Der er nogle ting, der ender på et museum, imens andre ting gror derude i virkeligheden og kan opleves af os alle på en gåtur eller en cykeltur.
Langstrupstien passerer forbi ferske engarealer, hvis skæbne nogle gange afgøres i opgør i retssale, når ejerens interesse for effektiv drift møder samfundets interesse. Det kan man tænke over, når man bevæger sig på stien, hvor man også kommer tæt på et af Danmarkshistoriens store arkæologiske fund.
I 1879 blev den største og mest perfekte bælteplade fra Bronzealderen fundet i Langstrup Mose, hvor en tjenestedreng gravede tørv for gårdmanden Hans Børgesen. Meget mere ved man faktisk ikke. I et spadestiks dybde blev bæltepladen fundet med en kniv med et smukt dekoreret greb og to store spiralarmringe, alt sammen i bronze.
Omtrent i de samme dage kom den lokale landbetjent forbi gården og så tingene ligge imellem andet skrammel. Betjenten købte tingene, solgte det senere videre til en antikvitetshandler, hvor Nationalmuseet købte bronzepladen, der regnes for et enestående fund.
Historien er fortalt mange gange igennem årene, og man kan på sin gåtur igennem mosen gisne om, hvor fundet præcist blev gjort. Ruten begynder ved Nivå Bugt Strandenge, der er et engarealet, der jævnligt oversvømmes af saltvand.
Længere inde mod vest går ruten forbi de engarealer, der med tiden skal blive til Nivå Engfjord – et større naturprojekt i Fredensborg Kommune.
På turen videre mod vest passerer man under Jellebro, der blev bygget under Chr. IV og genopført under Chr. VII i 1787 i forbindelse med anlæggelsen af kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør. Man kommer også forbi Gl. Skæremølle Bro, hvor der engang på en mølle. Broen over åen eksisterer som en af landets ældste fra cirka 1600.
Efter ruten igennem Knurrenborg Vang med vådområder, løvtræer og lysninger ender Langstrupstien i Fredensborg ved Fredensborg Station.
