11 gode råd til at forstå de hoveder, som kunstneren Basquiats holdt hemmelige

De fandt ham død i et lille hus, hvor han boede til leje hos Andy Warhol. Da han tog en overdosis som 27-årig i 1988, var han allerede en kendt kunstner, men ingen – eller kun få – kendte i samtiden til de afbildninger af menneskelige hoveder, som han skabte i sine ungdomsår, da han kun lige var fyldt 20 år.

I årtierne efter er Jean-Michel Basquiat blevet et globalt ikon, fordi arven blev håndteret godt rent kommercielt, og fordi kunstneren var dygtig. Hvem var han? Måske vi kan komme endnu tættere på kunstneren ved at studere de hoveder, som han skjulte for offentligheden?

Det mener kunstmuseet Louisiana, der i udstillingen “Basquiat – Headstrong” alene fokuserer på Jean-Michel Basquiats vilde, farverige og nu ikoniske hoveder.

Hvis man som publikum først får hul på værkerne, er der ganske mange veje at følge.  Men nogle gange skal man hjælpes lidt på vej og have et par stikord til, hvad man skal kigge efter.

Det giver denne artikel. Først med kunstmuseets introduktion, dernæst med kurator Anders Kolds kobling til kunsthistorien og til sidst med et skarpt blik fra fire udøvende kunstnere, der med deres eget talent og nysgerrighed ser på Jean-Michel Basquiats hoveder.

Se dem som drømme eller mareridt

Museumsinspektør Anders Kold har været kurator på udstillingen og skriver i det særdeles flotte og velkomponerede udstillingskatalog en introduktion, hvor man blandt andet kan trække disse pointer ud:

• Jean-Michel Basquiat holdt sine menneskelige hoveder hemmelige, da han malede dem i årene 1981 til 1983. De var ikke på offentlige udstillinger, og de forestiller ikke kendte mennesker. Han holdt sine hoveder for sig selv, brugte dem ikke i sine andre værker.
• Basquiat havde en ven i kunstneren George Condo, der stadig lever, og han ser hovederne som udtryk for en mental tilstand. Deri ligger en fællesnævner, selvom de stilistisk er forskellige og ikke er malet i serier.
• På afstand ser det ud til, at hovederne ofte har en vildtvoksende hårvækst, men når man kommer tættere på, ser man grafiske mønstre, der mest af alt minder om graffiti – og det lavede kunstneren også i sine unge år.
• Se på hovederne som drømme eller mareridt og brug dem til at komme tættere på kunstneren. De udtrykker samtidig en følelse af hastværk, bemærker Anders Kold i sin introduktion i museumskataloget.

Et glimt af alt det, et hoved kan indeholde

Anders Kold sætter også Jean-Michel Basquiat ind i en kunsthistorisk sammenhæng, igen med en række iagttagelser og beskrivelser, der hjælper beskueren til at forstå lidt mere af det, der foregår inde i kunstnerens farverige og ustyrlige hoveder.

• Prøv at kigge på Jean-Michel Basquiats hoveder og sammenlign dem med Antikkens tradition for at skabe ansigter. Tænk også på Leonardo da Vinci, der som menneske i renæssancen lavede fysiologiske studier i form af blyantstegninger af ansigter, hvor han forsøgte at vise den indre tilstand igennem den ydre fremtoning.
• Træk derefter en parallel til Darwins evolutionslære og opdagelsen af røntgenstråler og husk på, at Jean-Michel Basquiat som barn blev ramt af en bil og var indlagt i længere tid, hvor han sandsynligvis fik vist et røntgenfoto af sin egen krop. Læg mærke til hvor hovederne nogle gange er skrællet for kød, mere som det skelet, der ses gennem røntgen.
• Er hovederne et opråb til os? Se mig nu som den jeg er, ikke som I med fordomme dømmer mig som en ung sort mand? Det var ikke let at være sort kunstner i 1980’erne i USA, ej heller i New York.

Kurator Anders Kold bemærker det som afslutning på sin introduktion og konkluderer, her i den engelske formulering, at:

 ”He becomes visible as who he is; a young artist, suspended between deep history and his own present, whose drawings, when they finally came to light, gave us a glimpse of all that a head can contain”.

Man har set det før – men aldrig med så vild energi

Derefter indeholder udstillingskataloget en række korte tekster, som nutidens kunstnere har skrevet, hvoraf kun én kendte Jean-Michel Basquiat. Det er Georg Condo, der i vinteren 1979 på Jean-Michel Basquiats opfordring flyttede til New York for at blive kunstner og ikke bare musiker.

Og det er endnu engang fine iagttagelser, der hjælper publikum med forslag til, hvad de kan kigge efter i de menneskelige hoveder og derefter tale om i det gode selskab, der forhåbentlig omgiver dem ved værkerne.

Er de færdige? Er de studier i rastløshed? Er de musik, rytmer skabt med farver?

• Der er en vild energi i hovederne, skriver den amerikanske kunstner Dana Schultz og funderer over, hvorfor Jean-Michel Basquiat holdt dem for sig selv. Hun har selv tegninger, som hun ikke viser andre, fordi de er forstudier, men det er ikke tilfældet her. De ser færdige ud, vurderer hun.
• Når du er i alderen 21, 22 og 23 år skifter dine tanker hele tiden, fastslår Alvaro Barrington, kunstner af Venezuelansk og Haitiansk oprindelse. Hvad du føler klokken 10 om formiddagen er ikke det samme fem minutter senere, og det er netop, hvad hovederne er. En rastløs undersøgelse og fastholdelse af øjeblikkets tanker, mener Alvaro Barrington
• Hans brug af farver er rytme, skriver Quattara Watts, født på Elfenbenskysten. Hun ser Jean-Michel Basquiat arbejde på papiret som spillede han musik, skabte rytmer med sine farver.
• Jean-Michel Basquiats tanker var meget komplekse, der foregik meget inde i hans hoved, fortæller vennen Georg Condo, efter at han har beskrevet noget ganske præcist ved de farverige hoveder. Det føles som om, at man som beskuer har set det før, men aldrig lige i denne form – og aldrig med så meget styrke i en energi, der kan kaldes destabiliserende, bemærker Georg Condo.

Kunstmuseet Louisiana: “Basquiat – Headstrong”. Frem til den 17. maj 2026.

Fakta

• “Basquiat – Headstrong” er en udstilling af 45 af Jean-Michel Basquiats skildringer af menneskehoveder. Det bliver den første museumsudstilling med dette fokus
• Udstillingen er centreret om værker lavet mellem 1981 og 1983 –en periode, der betragtes som Basquiats mest produktive og eksperimenterende.
• Mange af dem vidner om, at de er blevet lavet på gulvet, og den kendsgerning, at Basquiat holdt de fleste af tegningernefor sig selv, mens han levede, giver flere fortolkningsmuligheder

Tag dine trolde med i skoven. De har været der før

Hvor der har været skov, har der også været trolde. Sådan har det altid været – og nu er den vilde skov på vej tilbage. Læs mere