Børns mistrivsel er et klart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det burde, lyder det fra Cæcilia Nilsson, der ved det kommende folketingsvalg stiller op for Kristendemokraterne med folkeskolen som sin store mærkesag.
– Jeg vil arbejde for en skole, hvor børnene får lov til at være nysgerrige, hvor trivsel og natur er i centrum, og hvor lærerne får de vilkår, de har brug for til at gøre en forskel. Skolen skal være et sted, hvor børn glæder sig til at komme – ikke et system, der nedbryder dem, understreger hun.
Cæcilia Nilsson er 53 år og bor i landsbyen Karlebo med sin kæreste. Hun har en søn på snart 28 år, der læser på DTU og to bosniske hunde.
– Jeg har arbejdet tæt på folkeskolens hverdag, hvor jeg har set både styrkerne og de store udfordringer i skolesystemet – og det er derfor, jeg brænder for at skabe en skole, der kan gøre en forskel for børnene og lærerne, fortæller Cæcilia Nilsson og fortsætter:
– Udover min baggrund som lærer, er jeg uddannet leder og friluftsvejleder, og jeg har en stor passion for naturen, bæredygtighed og trivsel.
Hun vil bygge samfundet op med tillid
I et kort oplæg forklarer hun, at hun stiller op til Folketinget for Kristendemokraterne for at ændre et system, som hun ser opbygget omkring kontrol og ineffektivitet.
– Systemer skal bygge op – ikke nedbryde. Jeg vil også arbejde for, at samfundet som helhed bliver mere menneskeligt og inkluderende. Vi skal skabe et samfund, hvor vi ser hinanden som mennesker, ikke som systemer eller sager. Det gælder både i sundhedsvæsenet, i arbejdsmarkedet og i de politiske beslutninger. Tillid skal komme før kontrol, fastslår hun.
– Jeg er også aktiv i fremtidsforskernetværk og arbejder med regenerative løsninger, der kan forme samfundet på en mere bæredygtig måde. Jeg har arbejdet med AI og digitale værktøjer til at skabe trivsel og læring, og det er noget, jeg mener, skal integreres i både vores skoler og vores samfund.
Cæcilia Nilsson var også byrådskandidat for Kristendemokraterne ved valget i november. Om den oplevelse har hun skrevet debatindlægget “Er valgkampen blevet til sæbereklamer?”.
