Et fast håndtryk og ordene ”velkommen”, og derefter går der ikke særlig lang tid, før håndtrykket er skiftet ud med boksehandsker i ringen. Selv hvis der er budt velkommen til en slagsbror, er styrkeforholdet gennemtænkt og klaret på forhånd.
I bokseringen er det teknik, fysisk træning og disciplin, der tæller, og slagene i bokseringen ender med respekt. For træneren, og sådan skal det være, fortæller Søren Rommelhoff, formand for Karlebo Bokseklub.
Det sker her i den 5. artikel i serien, der begyndte med “Skudepisode rystede byen. Er der grund til nervøsitet?”.
Igennem alle de 23 år, hvor han har været formand for Karlebo Bokseklub, har bokseklubben været åben også for de unge mennesker, der enten har været ude i ballade eller er på vej ud i det. Og for mange af de unge har træningslokalerne i Nivå været adgangen til et sundere fællesskab end det på gaden.
Der er simpelthen sket en kulturændring ude hos de voksne, der er forældre nu
– Vi har skabt et miljø, hvor det ikke er en ære blandt kammeraterne at blive sendt uden for døren, som de ellers har været vant til, når de går i skole. I bokseklubben er det et nederlag for dem, hvis vi bliver nødt til at sige, at nu må du gå. Og det må vi jo enkelte gange gøre, fortæller Søren Rommelhoff, der helt overordnet er imponeret af den positive udvikling hos de unge og deres familier i Nivå og Kokkedal.
Kulturændring på én generation
Nu møder han de unge, der boksede i klubben i begyndelsen af 00’erne, og de kommer ikke kun for at lade deres børn prøve at bokse – de kommer også for at sige tak.
– For 20 år siden, når de unge kom i klubben, så vi aldrig deres forældre. Nu kommer forældrene forbi træningen, og mange af dem har gode jobs og uddannelser. De har en helt anden tilgang til sporten og deres børn, de er interesserede, og de vil være med til at ændre ting til det bedre i samfundet, uddyber Søren Rommelhoff og fortsætter med at svare på det spørgsmål, som er oplagt at stille
– Er det så fordi, at de unge, der har problemer, ikke mere kommer til os for at blive en del af klubben? Det er ikke sådan, jeg ser det. Der er simpelthen sket en kulturændring ude hos de voksne, der er forældre nu, siger Søren Rommelhoff, der er oprigtig glad og imponeret.
– De kører endda de unge til stævner, udbryder han.
Styrken kan skrues op og ned
Hvis man kender Søren Rommelhoff, ved man, at han har mindst lige så meget energi uden for bokseringen som inden for ringen.
Karlebo Bokseklub har med ham som formand været et flagskib, hvor blandt andre skuespilleren Erik Clausen i et par år trænede i klubben for at forsinke symptomerne på Parkinsons sygdom.
Man behøver ikke altid gøre det så kompliceret
At der er meget, der lykkes, skyldes ifølge Søren Rommelhoff et enestående sammenhold i klubben, hvor trænere, frivillige og medlemmer formår at samarbejde som var de velsmurte tandhjul i en Mercedes.
Hvis de unge slet ikke vil forsøge at indgå i fællesskabet og træningen, er det svært, og hvis der er et synligt misbrug involveret, er Karlebo Bokseklub heller ikke det rette sted, tilføjer han.
– Men du behøver ikke have potentiale til at komme på landsholdet for at træne hos os. Ja, vi har også den del, men jeg er selv mest optaget af bredden og at de unge udvikler sig, når de træner hos os, forklarer Søren Rommelhoff.
Han ved godt, at der i bokseringen er et styrkeforhold, der er veldefineret. Hvis man som træner har bokset i mange år, har man fuld kontrol over situationen og kan regulere styrkeforholdet over for et ungt menneske til perfektion.
Tænk lidt mere som erhvervsmand
Det kan være lidt sværere på et badmintonhold eller i en gymnastikforening. Derfor – sat på spidsen: Hvad vil Søren Rommelhoffs råd være til fx Anders Prendergast, der er formand for en af kommunens største idrætsforeninger, Nivå Gymnastikforening.
Hvis Nivå Gymnastikforening eller andre foreninger vil være endnu mere rummelig over for de unge, der har brug for at komme ud af problemer og måske har en plet på en straffeattest. Hvordan kan det gøres?
Hmm…. Søren Rommelhoff tøver en anelse, men ikke længe.
– Man behøver ikke altid gøre det så kompliceret, siger han.
– Hvis man kigger på det med en erhvervsbaggrund, er der jo en enorm drivkraft i de unge, der har lidt mere ”krudt i røven” end de andre. Hvis man møder dem som Otto Brandenburg i kranen og har et ønske om at finde ud af, hvad de er gode til, så når man langt, siger Søren Rommelhoff med henvisning til scenen i Gummi Tarzan, hvor kranføreren viser drengen Ivan, hvordan man flytter de store containere og undervejs siger:
– Der er altid noget, man er god til, bare man kan finde ud af, hvad det er.
Og dermed er vi tæt på sidste artikel i serien med et spørgsmål, fire nedslag og et svar. Er der grund til at være nervøs efter skudepisoden i Kokkedal?
Voldsspiral og stoffer sender pilen mod frygt, men…
Naturligvis er svaret hverken ja eller nej, for virkeligheden er fuld af nuancer.
Fakta
- Tre skud affyret mod et mangeårigt bandemedlem i Kokkedal onsdag den 7. maj giver anledning til bekymring, nervøsitet, frygt og mange spørgsmål.
- Det er 12 år siden, at der var en større bandekonflikt i området, hvor der i januar 2013 blev affyret skud i Holmegårdscentret og i juni samme år i Nivå Centret.
- Er der grund til at være nervøs for, at skudepisoden på åben gade i Kokkedal i maj udvikler sig til fare for uskyldige beboere i de områder, hvor bandemedlemmerne har deres gang? Det undersøger TjekFredensborg i seks artikler, der følger formen ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar”.
