Forstå farlig trafikstøj - fire svar gør dig klogere

Trafikstøj er den stille dræber. Det er langt mere dramatisk, når der sker ulykker i trafikken, hvor mennesker bliver dræbt.

Når politikerne derimod skal planlægge nye boligområder, bliver det hurtigt lidt kedeligt at snakke om støjgener. Folk kan jo bare lukke vinduerne eller køre en tur ud i skoven, hvis de vil have ro?

Annoncer

Men rent faktisk er der en lovgivning på området, der har til formål at beskytte borgerne mod trafikstøj og med god grund, viser den seneste forskning, eftersom der kommer mere og mere dokumentation for, at trafikstøj er skadeligt for vores helbred.

Det fortæller Per Finne, seniorrådgiver og ekspert i trafikstøj ved Force Technologi, et godkendt Teknologisk Service Institut i Hørsholm.

Han kommenterer ikke på den konkrete sag om mulige støjgener ved et boligbyggeri på Cirkelhusgrunden i Kokkedal, men fortæller om den lovgivning, der skal beskytte borgerne mod trafikstøj og om den seneste forskning på området.

Her får I svar på fire spørgsmål om støjgener, lovgivning og den potentielle påvirkning af menneskers helbred.

Hvad er det pædagogiske eksempel, der forklarer, hvad støjgener over 58 dB betyder for os?

– Der dør flere mennesker af trafikstøj hvert år, end der dør i trafikken. Man får ikke automatisk forhøjet blodtryk, øget risiko for hjertekarsygdomme eller hjertestop ved at bo i trafikstøj, men der er en øget risiko, og Miljøstyrelsen har for år tilbage skønnet, at der dør 500 mennesker årligt som følge af gener fra trafikstøj. Til sammenligning dør der omkring 300 mennesker i trafikken, siger Per Finne, seniorrådgiver, og fortsætter:

– Og i det regnestykke har vi slet ikke medregnet forringet livskvalitet og hospitalsomkostninger, indtil man dør. Man er begyndt at tænke lidt over det i de samfundsøkonomiske beregninger, men slet ikke som fx anbefalet af WHO, der i 2018 kom med en stor rapport om det, som vi har evidens for at sige. Vi skal faktisk ned under 53 dB for at sikre os, at folk ikke dør for tidligt af trafikstøj.

Hvorfor er planloven så opmærksom på en støjgrænse på 58 dB?

– Der er ikke nogle, der ved helt præcist, hvor den grænse kommer fra. I 1970’erne startede det med støj fra virksomheder, og dengang vidste man ikke så meget om støjgener, som man gør i dag. Man satte en grænse på hvad der i dag svarer til 58 dB.

– Vi kan tale om støj på to måder. Den ene er, hvor mange, der føler sig stærkt generet af støj, og det er 10 procent, hvis de udsættes for støj over 58 dB, hvor de bor. Den anden måde er det, vi kan måle med de store befolkningsundersøgelser.

– Forskere kan trække tal på borgere, der har været udsat for et højt trafikstøjniveau over mange år. I de seneste år er der kommet flere undersøgelser, der fortæller, hvad det har af betydning af fx sygdomshistorik med forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodpropper i hjertet, og det passer meget godt med, at risikoen for sygdomme er større ved støjgener på 58 dB, forklarer Per Finne og fortsætter:

– Vi ser jo generelt i hovedstadsområdet, at når man har politisk besluttet, at der skal være boliger et sted, skal man nok finde pladsen til dem. Det kan være ved, at man fysisk bygger støjvolde eller at man sørger for, at der er nogenlunde lydforhold inde i boligerne, fx ved at montere såkaldte russer-vinduer, der er særligt lydisolerende i forhold til almindelige vinduer.

Hvorfor er der opmærksomhed på de såkaldte friarealer?

– Vi er jo ikke skabt til kun at være inde. Mennesker nyder at være udendørs, hvad enten det er på terrasser, altaner eller det, vi kalder primære opholdsarealer. Derfor bygger vi ikke til at være indendørs hele tiden – og det mest almindelige, vi kender, er jo parcelhuset eller lave etageboliger med en have. Vi kan nyde vejret, naturen og slappe af, understreger Per Finne og uddyber:

– Der findes høje huse, hvor det ikke giver mening at tale om egentlige opholdsarealer, fordi der ikke er nogle i nærheden. Derfor er planloven også lidt gummiagtig, hvis der skal kunne planlægges for fx etageboliger. Det er fx muligt at opføre nye boliger med lempeligere støjvilkår, hvis fx en etagebolig nedrives, og der opføres nye boliger som erstatning et sted, der i forvejen er støjbelastet – det kaldes ”huludfyldning” og det er der særlige vilkår for.

Hvorfor er der forskel på eksisterende områder og udvikling af nye boligområder i planloven?

– Når man bygger nyt eller bygger om, skal man forsøge at råde bod på nogle af fortidens synder. Uden at vi har et forkromet oveblik, er det vores vurdering generelt, at der er forskel på, hvordan kommunerne håndterer reglerne, vurderer Per Finne og forklarer:

– I nogle kommuner laves der voldsomt høje jordvolde for at støjskærme på en lille byggegrund, og der gøres krumspring for at komme i mål med kravene til at reducere støjgener. Hvis en sag ender i ankenævnet, vil Nævnet mere stringent kigge på, om sagerne skal tilbage til fornyet behandling, men hvis der allerede er bygget, når ankenævnet har behandlet sagen, kan det være svært at ændre.

Fakta – kort fortalt om at beregne støjgener

I 2007 lavede man en europæisk standardisering af den måde, man opgør og beregner støjen, og det betyder, at man i dag arbejder med middelværdien over et såkaldt årsdøgn.
Derfor kan støjen godt være højere end 58 dB i fx myldretiden, da den over et døgn skal være under 58 dB som en beregnet middelværdi, forklarer Per Finne, seniorforsker ved Force Technology.
Men da man godt ved, at støjen er mere generende om aftenen og har betydning for nattesøvnen, lægges der en strafværdi på 5 dB mellem 19.00 og 22.00, og 10 dB i nattetimerne.
Hvis man vækkes flere gange i løbet af natten, får man en dårlig søvnrytme og kommer ikke ind i den dybe søvn, og det ved vi, at man risikerer at blive syg af i længden, oplyser han.
Artiklen er blevet rettet, eftersom WHO’s grænse for, hvornår trafikstøj ikke er sundhedsskadelig, er helt nede på 53 dB, ikke 55 dB.