Der er et par vigtige ting, der skal falde på plads, for at denne historie kan fortælles. Først skal nogen i 1736 brænde et navnetræk for kong Christian den VI ind i et bøgetræ, der dengang stod ud mod en nuværende Endrupvej i den nyligt anlagte Fredensborg Slotshave.
Dernæst skal Vorherre – eller hvem der nu styrer det – lade træet vokse sig så stort, at det med årene skjuler navnetrækket, således at det bare ser ud som et helt almindeligt træ efter 200 år. På det tidspunkt er bøgetræet over 300 år gammelt, og en slotsgartner skal i 1953 vurdere, at træet udgør en fare for omgivelserne og risikerer at vælte ud over den nu trafikerede Endrupvej.
Det bliver fældet, og stammen bliver skåret i stykker på den sædvanlige længde, og ingen aner, at de skærer stammen lige over det skjulte navnetræk og lige under. Ved et utroligt held – for de kunne lige så godt have skåret midt igennem navnetrækket.
Dernæst skal der ske endnu et lykketræk, fordi stumperne af den gamle stamme skal naturligvis flækkes, således at træet kan bruges til brænde. Og så sker det magiske, fremgår det af en artikel i Frederiksborg Amts Avis fra 1953.
“Endelig fik man Kilen sat i, saa Stammen flækkede lige paa det Sted, hvor Navnetrækket var, saa man fik Navnetrækket retvendt i det ene stykke Træ og dets Spejlbillede i det andet Stykke, ca. 25 cm inde i Veddet”, står der i artiklen.
Han gav folket valget mellem kirke eller gabestok
Waouh!! Hvad er lige chancerne for, at det sker? Hvis Vorherre har en finger med i spillet, er det nok en venlig hilsen til Christian den VI, der var meget religiøs og netop i 1736 indførte konfirmation som obligatorisk i Danmark og Norge.
Et år tidligere havde han indført tvungen kirkegang, så man risikerede en tur i gabestokken, hvis man ikke satte sig på kirkebænkene og sang med om søndagen. På Fredensborg Slot, der stod færdig i 1725, lavede han dog ikke de store ting fra han blev konge som 30-årig i 1730 og frem til sin død som 46-årig på det nu nedrevne Hirschholm Slot i Hørsholm.
Ved at indføre konfirmationen, styrkede han i praksis også brugen af rytterskolerne rundt om i landet, hvoraf en af dem i dag ligger i Avderød som Fredensborg Museum.
Bøgetræet med kong Christian den VI’s navnetræk hade nået “Støvets Alder” i marts 1953, som slotsgartner Christiansen udtrykte det. Da det var fældet, kunne gartnerne se, at den inderste del var rådnet bort af roden, så der var et stort hul op i stammen. Derfor kunne træets alder ikke præcist bestemmes, men vurderingen var, at det var mindst 100 år gammelt, da kongen i 1736 fik sit navnetræk brændt ind i stammen.
“Efterhaanden er Træets Væv vokset ud fra barkrandene, er gaaet hen over Navnetrækket og har endda dækket den gamle Bark, der kom til syne, da Træet blev flækket”, står der i artiklen, der også forklarer en af de ting, som helt sikkert har undret slotshavens gæster i den periode.
En slotsgartner tænker langsigtet
De gamle lindetræer i marmorhaven var nemlig blevet stynet, hvilket betyder, at gartnerne havde skåret toppen af, så kun de nøgne stammer stod tilbage. Slotsgartneren forklarede, at det var en foryngelseskur, fordi kronen i løbet af få år igen ville vokse ud – dog ikke så stor, at kronen ville virke udtørrende på stammen.
“Kønt ser det unægteligt ikke ud de første Aar. Havde man gjort det ved de gamle Træer i Alléen foran Slottet for 50 Aar siden, kunde man sikkert have bevaret dem”, står i artiklen med en henvisning til de gamle lindetræer, der ses på fotografier taget af slottet og Slotsgade omkring år 1900.
Og hvad skete der med træstykket? Det vil senere blive anbragt på Skovbrugsmuseet i Hørsholm, skrev journalisten tilbage i 1953. I øvrigt er der endnu en ting, der skulle falde i hak for at en anden journalist kunne genfortælle historien her 72 år efter, at savklingen gik i træet.
Avisartiklen fra 1953 blev klippet ud af Frederiksborg Amts Avis og lagt i en arkivmappe på det lokalhistoriske arkiv, og derfor er historien blevet bevaret på en måde, så den let kan søges frem.
Hvis I har historisk materiale derude, som I selv er trætte af at gemme på – ja, så lav en aftale med Fredensborg Arkiverne om, at arkivets leder og de mange frivillige får materialet.
Artiklen er rettet, da det først fremgik, at Christian VI opførte rytterskolerne. Det var imidlertid faderen, kong Frederik den IV.
Fik I læst? Meget forandrer sig, noget gør ikke…
På billedet her kan man se bestyrer Tony Renner med nogle af medarbejderne i travlheden op til åbningsdagen, og tidspunktet er maj 1990 i Nivå Centret.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
