Med afsæt i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening udbydes en sjælden tur langs odderens levevej, som den kendtes omkring Nivå.
Deltagerne guides af Claus Matzen fra Fredensborg Kommune på en tur i området, hvor han fortæller om odderens levevis og indsats for at hjælpe den til at overleve.
– Turen starter ved Nivågård Teglværks Ringovn, hvorfra vi besigtiger Nivåens nedre del ved udløbet i Øresund. Vi kan prøve at finde spor af odder, men odderen selv ser vi ikke. Den er nemlig et sky, nattedyr. For de der har lyst, kører vi herefter i bil højere op ad åens løb for at se på odderpassager her, fortæller arrangørerne.
Turen starter klokken 10.00 søndag den 29. marts og varer to til tre timer. Godt fodtøj og varmt tøj anbefales.
Fakta
- Deltagelse kræver tilmelding. Skriv en email til mskmask@protonmail.com (Martin S Knudsen) med emnet “oddertur”.
- Skriv hvor mange I er, om I er i bil samt om der er ledige pladser i bilen til turens anden del. Deltagerantallet begrænses til 25 personer efter først til mølle princippet.
- Mødestedet er p-plads ved den gamle ringovn i Nivå.




