Sagen har taget fart med forældre, der undrede sig over, at tre måneder delvist i selskab med en 4. g’er på sabbatår er en god forberedelse til skolestart for deres børn. Sådan er der flere historier derude, og der er også pædagoger og ledelsespersoner, som finder det svært at håndtere mini-sfo’er.
Men kan man deraf konkludere, at mini-sfo’er er en dårlig overgang mellem børnehave og skole? Emnet blev grundigt diskuteret på det første møde i Børne- og Skoleudvalget, og der blev lagt en plan for at undersøge det.
Naturligvis er eksemplet med 4. g’eren på sabbatår en forenklet udgave, men pointen er, at mange forældre ikke oplever den store sammenhæng mellem de voksne, som barnet møder i mini-sfo og de voksne, som barnet møder i 0. klasse efter sommerferien.
– Børn tror, at nu starter de i skole, men det er et pasningstilbud i tre måneder, siger Mikkel Hartwich (DF), der er en af kritikerne af mini-sfo’er i Fredensborg Kommune.
Fra tal på landsplan til lokal virkelighed
Emnet har også optaget Soma Mayel (R), der er ny forperson for Børne- og Skoleudvalget i denne valgperiode. Hun italesatte sidste år emnet i forlængelse af et dialogmøde med skoleledelsen og skolebestyrelserne, hvor hun i en arbejdsgruppe havde lyttet til bekymring over effekten af mini-sfo’er.
Bekymringen forstærkes af en rapport fra VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, der i 2022 konkluderede en negativ effekt for trivslen hos de børn, der havde gået i et førskoletilbud.
– I budgetforhandlingerne blev det foreslået, at vi bare afskaffer mini-sfo’er, men vi er nødt til at få det undersøgt, for det er ikke enstemmigt alle, der synes, at det er en dårlig ting. De familier, som jeg først talte med, oplevede det som for meget og et unødvendigt skifte for børn, men efter at jeg begyndte at tale med flere om det, fandt jeg ud af, at der også er fagprofessionelle og forældre, der synes, at det giver tryghed for børnene, forklarer Soma Mayel.
Hun tilføjer, at en arbejdsgruppe i de næste par måneder skal kortlægge de lokale erfaringer.
Klik for at se præcist hvad der skal undersøges lokalt
Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af ledere fra skoler, sfo og dagtilbud samt konsulenter fra administrationen, herunder en økonomikonsulent. Gruppen udarbejder et notat, der redegør for fordele og ulemper ved de to modeller, og et forslag til høringsoplæg, som forelægges Børne- og Skoleudvalget.
Politikerne beslutter derefter, hvad der skal sendes i høring i skole- og områdebestyrelser, faglige organisationer og i medarbejdernes MED-udvalg. Derefter samles input som grundlag for en beslutning i budgetforhandlingerne i august 2026.
Arbejdsgruppen skal kigge på disse ting:
- Indsamling af erfaringer fra andre kommuner og viden fra undersøgelser og forskning om førskoleordninger, især med fokus på forårs-mini-sfo kontra samtidig skole- og sfo-start i august.
- Beregning af de økonomiske konsekvenser ved en evt. ændring af ordningen.
- Beskrivelse og beregning af evt. konsekvenser for kapacitet i dagtilbud og minimumsnormeringer.
- Beskrivelse af, hvordan den nuværende ordning med mini-sfo fungerer; hvad var formålet med ordningen og hvad er de positive såvel som negative erfaringer, herunder de flere skifts betydning for børnenes trivsel.
- Beskrivelse af, hvordan en ordning med samtidig skole- og sfo-start i august skal se ud, hvis det skal give børnene en bedre skolestart.
Desuden viser den meget omtalte analyse fra VIVE ikke, at der er en meget stor negativ forskel for de børn, der går i mini-sfo. Nogle af analysens konklusioner er klare, men der er også en række nuancer, som I kan læse mere om ved at klikke på rubrikkerne herunder, hvorefter en længere forklaring folder sig ud, baseret på den fulde rapport fra 2022.
Klik for at få VIVE-analysens hovedkonklusioner
Analysen er lavet på baggrund af ca. 160.000 børn, som er begyndt i folkeskolens 0. klasser i årene 2017-2020. Undersøgelsen viser, at 62 pct. af alle børn i folkeskolens almene 0. klasser har gået i førskole. Undersøgelsen er lavet af VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd i 2022.
Analysen viser, at børns deltagelse i førskole har en negativ betydning for deres trivsel i 0. klasse. Det kommer til udtryk ved, at børn, der har gået i førskole, har lidt højere mistrivsel i 0. klasse, end børn, som ikke har gået i førskoletilbud (mistrivsel stiger med 2 pct.). Forskellen udjævnes dog inden for et år, når børnene er i 1. klasse.
For børns skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder i 0. klasser finder undersøgelsen ingen statistisk sikker betydning af førskole.
Førskoletilbuddene på skolerne har varierende starttidspunkt med nogle førskoletilbud, der starter allerede i det tidlige forår (februar-april), og andre først lige inden sommerferien (maj-juni).
Der er meget få tegn på, at førskole med start i det tidlige forår har en anden betydning end førskole med start lige før sommerferien.
Kun for børns selvtillid finder undersøgelsen, at børn, som er startet i det tidlige forår, har lidt mindre selvtillid, end børn, som overgår til førskole i forsommeren.
Læs mere via dette link.
