Tegneren Des Asmussen mestrede det hele, lige fra de ikoniske bygninger i København til struttende bryster og hængende maver på en badestrand i 1990’erne, og snart kan en del af kunstnerens værker opleves på en udstilling i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio.
Det er borgere i Fredensborg, der sammen med den afdøde tegners datter, Souvanni Asmussen, skaber udstillingen med ukendte værker fra Des Asmussens efterladte gemmer.
For publikum bliver det et studie i det, man kan indfange på papir ved at stå eller sidde og derfra iagttage verden.
– Han har fortalt, at han altid forsøgte at være så diskret som mulig, når han stod med sin blok for at tegne. Som regel lavede han sine tegninger på stedet, og han hadede, når folk kom for at kigge og blande sig, fortæller Souvanni Asmussen, imens hun viser nogle af de tidlige tegninger fra gadelivet i København i 1940’erne.
Egentlig ville Des Asmussen være arkitekt, men han havde det svært med matematikken, fortæller Souvanni Asmussen en tirsdag eftermiddag, hvor bordet hos Gorm Tortzen er dækket af medbragte tegninger og enkelte af mødeværtens egne bogstakke.
Til gengæld kunne Des Asmussen tegne og indfange bygningers ånd og arkitektur med sin streg, der i begyndelsen var tynd, siden tykkere og fyldigere og med et skarpt blik for at bruge mørke felter til at understrege et landskabs konturer, en skulptur eller en bygnings fylde og tyngde.
Han blev fjern i blikket, når han så et godt ansigt
Gorm Tortzen fortæller, at arbejdsgruppen bag udstillingen har fundet resterne af en skitsebog på Fredensborg Arkiverne, hvor man tydeligt kan se, hvordan Des Asmussen også har interesseret sig for at tegne mennesker.
I sin lomme havde han altid en skitsebog, og han kunne pludselig blive fjern i blikket, når familien var ude, fortæller datteren.
– Så havde han fået øje på en type, en ansigt med en kroget næse eller noget andet karakteristisk, som han ville tegne, husker Souvanni Asmussen, hvilket udløser en snak om bordet med de mange skitser, for hvad var egentlig Des Asmussens fokus?
Mennesker eller arkitektur? Aksel Bjørke bemærker, at når man studerer de ikoniske tegninger fra København – ja, så er menneskene slet ikke i centrum.
De er med for at skabe et liv, men de er anonyme, ofte tegnet bagfra eller blot som silhuetter, der bevæger sig rundt på cykel eller enkelte gange krumbøjet i vintervejrets kulde. Men Des Asmussen kunne begge dele – han forstod blot at vælge sit fokus i de enkelte tegninger.
I tegningerne af ansigter eller hele figurer er der ofte indlagt en snert af noget grotesk, men uden at det bliver direkte karikaturagtigt, hvilket publikum vil få rig lejlighed til at studere og danne egne meninger om, når udstillingen i uge 7 kan opleves i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio.
Publikum kan forvente 10 temaer i udstillingen, der blandt andet kommer til at bestå af udvalgte tegninger, store plakater, et særligt fokus på billeder fra Fredensborg og København samt postkort og julemærker.
Forarbejdet er vigtigt – både for en tegner og en udstilling
En del år var Des Asmussen en eftertragtet illustrator til bøger og bogomslag, og han illustrerede den første danske oversættelse af ”Borte med Blæsten”, ligesom udstillingen vil vise eksempler på hele avissider, som Des Asmussen skabte.
Illustrationerne til aviserne er et særligt tidsbillede, ofte en slags tegnede reportager med blik for at indfange virkeligheden og genskabe den på papir.
“At samle ting på kornet”, lyder det fra Souvanni Asmussen undervejs i snakken, hvor Aksel Bjørke fortæller, at de har fundet Des Asmussens mange skitser til sektionsforsiden med ”En tegner på stranden”, bragt i Dagbladet Politiken i august 1995.
Skitserne viser, hvordan Des Asmussen lavede mange forstudier til sin ”reportage”, inden han indsendte sit bud på siden med udførlige instruktioner til placeringen af de enkelte tegninger.
Forud for udstillingen har arbejdsgruppen haft en del praktiske udfordringer, eftersom den gamle biografsal har resterne af de gamle paneler siddende rundt på væggene i en højde af knap halvanden meter.
Når man vil udstille værker, hvoraf nogle skal hænge på væggene, skaber det et problem, for skal de indrammede tegninger hænge over eller under kanten?
Arbejdsgruppens praktiske mand, Niels Rasmus Jensen, fandt løsningen en nat, hvor han drømte om nogle gamle skinner i messing, som han havde på loftet og vågnede med den ide at lade værkerne hænge på kroge på trådnet.
Et livsværk flettet ind i byens liv
Hvordan det bliver, kommer I til at se i uge 7, og arbejdsgruppen mener, at tidspunktet her i 2025, godt 20 år efter Des Asmussens død, er det helt rette tidspunkt at bringe en tegners værker ud til publikum.
– I en tid hvor alt er AI, er det vigtigt og interessant at vise, hvordan der engang i alle trykte medier blev brugt tegninger til at fortælle historier – ofte i stedet for fotos, som dengang ikke var så gode og lette at tage som i dag, siger Souvanni Asmussen, imens flokken omkring hende taler om, hvordan Des Asmussen både var en del af bybilledet med sin klapstol og tegneblok – og en del af de løsninger, der blev skabt.
Han blev ofte købt til at lave illustrationer til datidens receptkuverter for byens apotek, og han visualiserede ideen om at genskabe Slotsgade med lindetræer og lamper. Det skete på et tidligt tidspunkt, hvor der var behov for støtte til projektet.
– Han tegnede dengang, hvordan Slotsgade ville komme til at se ud med træer. Og hvis man tager en af tegningerne og i dag går ud for at kigge på Slotsgade, er det blevet akkurat som han tegnede, nu hvor træerne er vokset til, siger Gorm Tortzen.
Og ja – de tegninger er selvfølgelig med på udstillingen, ligesom mange af Des Asmussens tegninger er tryk i bogudgivelser igennem årene.
Fakta om udstillingen
- Tegneren Des Asmussen, der levede i Fredensborg i over 40 år, har efterladt sig tusindvis af tegninger fra sit virke som bladtegner, bogillustrator og skildrer af livet og miljøet i Fredensborg og omegn og ude i den store verden. En del af tegningerne blev efter hans død i 2004 doneret til Fredensborg Kommune
- Der er fri adgang til åbningen af udstillingen i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio lørdag den 7. februar fra klokken 14.00-17.00. Derefter er der åbent hver dag fra den 8. februar til og med den 15. februar fra klokken 12.00-16.00.
- Ved åbningen af udstillingen vil bladtegneren Claus Seidel give et billede af sin berømte forgænger, gennemgå en række af de bedste tegninger og fortælle om Des Asmussens betydning i samtid og eftertid.
- Udstillingen er lavet i samarbejde med Bevaringsforeningen, Borgerforeningen, Lokalhistorisk forening og Fredensborg gamle Biograf og med hjælp fra Souvanni Asmussen. Budgettet for udstillingen er blot 35.000 kroner.
