17. marts 2026

Gåtur med fokus på et overset emne i valgkampen

Borgere kan møde folketingskandidaterne Marianne Bigum (SF) og Birgitte Bergman (K) til en samtale om kemisk forurening i havet onsdag den 18. marts på Nivå Havn.

Del artiklen

Kemisk forurening er en af de største – og mest oversete – trusler mod det danske havmiljø, lyder det i invitationen til gåtur og debat ved Nivå Havn.

– Vi har allerede både viden og teknologi til at reducere udledningen af kemikalier til havet. Men det kræver politisk handling – og indtil videre glimrer emnet ved sit fravær i valgkampen, lyder det fra Tænketanken Hav.

Annoncer

Derfor inviterer Tænketanken Hav borgere til en gåtur og samtale om kemisk forurening i havet på Nivå Havn v. havnekontoret onsdag den 18. marts klokken 16.30–17.30.

Her deltager Marianne Bigum (SF), medlem af Folketinget og SFs havmiljøordfører og Birgitte Bergman (K), medlem af kommunalbestyrelsen i Helsingør, der begge er opstillet i Nordsjællands Storkreds, i en samtale om udfordringerne med kemisk forurening i havet – og hvilke politiske løsninger der er brug for, fortæller Tænketanken Havn og arrangørerne i en pressemeddelelse.

Arrangementet indledes med et kort fagligt oplæg fra Henriette Selck, professor ved Roskilde Universitet og seniorkonsulent i Tænketanken Hav. Derefter går deltagerne en tur på havnen sammen med kandidaterne og fortsætter samtalen om havets tilstand og behovet for politisk handling.

Alle interesserede er velkomne til at møde op – tilmelding er ikke nødvendig.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder