I den tredje bølge fik forældre, lærere og skolens ledelse en dispensation til at have 27 elever i den ene af de to 1. klasser efter sommerferien, fordi de to store børnehaveklasser er velfungerende og efter planen får tilført ekstra lærerkræfter.
Men flertallet i Børne- og Skoleudvalget har samtidig sat som en forudsætning, at elevtallet ikke stiger yderligere i de to klasser. Det betyder, at blot én tilflytter kan tvinge skolen ud i den opdeling, som skolen har argumenteret så vedholdende imod.
Ledelse, lærere og over 100 forældre har argumenteret for, at en opdeling af de to børnehaveklasser med 26 og 27 elever vil blive dyrt, risikere at ødelægge en velfungerende dynamik og desuden give vanskeligheder med at finde lokaler på den to-sporede skole.
Langebjergskolen risikerer imidlertid at stå i samme situation om et år, hvis elevtallet stiger til over 53 i de to klasser, fordi politikerne så vil afvise yderligere dispensationer.
Er det bare kasino-politik?
Men er det ikke at sammenligne med en politisk beslutning taget ved rouletten, hvor flertallet håber, at heldet er med dem?
Burde politikerne have taget konsekvensen af at anerkende, at skolen mener at kunne håndtere 27 elever i den ene klasse – og dermed acceptere en vis elastik uden på forhånd at afvise op til 28 elever per klasse?
Nu risikerer alle parter, at klasserne skal opdeles i begyndelsen af 2. klasse, hvis en familie flytter til skolens distrikt og indskriver blot et barn i første klasse uden at der sker fraflytninger.
Soma Mayel (R), der er forperson for Børne- og Skoleudvalget, har efter mødet i et debatindlæg forklaret, at hun ser dispensationen som en god beslutning. Men hvorfor ikke lytte med lidt elastik for at undgå en ny sag om kort tid?
– Det var kompromisets kunst, at vi landede dispensationen med den “begrænsning” jf. pkt.2 i indstillingen, og det var også for at signalere en åbenhed omkring, at kommer der børn fra skoledistriktet, så har de jo krav på optagelse, uddyber Soma Mayel, der sikrede sig opbakning fra et flertal i udvalget bortset fra Mikkel Hartwich (DF).
Pest eller kolera – og måske værre til næste år?
Han understreger, at sagen er en møgsag, pest eller kolera for alle parter, og samtidig ærgrer han sig over, at dilemmaet overhovedet blev aktuel.
Mikkel Hartwich oplyser, at der bag tallene gemmer sig den oplysning, at skolens ledelse selv har sagt ja til at optage elever uden for skoledistriktet og dermed har presset elevtallet til det yderste.

Han ærgrer sig over, at det er sket, og det var medvirkende årsag til, at han stemte nej til at give dispensationen.
Den anden grund er risikoen for, at det – selvom ingen ønsker det – bliver barn nummer 54, der får skylden for en kommende og uønsket opsplitning af de to klasser.
– Hvis der kommer en elev til i klassen, så ved børn og forældre jo, at det er “lille Oda”, der er årsagen til, at klasserne skal splittes op. I forvejen kan det være svært i den alder at komme ind i en klasse, og selvom børn er søde, kan de også være stride – og de vil opleve, at klasserne skal splittes op, fordi Oda er kommet, siger Mikkel Hartwich (DF), der selv i sin barndom har oplevet, hvor lidt der skal til for at blive drillet.
Skal én ekstra elev koste skolen 920.000 kroner og påvirke 200 elever negativt?

Hvis politikerne ønsker at fastholde et princip om højst 26 elever i hver klasse, vil det påvirke hundredvis af elever negativt, mener forældre, lærere og ledelse på Langebjergskolen. Læs mere






