Gæster udefra beskrev fiskerne som verdens lykkeligste mennesker, men mange kom kun, når fiskerne slappede af på land. Tag i denne artikel på en lille tur tilbage til de år, hvor fiskerbådene måtte vige for det største skib, der angiveligt har anløbet Sletten Havn.
Det var i 1930’erne, at Bona fra Gøteborg kom med foderstoffer til Reimers store købmandsbutik i Nivå. Fotografiet er indscannet og ligger på Fredensborg Arkiverne, og fotografen er ukendt, ligeledes den præcise datering. Men det er før 1936, hvor Bona sprang læk på Hanø bugten på den østlige side af Skåne, hvor kysten bliver til Blekinge. Det er cirka på højde med Dyrehaven, og det fine skib gik på grund og blev til et vrag.
Niels Jørgen Pedersen har indleveret 12-16 ringbind med fortællinger fra Sletten og omegn til Fredensborg Arkiverne, og det er fra hans beskrivelser, at denne artikel baserer sine oplysninger.
Han har indsamlet en del spændende oplysninger blandt andet fra tiden op til 2. Verdenskrig og ikke mindst under 2. Verdenskrig, hvor de hårde isvintre fik mange til at gå på fiskeri på isen.
”Det var ikke kun de yngre fiskere – mange arbejdsløse fra oplandet blev også draget af eventyret og chancen for et godt tilskud til husholdningen”, skriver Niels Jørgen Pedersen og tilføjer, at det først og fremmest var pilkning efter torsk.
”Men det var også muligt at sætte garn gennem en række huller i isen”, skriver han.
Heftigt temperament
Fiskerne i Sletten var kendt for at have et heftigt temperament, beretter han også. Især når de to fløje mødtes, eftersom en del fiskere var Venstremænd og andre var Socialdemokrater.
Selvom de råbte og skreg af hinanden, kunne de godt tage ud og fiske sammen den næste dag, fortæller han.
Det var også i de år, at en journalist skrev om fiskerne som verdens lykkeligste mennesker, der aldrig behøver at bestille noget.
”Dagen igennem sidder de på havnen og spytter langspyt udover bolværket for engang imellem at nedlade sig til at forudsige vejr og vind for bekymrede sommergæster”, citerer Niels Jørgen Pedersen og supplerer med et citat fra en artikel i Politiken, der trods alt har ulejliget sig med at kortlægge det lykkelige liv…
”Sandheden er den, at Sletten-fiskerne har en arbejdsdag, som kun sjældent kan holdes inden for de obligatoriske otte timer; men det er stille folk, der diskret udfolder deres flid på en tid af døgnet, hvor sommergæsterne har glemt at følge deres færd”, skrev avisen.
Står op igen ved middagstid
Ved samme lejlighed udtalte Peter Møller, daværende formand for fiskeriforeningen i Sletten:
”Vi sover vel ikke mere end andre mennesker, snarere mindre, skulle jeg tro. Når vi kommer ind om morgenen, skal fisken først af sted og så skal garnene ud på tørrepladsen. Når andre vågner, kan vi lægge os et par timer.
De fleste står op ved middagstid – så er det vores fyraften”, lyder det i citatet, som Niels Jørgen Pedersen har fundet frem.
Et andet interessant billede er det straks sværere at finde oplysninger om, men måske læserne kan hjælpe? Det handler om den redningsbåd, som fiskerne i midten af 1930’erne trak frem, når der var fastelavnsoptog. Var den ofte i brug på Øresund – og til hvilke situationer?
Navnene på personerne er kendte og knyttet til det gamle fotografi, men ikke selve redningsbådens historie. Måske I læsere kan hjælpe? I så fald skrivtil@tjekfredensborg.dk
Fik I læst? Bestyrer på gården meldte sig selv for fusk
Om livet på Ullerødgaard ved vi faktisk ikke så meget.
Fakta
Ugens godnathistorie er tænkt som lokalhistorisk læsestof, der giver et lille smil på læben og slutter dagen med den pointe, at der sker nye ting hver eneste dag – men meget er tematisk det samme. Og ja, de små artikler kan også læses til morgenkaffen…
Fredensborg Arkiverne ligger i den nordlige del af rådhuset i Kokkedal og udgør en enestående lokalhistorisk samling. Materialet til denne artikel er fundet på arkivet, der kan kontaktes via telefon 72 56 33 33 eller arkiverne@fredensborg.dk
