist også er god træning…

De endte ved bålet, der blev en begyndelse

Ak, nu er historien ved at tage en afstikker, og det er svært at undgå i selskab med Preben og Gunnar, fordi de er fulde af gode ideer og fortællinger.

Venskabet begyndte i efteråret 2018 med deltagelse i et tilbud under “Gang i Fredensborg” i et koncept, som ofte markedsføres af kommunen som fælleskaber og motion for ældre, der enten er kronisk syge eller skal genoptrænes.

Så kunne vi snakke lidt og drille hinanden med, hvordan det var gået, for der var altid nogle øvelser eller spil på turen

Hvad er det, der gør, at man på en eller anden måde “kan noget sammen?”. Igen griner Preben, for … jo, altså… De var ikke så mange på det første hold, hvor der var plads til 16 deltagere. Faktisk var det samlede deltagerantal kun fire herrer, hvoraf én kun kom den første gang, og derefter var der Preben fra Nivå, Gunnar fra Kokkedal, Leif fra Humlebæk og senere også en kvinde, som var med under hele forløbet.

– Vi sluttede altid ved et bål, hvor der var kaffe, og så kunne vi snakke lidt og drille hinanden med, hvordan det var gået, for der var altid nogle øvelser eller spil på turen, fortæller Gunnar, og da forløbet var afsluttet og evalueringen skulle udfyldes, fik de en af deres mange ideer.

– For at få godt gang i det sociale på det nye hold, syntes vi, at vi skulle deltage igen, og det fik vi lov til på hold 2. Men da vi evaluerede anden gang, fik vi nej til at deltage på hold 3, smiler Preben.

Midt i Georg Georgløs’ værksted

Omtrent på det tidspunkt begyndte de tre at få navnet “Oos”, fordi de havde tilbudt at lave mad ved bålet, når der var arrangementer eller aktiviteter for børnene. De lavede pandekager, supper og mange andre ting, og de havde tid til at snakke med de børn, der havde brug for at snakke.

Imens bølgede røgen omkring dem, deraf navnet “Oos”, fordi det osede i deres nærhed. Af røg, men også af hygge, nærvær og tid. Derefter voksede det langsomt, men sikkert.

Historien fortæller de i et lokale ved Egedalshallen i Kokkedal, der denne onsdag er indrettet med en masse hjemmelavede spil, øvelser og prøvelser. På alle borde står ting, der ligner noget fra Georg Georgløs’ værksted.

15-årige Caroline, der her ses til højre på billedet, var Camp Champ under ugens aktiviteter. Det er et fritidsjob, hvor man hjælper til med at få aktiviteterne til at udfolde sig, så alle morer sig. Bemærk i øvrigt banen med en bold og pusterør – før sommerferien var den dækket af en presenning og udgjorde et hav. For materialerne genbruges! Foto: Steffen Slot

Ind imellem kommer børnene på dette års sommercamp og stiller spørgsmål eller vil have de to til at spille med. Før sommerferien stod de tre herrer også for en aktivitet, og da det foregik ude ved Planteavlsstationen nær Krogerup, var emnet natur. Hvad skal vi lave, spurgte de igen, og svaret var som altid: Det finder I ud af.

– Bare det har med natur at gøre, sagde de, og vi lavede vindmøller, luftballoner og et eksperiment med vindbiler, fortæller Preben og trækker en fin tand frem, som han har hængende i en kæde om halsen.

De skal mærke det i fingrene

Tanden ligner et slags vikingesmykke taget fra et dyr med lange hjørnetænder, men det er faktisk lavet af okseknogler, og det har tidligere været en aktivitet for børnene – at lave tænder ud af gamle knogler.

– Vi vil helst have, at børnene får et eller andet, som de kan tage med hjem, bemærker Gunnar og forklarer, at denne uges tema er spil, som er lavet ud af genbrugsmaterialer og ting, som de tre har haft liggende derhjemme.

På et tidspunkt står Gunnar op og viser med fingrene dansende på en pointseddel, hvordan børn i dag er vant til at spille på telefon. De trykker og dimser og straks får de besked på, om de har vundet – om de har point nok.

Den 9-årige Evelyn, der her står til venstre, blev vinderen onsdag formiddag. Men det gik børnene ikke så meget op i – de morede sig, her ses også Freja og Alma. Foto: Steffen Slot

Sådan var det ikke onsdag. Her skulle børnene prøve de mange spil, hvor nogle trænede deres motorik, andre deres evne til at puste en bold med et sugerør eller sigte med bolde. Ved hvert spil fik de point, som de noterede på en seddel, og denne onsdag formiddag var 9-årige Evelyn vinderen.

De gamle “legebørn” lades op

Gunnar kigger op. Han står ved en plade, der ligner et vandret flipperspil udlagt som en fodboldbane.

Man skal ved at vippe pladen få en bold fra den ene ende op til fodboldmålet eller ud til hjørnespark, og det giver point. men hvis pladen i den ende med målet rammer bordpladen, afbrydes en elektronisk forbindelse og man får strafpoint.

Type 3001 står der på spillet, der også bærer et slags logo for “Oos”. Hvis vippepladens ene ende rammer bordet, lyder en alarm – så har det været for let, og man mister et point. Foto: Steffen Slot

Preben, der har arbejdet med både at udvikle høreapparater og passe børn som pædagog, har lige repareret funktionen, der havde fået et stød, og den pensionerede tømrer Gunnar konstaterer, at de tre medlemmer af “Oos” er nogle legebørn:

– Og dengang vi var børn, fik vi ikke bare legetøj. Vi måtte lave det selv, siger han med et nik, inden de to kort efter kommer med et par afsluttende bemærkninger.

– Det er vores opladning, siger Preben og Gunnar supplerer:

– Vi tænker og får ideer, børnene tager imod, og det er så dejligt at opleve.

Fakta

Fritidsbutiks primære funktion er at hjælpe børn og unge med at få og fastholde kontakt til en fritidsaktivitet. Samtidig har Fritidsbutik ambitioner om at præge udviklingen af børn og unges muligheder for aktivitet i fritiden.

I Fritidsbutik er der fire fritidsvejledere: Janne Lock Møller, Nana Gnanasundari Nielsen, Nina Saaby Duschek og Mads Backer Schmidt. De har et samlet overblik og en mulighed for at tilbyde en personlig vejledning, der tager udgangspunkt i barnets ønsker og familiens muligheder. Man kan læse mere om Fritidsbutik via dette link.

Onsdag i denne uge var der sommerferiens sidste aktivitet, hvilket var Kokkedal Camp ved Egedalshallen i Kokkedal med et væld af aktiviteter både ude og inde tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge.

Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.


Fik I læst? De, der fandt på opskriften, kan klappe sig på skuldrene

Hvor landsbyen for 12 år siden var i en nedadgående spiral, er udviklingen nu på vej mod nye højder.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder