Et tæt opløb mellem tre broer på Bjerre Strand og et kig ad en snedækket vej mod Stumpedyssevej blev afgjort i opløbet, hvor det ene billede pludselig trak fra og med under 10 ekstra stemmer vandt konkurrencen som bedste lokale vinterbillede.
Der blev indsendt knap 100 billeder til konkurrencen med deadline natten til den 22. februar, og derefter udvalgte dommerkomiteen fem finalister inden for hver af de to kategorier.
Siden folketingsvalget blev udskrevet og frem til mandag den 2. marts klokken 8.00 har I kunnet stemme på billederne, og der er samlet set afgivet godt 400 stemmer.
Herunder kan I se vinderbillederne og resultatet. Vinderne får direkte besked og modtager et gavekort til Ishuset på Sletten Havn til en værdi af 130 kroner. Tak til jer alle for at være med og dele jeres oplevelser denne vinter.
Nu er det tid til endnu mere lys og forår!
Vinder i kategorien mennesker og dyr


Vinder i kategorien natur


Sådan er konkurrencen forløbet indtil nu
- Dommerpanelet bestod af Birgit Wichmann fra Ishuset Sletten Havn, kulturudvalgsformand Per Frost Henriksen (S) og journalist og redaktør Steffen Slot, TjekFredensborg.
- De to gavekort er sponsoreret af Ishuset og TjekFredensborg.
- Her kan I se finalisterne i de to kategorier “Mennesker og dyr” og “Naturbilleder“.