Klik for at læse om nuancerne i VIVE-analysen
Analysen resultater tyder dog, at børns alder er central, når overgangen til førskolen sker. Forskerne finder tegn på, at børn, der er 6 år eller mere ved skolestart, påvirkes mindre negativt af førskole, end børn, som er yngre end 6 år ved skolestart. Det gælder for selvtillid og mistrivsel.
Det stemmer også overens med tidligere undersøgelser på skoleområdet. Eksempelvis viser Dee & Sivertsen (2018), at børn, som er ældre ved skolestart, er mindre hyperaktive og har større koncentrationsevne, sammenlignet med børn, der er et år yngre. Dog finder forskerne også, at de ældre børn har lidt mere fravær end de yngre børn.
For det andet kan forskerne ikke udelukke, at de forholdsvis få statistisk sikre resultater skyldes, at trivselsmålingen og sprogvurderingerne ikke fanger relevante aspekter af at gå i førskoletilbud. Med andre ord kan der være fordele og ulemper, som undersøgelsen ikke opfanger ud fra datamaterialet.
Forskerne har dog lavet en lang række følsomhedstest, som alle viser, at analysen resultater ikke er drevet af systematiske forskelle mellem de to grupper af børn.
Systematiske forskelle kan fx være uddannelsesbaggrund for lærerne i 0. klasserne eller en kommune, hvor der fx er en høj andel af friskoler, der optager mange ressourcestærke børn.
Forskerne har fx testet, at børn, som deltager i førskoletilbud, ikke klarede sig dårligere ved sprogvurderingerne i børnehaven, end børn, som først overgår til skolen i august.
Ligeledes har analysen kigget på, om fagkompetencer er anderledes blandt undervisere i 0. og 1. klasse på skoler hhv. med og uden førskoletilbud.
Til trods for dette vil analysen aldrig fuldstændigt kunne udelukke selektion, da det er svært at undersøge, om eksempelvis udbud af frie grundskoler indirekte har betydning for resultaterne, fremgår det af analysens konklusioner.
Læs mere via dette link.
Kommuner som Hvidovre og Hillerød har allerede afskaffet mini-sfo’er og tilsyneladende været glade for det, oplyser Soma Mayel.
– Alle politikere i Børne- og Skoleudvalget ønsker, at børnene skal have en god skolestart – uanset om vi er for eller imod mini-sfo’er. Nu skal vi have et fælles informationsgrundlag, og vi skal også vide, om en afskaffelse af mini-sfo’er pålægger et ekstra pres på vuggestuer og børnehaver. Hvad vil det betyde for normeringerne i institutionerne, som vi jo også har et stort fokus på? Og hvad var formålet med ordningen, da den blev indført?, uddyber hun som forperson for Børne- og Skoleudvalget.
Kun lille negativ effekt, men millionbesparelse
Med til historien hører, at hvis politikerne skal afskaffe mini-sfo’erne, skal de finde tre-fire millioner kroner et andet sted i kommunens økonomi.
Eftersom VIVE-analysen vurderer en relativ minimal negativ forskel, kan man diskutere, om tre-fire millioner kroner sparet på et andet område risikerer at give en mistrivsel eller afledte effekter, der er større end den potentielt negative effekt ved mini-sfo’er.
Mikkel Hartwich (DF) bragte emnet ind i budgetforhandlingerne i sensommeren som et konkret forslag om at afskaffe førskoletilbuddet, således at børnene starter direkte i 0. klasse i august.
Vi skal huske at spørge medarbejderne, om de synes, at det er den rigtige løsning for børnene
– Som udgangspunkt er jeg fortaler for, at vi sløjfer det. Jeg har ingen kritik af selve personalet, men man har fundet ud af, at for mange skift for de små er ikke så godt. Børn kan blive sat tre måneder tilbage i deres udvikling, siger Mikkel Hartwich (DF), der er medlem af Børne- og Skoleudvalget.
I dialogen med forældre og fagfolk er han blevet gjort opmærksom på netop den forskning, som han lover at finde en mere konkret henvisning til.
Da TjekFredensborg taler med ham over en mobiltelefon, er han ikke i nærheden af en computer.
Overordnet set er han tilfreds med beslutningen i Børne- og Skoleudvalget.
– Nu undersøger vi tingene, og jeg har som nævnt ingen kritik af medarbejderne i mini-sfo’erne, men vi skal også huske, at når vi selv af den øverste chef bliver spurgt, om vi selv synes, at vi løser en opgave godt på vores arbejde, svarer vi selvfølgelig altid ja.
– Derfor skal vi huske at spørge medarbejderne, om de synes, at det er den rigtige løsning for børnene eller om vi kan gøre det på en bedre måde, siger Mikkel Hartwich, der opfordrer til, at arbejdsgruppen har netop det fokus.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Tidslinje i sagen
- For tre år siden offentliggjorde VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd – en rapport, der påviste en svag negativ effekt for trivslen for børn i 0. klasse, hvis de har været i førskoletilbud. Datagrundlaget er nu over fem år gammelt.
- I forlængelse af et dialogmøde mellem politikere, skoler og forældrebestyrelser blev mini-sfo’er i 2025 taget op som et emne og delvist problematiseret. Et enigt Børne- og Skoleudvalg besluttede sidste år at kigge nærmere på erfaringerne med mini-sfo’er.
- Under budgetforhandlingerne foreslog DF helt konkret, at mini-sfo’er blev afskaffet, men det afviste flertallet med henvisning til, at fordele og ulemper først skal undersøges, ligesom fagpersoner og forældre skal inddrages og høres.
