For bilisterne kan det blive et attraktivt sted at lynlade bilen, imens de kan drikke en kop kaffe eller få en bid mad og gå en tur forbi den lille sø i den sydlige del af planteskolens nuværende arealer. Men der er også argumenter imod projektet, der var til politisk diskussion torsdag aften.
– Nu sender vi lokalplanforslaget i høring, og vi besluttede at foretage et par ændringer allerede nu, siger Mie Stattau (V), formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og fortsætter:
– Der var politisk et ønske om større træer og mere beplantning omkring ladestationen, og vi vil også sikre os, at affaldet håndteres fx med affaldsbeholdere, som man lægge affaldet i fra bilerne, når man kører ud. For affald skal ikke ligge i grøfterne langs vejene.
Hun uddyber:
– Vi har også talt om lysstyrken fra området, men det er der taget højde for i lokalplanen. Det bliver dæmpet belysning i en varm lystone.
Der kommer et borgermøde
Personligt er hun meget positiv over for projektet, hvor der planlægges 45-50 lynladestandere på det 15.000 kvadratmeter store areal.
Nyby Planteskole vil gerne sælge jorden, eftersom arealet ikke mere er nødvendig for planteskolens drift.
– Jeg synes, at det er et godt tiltag, hvor vi kan underbygge den udvikling, at vi får flere elbiler. Placeringen er helt rigtig ud til motorvejen, og lynladestationen kommer til at ligge over for to af vores store erhvervsvirksomheder, Coloplast og Microturn, siger Mie Stattau, der vurderer, at det kan komme til at passe godt ind i områdets erhvervsstruktur.


Projektet kan samtidig give fleksible ungdomsjob, men kritikerne mener, at det ødelægger den grønne indkørsel til Humlebæk.
Nu skal lokalplanforslaget sendes i høring, og der inviteres til et borgermøde. Datoen er ikke fastlagt endnu, oplyser hun.
Nu er der nye skitser: Se hvordan de vil styre lys og farver omkring ladestation

Efter kritiske røster fra borgerne er der kommet nye skitser af lynladestanderen, som investorer vil opføre syd for Nybo Planteskole. I kan se skitserne i artiklen. Læs mere





