17. marts 2026

Mandagens debatmøde i gymnastiksal begynder med boligpolitik…

Del artiklen

Den store sal i Laden på Mariehøj fyldes traditionen tro med vælgere op til folketingsvalget, og det sker mandag den 16. marts fra klokken 19.00 og to timer frem.

10 kandidater har foreløbig meldt deres ankomst til vælgermødet, hvor som Fredensborg Boligselskab har arrangeret.  Debatmødet indledes med tid til, at hver kandidat ganske kort kan præsentere sig, og derefter skal tre emner debatteres.

Annoncer

Det første bliver boligpolitik, og de to næste emner afsløres på aftenen, eftersom arrangørerne ønsker en livlig og impulsiv debat – men bare rolig, det bliver emner, som alle kandidater har klare holdninger til.

Ordstyrer på debatten er Steffen Slot, journalist og redaktør på TjekFredensborg. Alle er velkomne til debatmødet. Adressen er Mariehøj 204 – kom gerne i god tid. Undervejs er der en kort pause, hvor det er muligt at møde kandidaterne.

I panelet Louise Mehnke (S), Stine Egedius Miller (SF), Emilie Schytte (Borgernes Parti), Katarina Ammitzbøll (V), Mikkel Hartwich (DF), Sinem Dybvad Demir (EL), Egil Hulgaard (K), Mariane Lunden Jacobsen (Å), Hediye Temiz (R) og Rasmus Lund Nielsen (M).

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder