18. marts 2026

12 nye boliger i Sørup får lov til at brede sig, men…

Del artiklen

Der kæmpes for hver en meter, når det angår byggefelternes placering og de kommende 12 boliger på Søruplund i Sørup. Nu har et flertal truffet en beslutning, der gør det muligt at komme videre med selve lokalplanen.

To scenarier var i spil: Enten at bede om at få de nye boliger placeret meget nær de eksisterende bygninger eller tillade, at der sker en større spredning i byggefelterne. Et flertal valgte at give lov til en større spredning.

Annoncer

Her understreger udvalgsformand Mie Stattau, at det er de overordnede scenarierne, som politikerne har kigget på – og ikke de mere konkrete skitser, der ligger i bilagene.

– Når lokalplanen laves, skal vi jo nærmere definere, hvor byggefelterne skal være på grunden og hvor mange boliger, der skal være ude i arealet. Vi har sat den overordnede ramme, maksimal 12 boliger og en bebyggelsesprocent på 15 procent, men hvordan det konkret kommer til at se ud, afgøres med lokalplanen. Og den kommer jo i høring, fortæller Mie Stattau (V), formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.

Seniorbofællesskabet døde i byrådssalen

Begge parter havde foretræde for politikerne, både udviklerne af grunden og Borgerforeningen Bevar Sørup Landsby.

– Jeg synes, at scenarie A giver en god løsning på grunden, og der er en virkelig god afstand til naboerne. Der er 28 meter, så vidt jeg kunne læse af tallene i materialet, det svarer til en hel parcelhusgrund i afstand. Hvis det hele skulle bygges omkring de eksisterende bygninger, ville det i mine øjne blive meget presset, uddyber Mie Stattau og tilføjer, at hun håber, at bebyggelsen lægger op til fællesskaber for beboerne.

Et flertal i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget besluttede, at scenarie A skal danne grundlag for den kommende lokalplan.
Imidlertid betyder det ikke, at byggefelterne kommer til at blive præcist, som udviklerne af grunden ønsker det, forklarer Mie Stattau (V). Her ses en af de seneste skitser fra ejerne, hvor mulige byggefelter er tegnet ind.

– Men det er ikke det oprindelig projekt, der bliver bygget, for det projekt døde i og med, at byrådet besluttede maksimalt 12 boliger og 15 procents bebyggelse. Vi var jo nogle, der godt kunne være med på flere boliger, men der var ikke et flertal for det.

Tirsdagens beslutning i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget handlede om den overordnede ramme for lokalplanen, og et flertal sendte sagen videre med mulige byggefelter også ude på en del af arealet.

Marianne Bredgaard Karlsson (R) undlod at stemme, Charlotte Saxil (K) stemte imod, og SF stemte også imod beslutningen om at gå videre med scenarie a – partiet har hele tiden været imod bebyggelse på arealet.


Fik I læst de seneste artikler i sagen? Ellers følg med her…

Tilpasset plan for 12 boliger møder ny kritik fra naboerne. Læs mere

To skitser viser hver sin vej for boligprojekt i Sørup Læs mere

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder