De fleste kan nok huske det – at være til familiefest og sidde ved siden af en onkel, der er meget vidende, rimelig velformuleret og siger mange ord, ofte en anelse søvndyssende, imens man tænker ”sagde han ikke også det sidste gang?” og ”Ah, jeg kender den historie, du glemmer noget…”
Sådan er det at læse den kommuneplan, der er i høring frem til den 15. september, og lad mig med det samme understrege et par ting. Jeg har intet imod hverken kommuneplaner eller de dygtige fagfold, der skriver dem på baggrund af politiske input, visioner og vedtagne beslutninger. Her forholder jeg mig til kommuneplanen som et redskab at navigere efter, og som et redskab for borgere, der i en travl hverdag gerne vil vide, hvad der måske sker i deres baghave – de borgere, der vil vide, hvordan kommunen kan forandre sig de kommende år.
Her i Fredensborg Kommune er bymidterne på papiret i rivende udvikling, og det bruger Onkel Kommuneplan mange ord på at beskrive, og det er her, at man tænker ”Har jeg ikke hørt det før?” Om tre ud af fire bysamfund konstaterer den veltalende onkel da også, at det er ”resultatet af en længere inddragelsesproces” og nævner årstal som 2015 og 2017.
Ja, faktisk havde jeg før korrekturlæsning af afsnitttet herover skrevet, at ”det bruger Onkel Kommuneplan mange år på at beskrive…”. For det har taget mere end bare “ord”, det har også taget mange “år” nu, og som tilhører er det let at blive utålmodig.
Vend hver et stykke papir grundigt
Men det kan også gå for hurtigt. Da vi sidst var samlet til en familiefest, glemte Onkel Kommuneplan at sige højt, at et landzoneområde i Sørup blev søgt overført til byzone.
Bevares, det stod på en serviet foran ham, så alle kunne jo bare have set det, men det gjorde de fleste ikke. Derfor har der været en del ballade siden dengang, og Onkel Kommuneplan fortæller ikke særlig meget konkret om emnet ved denne lejlighed.
Jeg har hørt, at der står noget på side 183, og jeg måtte lige rejse mig efter en kop kaffe, inden jeg gik ind i det emne det… og det viser sig at være en enkelt linje om Sørup i afsnittet med rammeplaner.
Efter sådan en lille afbrydelse får jeg lyst til at spørge, om Onkel Kommuneplan kan give et hurtigt resume af de ting, der forsøges markant ændret i den nye kommuneplan, så det bliver lettere at forstå, hvad der er nyt – og hvad der er oplagt at snakke om.
I øjeblikket er det lidt ligesom at sidde og snakke om ligegyldige ting som vejret og principperne for det lavtryk, der giver regnvejr – altså ting, som givetvis er lovpligtige at have med i en kommuneplan. Men vi ved begge to, at det ville blive langt mere spændende, hvis vi turde snakke målrettet om det svære.
Okay, det med skovene – spændende!
Min opmærksomhed øges, da Onkel Kommuneplan begynder at tale om de arealer, der udpeges til mulige områder til skovrejsning. Det er spændende, og jeg vidste ikke, at nåleskov kunne give en forsuring af jorden med øget risiko for frigivelse af metaller til grundvandet, ligesom grundvandsdannelsen er mindre under nåleskov, fordi fordampningen er større.
Hvis man har ejendomme på landet, er det nok værd at undersøge kortene ganske nøje for at se, om der er muligheder eller begrænsninger på ens egen ejendom.
Et lille blund senere kommer oprøreren op i mig, den kritiske røst, fordi onklen begynder at tale så fint om grøn omstilling og vedvarende energi, og jeg får lyst til at bede ham fortælle, hvor mange større vindmøller kommunen har eller hvor mange solcelleanlæg, der reelt er i funktion?
Og er det flyverskoven, der er ved at blive udlagt som erhvervsområde – det stykke skov, som politikerne for nogle år siden plantede for at kompensere for de årlige flyveture til KL-topmøderne i Aalborg? Nej, det kan ikke passe…
Så nævn da stripklubben, for pokker…
Til slut i læsningen af de godt 200 sider, billedligt talt i slutningen af samtalen med onklen, begynder han at virke lidt… mærkelig, som om han bare remser en masse ting op. Har han fået for meget rødvin? Nej, det er egentlig logisk, for det er en opremsning af forslagets rammeområder og det, som definerer de områder.
Bolig, erhverv, antal tilladte etager etc, og det her her, at man skal være meget opmærksom på hvad der sker i ens nærområde ved at nærstudere kortbilagene for at se, om der er ændringer. For det virker ikke til, at ændringerne grafisk markeres.
Og altså… FB 13, FB 14 osv…, det fortsætter næsten uendeligt, som sad onklen og remsede beløb op fra en kontoudskrift fra banken uden lige at nævne, hvad der er betalingerne fra stripklubben eller Rolex-uret – eller med andre ord fremhæve det, der vil kunne give ham ballade derhjemme.
For nylig blev der præsenteret en undersøgelse af ældres vaner, behov og ønsker, når de bliver så gamle, at de ikke længere kan blive boende i det hjem, der ofte har været deres hjem i størstedelen af livet. En af konklusionerne er, at vi som samfund skal blive bedre til at italesætte den svære flytning på et tidligt tidspunkt i samtaler på tværs af generationer.
Jeg kom til at tænke på konklusionen efter et par timers selskab med Onkel Kommuneplan. Gid han – eller andre i hans familie – ville turde skære mere ind til benet og præsentere det, der er vigtigst at få talt om.
Fakta
- Der er borgermøde om forslaget til kommuneplan onsdag den 20. august klokken 17 i Rådhuskælderen, Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal. Tilmelding senest søndag den 17. august på borgermoder@fredensborg.dk. Skriv i emnefeltet: Tilmelding til borgermøde om Kommuneplan 2025 og VE-temaplan. Husk at oplyse navn på deltager(e).
- På mødet kan man også få informationer om forslaget til VE-temaplan, som udpeger nogle mulige områder til opsættelse af solcelleparker og vindmøller.
- En kommuneplan er et overordnet planredskab, der sætter rammerne for udviklingen for de næste 12 år. Hver 4. år skal den revideres, og hvis der skal fx planlægges udbygning af boliger eller erhverv, kommer der altid en lokalplanproces med inddragelse af de borgere, der berøres af fx nybyggeri.
- Hvis politikerne i perioden mellem de 4-årige revisioner ønsker at lave ændringer med kort varsel, kan der laves tillæg til kommuneplanerne, hvilket ganske ofte sker.
