I skolegården i Karlebo står to drenge onsdag eftermiddag og lytter en anelse utålmodigt på deres mødre, der har besøg af folketingskandidat Sinem Dybvad Demir, folketingskandidat for Enhedslisten.
Den ene drengs mor, Cecilie, spørger pludselig drengene, hvad der skete, da der på et tidspunkt var omkring 26 børn i deres klasse?
– Så blev der for meget larm, lyder det straks fra den ene af drengene, der går i 4. klasse på Karlebo Skole.
Cecilie og Hildur, der begge har børn på skolen, fortæller, at børnene er kendt for at komme hjem og sige meget kloge, voksne ting – såsom at ”han har det bedst ved at lege i en lille gruppe” eller at en af deres kammerater lige havde brug for lidt ro for at blive god igen, og forældrene selv er imponerede over, at lærere og pædagoger kender navnene på alle børnene.
Som i alle! Det handler om, at de skal føle, at de er en del af et fællesskab, indskyder daglig leder Tina Redemann Jensen, da hun kort er forbi for at hilse på.
Inden da havde de to forældre fortalt, hvordan Karlebo Skole som landsbyskole i en lang årrække har haft meget små klasser – så små, at klasserne ind imellem måtte lægges sammen på tværs af årgange, og det var i en af de perioder, at antallet af elever i en sammenlagt klasse pludselig blev så stor, at børnene reagerede negativt.
Balance mellem trivsel og behovet for mursten
For meget larm, for lidt trivsel. Da klassestørrelsen igen stabiliserede sig omkring de 17-18 børn, forsvandt problemerne, fortæller de to forældre, selvom de selvfølgelig også har blik for, at skoleklasser kan variere i størrelse.
Den nye børnehaveklasse har fx 22 elever, og dermed er Karlebo Skole nu igen en så stor succes hvad angår elever, at skolen ikke kun kan profilere sig på en lilleskole med udeundervisning, konstaterer Cecilie og Hildur, aktive i Forældreforeningen Karlebo.
De har inviteret og er værter for folketingskandidaten Sinem Dybvad Demir, der denne onsdag nysgerrigt lytter og stiller spørgsmål.
Men hvad mener hun som folketingskandidat?
– Antal af elever i klasserne er et emne, der også optager os meget i Enhedslisten, men om det lige skal være højest 14 elever i hver klasse, er jeg tvivlende over for. Vi har hørt fra en del eksperter, der siger, at det kan være for få elever til at danne gode sociale relationer og finde kammerater, de kan spejle sig i, fortæller Sinem Dybvad Demir og tilføjer:
– Allerede før Socialdemokratiet kom med udspillet om Lilleskolen, havde Enhedslisten den holdning, at der maksimalt skal være 22 i klasserne, og det er også fornuftigt ikke at sætte grænsen så lavt, at mange kommuner skal ud og bygge dyrt og nyt for at få flere klasselokaler.
Giv en bedre løn under “opgraderinger”
Desuden mener Sinem Dybvad Demir og Enhedslisten, at der er mange andre opgaver ude i folkeskolen, der også skal prioriteres.
– Enhedslisten har skolemad på skolerne som noget, vi gerne vil prioritere, og vi vil også gerne styrke ordningerne med to lærere i klasserne, og vi har hele problematikken med, at vi skal have flere faglærte lærere, understreger Sinem Dybvad Demir og tilføjer, at trivslen i skolerne jo grundlægges tidligt i form af en god tid i vuggestuer og børnehaver.
– Her vil vi gerne have reelle minimumsnormeringer, men nu er det jo lige udskudt det med, at ledere ikke skal tælles med i normeringerne. Vi vil også gerne have flere uddannet til pædagoger, og vi foreslår, at hvis man uddanner sig til pædagog på merit, skal man have løn undervejs som en nyuddannet pædagog, for at få flere af de ufaglærte til at blive faglærte pædagoger, argumenterer hun.
Hvis Enhedslisten får et mandat i Nordsjælland, bliver det Sinem Dybvad Demir, der får mandatet, eftersom Enhedslisten har partiliste.
Kæmper for lønforhold, dyrevelfærd og lige vilkår
Sinem Dybvad Demir er uddannet tjener og sammen med sin mand Rune driver hun nu frokostrestauranten 1899 på Hausergade 38 i København tæt på Nørreport.
Det er dansk smørrebrød ”anrettet på en bund af overenskomst”.
– Gode råvarer, dyrevelfærd og opkaldt efter 1899, hvor Septemberforliget kom, smiler Sinem Dybvad Demir, der kan sin fagforeningshistorie.
1899 var nemlig året, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere første gang satte sig og lavede aftaler om arbejdsvilkår.
Da jeg i gymnasiet skulle på studietur med min klasse, skulle den fynske politimester garantere for, at jeg ikke var terrorist…
Selv kæmper hun at komme i Folketinget og skabe nye, skelsættende aftaler. En af hendes mærkesager er, at hvis man er født i Odense, skal man fødes som dansk statsborger.
– Jeg er født i Odense, men ikke som statsborger. Da jeg i gymnasiet skulle på studietur til London med min klasse, skulle den fynske politimester garantere for, at jeg ikke var terrorist…, og rektor skulle skrive, at jeg var en god elev.
– I lufthavnen var jeg tæt på at give op, husker Sinem Dybvad Demir, der i forlængelse af snakken om fællesskaber i skolerne ønsker at kæmpe for, at børn født i Danmark får de samme rettigheder allerede ved fødslen.
Ny serie – mød de lokale kandidater til Folketinget
- I en ny serie præsenterer TjekFredensborg de kandidater, der stiller op til Folketinget i Fredensborg Kredsen. De får mulighed for at fortælle om deres politiske visioner og de mærkesager, som de vil kæmpe for, hvis de bliver valgt til Folketinget. Folketingsvalget er udskrevet til tirsdag den 24. marts.
- Den 33-årige Sinem Dybvad Demir er faglært tjener og tidligere tillidsrepræsentant, hvor hun blandt andet blev offentlig kendt for at kæmpe imod en reduktion i timelønnen for tjenere ansat i Jensens Bøfhus tilbage i årene omkring 2020.
- Hun er nu selvstændig restaurantchef med fokus på bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø og tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i København. Erfaringerne fra byrådsarbejdet vil hun tage med sig ind på Christiansborg.
- Sinem Dybvad er opstillet for Enhedslisten i Nordsjællands Storkreds som den første på partiets liste, og da partiet har partiliste, er hun sikker på at blive valgt til Folketinget, hvis partiet opnår mandat i Nordsjælland.
Hun vil med de rigtige ord og handlekraft hjælpe os ud af de livsdrænende kasser
Vi taler alt for meget om hinanden i stedet for med hinanden, og det er drænende for samarbejde og forståelse for menneskers forskellige livsvilkår, mener folketingskandidat Hediye Temiz (R). Læs mere
