17. marts 2026

Det var dengang klassebilledet blev taget på en jordbunke…

Del artiklen

Sikke et billede! Det er 70 år siden, at 1.b. stimlede sammen ude i skolegården i fine kjoler og lyse sko for at få taget et klassebillede. Da skolen endnu ikke var helt færdigbygget, stillede børnene og lærerne sig på en af jordbunkerne.

Måske der er nogle derude, der kan huske, at de var med – eller genkende sig selv på billedet fra Nivå Skole i 1956? Det er indleveret på Fredensborg Arkiverne og nu indscannet, således at det er offentligt tilgængeligt som dansk kulturarv.

Annoncer

En del klassebilleder fra skolen er indleveret til arkivet, inden Nivå Centralskole for et par år siden blev nedrevet for at gøre plads til Generationernes Hus i Nivå.

På billederne fra årene omkring 1956 kan man se, hvordan klassebillederne blev taget ude i skolegården med de karakteristiske ydervægge af røde mursten.

Farven kan man ikke se på billedet, men det kan man til gengæld i Generationernes Hus, hvor nogle af de gamle mursten er genbrugt.

Den gamle skole holdt i næsten 70 år

Til rejsegildet forleden var en flok elever fra 7. klasse med til festlighederne i egenskab af journalister, da de havde et skoleprojekt, hvor de skulle lave et indslag om byggeriet, rejsegildet og håndværkernes arbejde.

Der er sket noget på 70 år, selvom der naturligvis også er en aldersforskel mellem eleverne, der ses på nedenstående sammenlignende billede af elevers aktiviteter i en byggeperiode.

Et par af klassebillederne fra årene i slutningen af 1956’erne kan I også se. De er tidstypiske og ganske stemningsfyldte, trods opstillede ude i skolegården på den nu nedrevne skole.

Hvis I kender til historier fra Nivå Centralskole i 1950’erne og 1960’erne, er I meget velkomne til at sende en mail til skrivtil@tjekfredensborg.dk

2.a. i skolegården omkring 1956. Lærerinden ser en anelse skrap ud, men hun har sikkert været sød. Fotografen er ukendt. Foto: Fredensborg Arkiverne
Mange elever, der har gået på Nivå Centralskole, vil helt sikkert huske skolegården og de meget karakteristiske firkantede vinduer og røde mursten. Her er det 1.b., ligeledes i slutningen af 1950’erne. Foto: Fredensborg Arkiverne, ukendt fotograf

Se billederne: Rejsegilde på skole til 1000 børn

Når man stod og kiggede sig omkring i det højloftede rum, havde man brug for lidt hjælp til at forestille sig, hvem der skal være hvor. Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder