Da sæsonen sluttede sidste år, lå Humlebæk Fodboldklubs førstehold på en sikker 3. plads i serie 4 med 21 point, og det rækker normalt ikke til en oprykning.
Men netop som træningen begyndte igen efter nytår, tikkede en god nyhed ind fra DBU.
– Vi er rykket op som bedste 3’er – normalt er det kun nummer 1 og 2 der rykker op, men et hold er trukket, så vi fik pladsen. Det er jo et ret stort skridt fremad, da vi for et år siden slet ikke havde et seniorhold…, fortæller Thomas Meier Sørensen, formand for Humlebæk Boldklub.
Han tilføjer:
– Det skyldes ikke mindst et godt stykke arbejde af vores seniortræner Kasper Steen Larsen og hele teamet omkring senior.
Humlebæk Boldklub har således to seniorhold: Et i serie 3 og et i Serie 5, fortæller klubben.

Fejring af samarbejde: De unge fik autografer, og de demente kan snart gå til fodbold

Med en ny velfærdsalliance får fodboldklubberne musklerne til – med hjælp fra DBU – at lave tilbud til nye grupper af borgere – blandt andet demente. Læs mere
Spark til bolden i et trygt fællesskab – også som dement

Humlebæk Boldklub er en af de fodboldklubber, der nu tager initiativ til at invitere demente i et tidligt stadie til et trygt fodboldfællesskab. Læs mere






