17. marts 2026

Nye oplysninger om lørdagens drukneulykke

Del artiklen

Det var en 89-årig mand, der lørdag formiddag blev fundet livløs i Esrum Sø. Intet tyder på, at årsagen til dødsfaldet er andet end en drukneulykke, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen lørdag klokken 10.35 fra en lille gruppe, der havde overnattet i et shelter på vestsiden af Esrum Sø nær Søvejen, oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling i til TjekFredensborg.

Annoncer

Det er således på Nødebos side af Esrum Sø, at manden blev fundet livløs i vandet og senere erklæret død, da en læge ankom sammen med politi og ambulancefolk.

Politiet var på stedet nogle timer. Manden var kørt til søbredden, og mandens bil stod efterladt i skovkanten. De pårørende blev underrettet i løbet af lørdagen, hvor Ekstra Bladet fortalte nyheden.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder