18. marts 2026

Forestil jer to drenge på otte år. Sådan kan de undgå kriminalitet

Hvad kan forældre, fagfolk og politikere gøre, hvis de er nervøse for, at børn er på vej ud i kriminalitet? Tænk på en snebold, lyder det fra en af landets mest vidende forskere.

Del artiklen

Når unge mænd under 18 år i retten i Helsingør er tiltalt for vold, hasarderet bilkørsel eller salg af narko, sidder deres forældre ofte på bagerste række og lytter med. Måske de stille tænker ”Sådan var han ikke, da han var otte år…”?

I denne artikel bliver I bedt om at forestille jer to drenge på netop otte år. Deres forældre er en anelse bekymrede og vil gerne hjælpe deres børn med at gå ud i verden og blive 15 år uden at havne i kriminalitet.

Annoncer

Hvad skal de gøre? Jo, de skal få dem ud i fællesskaber i fritidslivet, og de skal ikke være bange for at bede om hjælp, lyder nogle af de gode råd.

Fordi det hjælper – især hvis politikerne prioriterer at give den hjælp. Og til jer politikere. I skal forestille jer en snebold…

Hvis man kigger på forskningen, så er der grund til at være bekymret

Læs med her i den 4. artikel, der tager afsæt i spørgsmålet “Skudepisoden rystede byen. Er der grund til at være nervøs?” Der er faktisk meget på spil for de børn, der vokser op i områder, hvor der er kriminelle grupperinger, der har indbyrdes stærke fællesskaber.

– Hvis man kigger på forskningen, så er der grund til at være bekymret. Når man vokser op i et område, hvor der er kriminelle grupperinger, er der statistisk set en højere risiko for, at drengene selv ender i kriminalitet. Og for pigernes vedkommende er der en højere andel af teenagegraviditeter med fædre i de kriminelle miljøer. Det er reelle risikofaktorer, forklarer Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden.

Tilbyd noget bedre, når kriminalitet frister

Heldigvis er der meget, som forældre kan gøre i samarbejde med omgivelserne, og det kaldes de beskyttende faktorer. Selv hvis man er i risiko for at ende i kriminalitet, klarer langt de fleste børn sig fint, viser forskningen.

Men lige her handler det om risikoen for at falde i – og forebyggelse af det.

Hvis sneboldens retning bliver ændret på et tidligt tidspunkt, undgår man, at den vokser sig stor dag for dag på bevægelse i den forkerte retning

– Uddannelse er fx vigtigt, og det at de unge har noget at tage sig til, så de ikke hænger ud på gaderne om aftenen uden at forældre ved, hvad der foregår. Fritidsjob har også vist sig at have stor værdi, fordi de unge bliver en del af et fællesskab, og sportsklubber kan nok også lidt det samme, indleder Lars Højsgaard Andersen sit svar og fortsætter:

– Kriminalitet opstår som regel som en dårlig ide i mangel på noget bedre at tage sig til. Men jo før der bliver grebet ind, des bedre. På den måde er tid simpelthen en nøglefaktor. Der er også derfor, at man med inspiration fra Holland og Tyskland er ved at søsætte nye projekter i samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Her vil man gå ind i familierne på et meget tidligt tidspunkt, det er helt ned til otteårsalderen.

– Det handler om snebold-effekten. Hvis sneboldens retning bliver ændret på et tidligt tidspunkt, undgår man, at den vokser sig stor dag for dag på bevægelse i den forkerte retning.

Hvis mor har et problem, skal der hjælpes

Rapporten ”På vej mod ungdomskriminalitet” fra 2015 konkluderede, at hvis børn var i risikogruppen, var det afgørende for dem, at særligt deres mødre opsøgte hjælp til at håndtere problemer – allerede når børnene var 7-10 år gamle.

Især hvis mødrene selv havde problemer med fx alkoholmisbrug eller psykiske problemer. Det aspekt er stadig gældende i dag.

– Forældre er tættest på deres børn, og de er oftest bedst i stand til at se, hvis noget udvikler sig i en forkert retning. Jo hurtigere de beder om hjælp, jo bedre. Jeg ved ikke, om etnicitet i sig selv spiller stor forskel i forældrenes tilgang til at bede om hjælp. Men for nogle minoritetsgrupper har vi ofte at gøre med familier, der har meget begrænsede ressourcer og dermed nok også flere udfordringer, siger Lars Højsgaard Andersen.

Hvordan får man aktiveret og inddraget den magtelite og de nøglepersoner, der skal samarbejde for at forebygge, at de 8-10-årige bliver en del af det kriminelle miljø som 15-årige?

– Det er godt, at vi får Kriminalitetsforebyggelseskommissionen til blandt andet at kigge også på det, fordi det er et godt spørgsmål. Lokalt skal initiativerne nok bæres af lokale aktører i samarbejde med de, der sætter de overordnede rammer, og her er silotænkning djævlens værk, understreger Lars Højsgaard Andersen og tilføjer, at nogle løsninger er komplekse, også rent praktisk.

– Hvis man taler om fritidsjob som et tilbud, skal der jo reelt være muligheder for job i et område, og det kan være svært at føre ud i livet.

Ros fra både unge og ekspert

I en af de andre artikler i denne serie har I mødt Marianne Lundberg, der fortalte om en dag, hvor hun havde inviteret knallertbøllerne på pizza og sodavand for at finde ud af, om de kunne larme med deres knallerter andre steder end på stamvejen tæt på boligerne i Byengen, Nordengen og Skovengen.

Det er jo en slags mægling, som nok vil være svært for politiet at lave

Det lykkedes, og når hun møder dem som voksne i dag, roser de hende for måden at håndtere problemet. Hvad siger eksperten til det?

– Det er jo en slags mægling, som nok vil være svært for politiet at lave, hvis de kom ud. Og det er en praktisk løsning på et problem og viser, hvad de helt lokale aktører kan gøre, fordi man kender hinanden i et område og kan tage nogle brydningslinjer allerede, når de er under opbygning, siger Lars Højsgaard Andersen, der fuld af begejstring over at løse sådanne udfordringer, inden de reelt set bliver problemer, der skal håndteres af politiet, myndigheder og retsvæsenet.

Dermed er vi på vej mod det fjerde nedslag i den serie, der skal svare på spørgsmålet ”Skudepisode rystede byen. Er der grund til at være nervøs?”. I næste artikel, der kan findes i linket under faktaboksen, kommer I til at møde Søren Rommelhoff og Karlebo Bokseklub.

Fakta

  • Tre skud affyret mod et mangeårigt bandemedlem i Kokkedal onsdag den 7. maj giver anledning til bekymring, nervøsitet, frygt og mange spørgsmål.
  • Det er 12 år siden, at der var en større bandekonflikt i området, hvor der i januar 2013 blev affyret skud i Holmegårdscentret og i juni samme år i Nivå Centret.
  • Er der grund til at være nervøs for, at skudepisoden på åben gade i Kokkedal i maj udvikler sig til fare for uskyldige beboere i de områder, hvor bandemedlemmerne har deres gang? Det undersøger TjekFredensborg i seks artikler, der følger formen ”Et spørgsmål, fire nedslag og et svar”. 

Nu vender “rødderne fra 00’erne” tilbage for at sige tak

Man behøver ikke altid gøre det så kompliceret, siger Søren Rommelhoff, formand for Karlebo Bokseklub.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder