Frøbiblioteket er for alle og er garanteret fri for hjemkaldelser og rykkergebyrer – man tager ganske enkelt de frø, man skal bruge, og deler sine frøoverskud, hvis man har lyst.
Hvis man er interesseret i at være med i en arbejdsgruppe, der skal oprette frøbiblioteker i efteråret i Fredensborg og Humlebæk, skal man møde op på Humlebæk Bibliotek onsdag den 4. marts klokken 17.30, lyder det i en pressemeddelelse.
På Humlebæk Bibliotek holder kommunen arrangementet ”Grøn Forskel”, og mellem deltagerne vil man kunne finde Janny Marie L. Peterslund fra Grønholt, der tager initiativ til frøbiblioteket.
– Ligesom med en god bog, kan frø gøre en varig forskel i verden, forplante sig og forandre os som mennesker. Det er værd at værne om, og det er værd at samles om i fællesskab. Vi ses på Frøbiblioteket, opfordrer hun og forklarer, at der er en del at snakke om, inden projektet kan blive en realitet.
Ambitionen er at involvere lokale kræfter til at skabe initiativer som:
- Sanketure/frøsamlerture til lyst og gavn, både for seniorer, børn og mentalt syge (fx stressramte).
- Skolebesøg på bibliotek og i naturen.
- Havebesøg og frøsamling.
- Meningsfulde fællesskaber om at dyrke mad, blomster, biodiversitetsplanter osv.
- Lære om hvor maden/planter kommer fra.
– Vi arbejder på at involvere mange af disse grupper i frøbiblioteket, men jo flere der hører om det, jo flere kommer til at bruge det i deres egen sammenhæng, lyder det fra Janny Marie L. Peterslund.

Hør om en pulje på 100.000 kroner og få ideer til grøn omstilling

Deltag i et inspirationsmøde på Humlebæk Bibliotek, hvor idéer til grøn omstilling skal virkeliggøres til konkrete initiativer. Læs mere




