18. marts 2026

Bevares, der er skavanker – men denne fredag hyldes den tredje alder

Del artiklen

Musikken veksler mellem klassisk visesang, sej blues, tango, improvisation og dvælende romance, når cabareten “Ældresagen” kan opleves på KulturStationen i Humlebæk.

– ÆldreSange er en hyldest til den bedste alder for mange af os. Vi er færdige med det stressende arbejdsmarked, og kan selv bestemme hvordan vi vil have hverdagen til at hænge sammen, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse og fortsætter:

Annoncer

– Vores støjende børn er fløjet fra reden, og vi er endnu ikke helt affældige. Bevares, der er skavanker og irritationsmomenter, men alt i alt har vi det godt.

Dette liv er skildret med finurlighed og varme i tyve sange af Niels Borup. Cabareten om den tredje alder kan opleves på KulturStationen fredag den 23. januar klokken 19.00.

Medvirkende: Anne-Dorte Hejlskov, Niels Vandrefalk og Niels Borup. Efter forestillingen er der fællessang efter Højskolesangbogen. Tilmeldingen via dette link.

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder