Måske bønderne kan undvære lidt til de fattige familier, når vinterens sne gør det svært at slå sten? For efter Guds hjælp er det jo de fattige husmænd, der i sommeren høster for de mere velhavende bønder, skrev redaktør og skrædder Peter Andersen fra Brønsholm.
Det gjorde han den 21. december 1855, altså for nøjagtigt 170 år siden, i Hirschholm Districts Ugeblad, og det er Jens Erik Christiansen fra Kokkedal, der har gravet historien frem af de lokalhistoriske gemmer og her genfortæller den.
– Udgiver og eneste medarbejder var skrædder Peter Andersen fra Brønsholm. Han var alene om arbejdet og havde absolut ingen erfaring med avisdrift. Hans skolegang indskrænkede sig til de obligatoriske syv år, formentlig i Rytterskolen i Avderød, skriver Jens Erik Christiansen og fortæller, at Peter Andersen havde et stort socialt engagement.
– Peter Andersen havde sammen med tre andre håndværkere og en arbejdsmand i 1852 stiftet “Sygekassen for Huusmænd, Indsiddere og tjenestetyendet i Karlebo Sogn”. Det var den første sygekasse i Frederiksborg Amt.
– Dette og det vedhæftede indlæg vidner om, at han kerede sig om de fattiges forhold. Det er værd at bemærke, at han ikke nævner julen med et eneste ord, tilføjer Jens Erik Christiansen.
De kan ikke leve af at spise mos i skoven…
Hirschholm Districts Ugeblad, der senere blev til Hørsholm Ugeblad, kunne dengang købes på de kongelige postkontorer, købmandsgården i Hirschholm og i Peter Andersens hjem i Brønsholm, fremgik det af toppen af den trykte udgave, hvor Peter Andersen i 1855 skrev disse linjer med en opfordring til at være gavmild.
Punktummer var ikke et skrifttegn, han hyppigt brugte…
Ordene blev sat således dengang i 1855:
Her paa Landet gives mange Familier, som i indeværende Vinter ere høiligen trængende, foruden at tale om dem, som alt ere Fattigvæsenet undergivne, ere der en stor Deel Huusmænd, der ikke eie mere end et Gadehuus eller et lille Huus med Have, ikke have andre Indkomster end hvad de som Arbeidsmænd i deres Ansigts Sved kunne fortjene, og som Intet er i Lignement med hvad det Nødvendige til Livets Ophold koster.
Naar de nu have Kone og flere smaa Børn at forsørge, skulle betale Skat og offentligt Pligtarbeide, hvorledes skulle de saa i dette Aar, hvor Brødet er næsten ligesaa dyrt som i 1847, og nu er ikke alene Brødet saa grænseløst dyrt, men alle mulige slags af nødvendige Dele til Livets Ophold, saasom: Smør, Ost, Kjød, Flæsk, Kartofler m. m. og herunder indbefattet Ildebrændsel, at man ikke kan indsee hvor nogensomhelst af de Huusmænd, der sidde i ringe, simple Kaar og have mange Børn, og hvorunder man kan beregne en stor Deel af Land-Haandværkerne, skulle kunne skaffe det Nødvendige til Livets Ophold i indeværende Vinter, og især naar Vinterens Strenghed tiltager, som allerede saa temmelig viser sig; men naar Sneen bedækker Jorden og gjør Steenslagning og alt Jordarbeide umuligt, da vil tillige en heel Deel af Huusmændene blive aldeles arbeidsløse, og hvad skulle de og deres talrige Familie leve af? Tigge maa de ikke, og det skamme ogsaa en stor Deel af dem sig for, og gnave Mos i Skoven kunne de ikke leve ved.
Men sulte idag og sulte imorgen, og tillige herover at høre Børnenes Graad og Klager, er et tungt Kors, som leder til Fortvivlelse og slette Tanker og Gjerninger, hvilket burde afhjælpes i rette Tid.
Og da man hvor man gaaer og kommer imellem den foranførte Klasse, som er alt høiligen trængende, høre idelig Grundet Klagemaal over denne besværlige Tid, saa vilde det være ønskeligt om de ærede Vedkommende vilde efterligne de ædle Kjøbenhavnere, ikke med at give dem fri Middagsspise; thi det var formeget at forlange her paa Landet, men da her er Guds Velsignelse og Rigdom nok hos de fleste Jordbrugere, saa var det nu paa den rette Tid om høiere Vedkommende vilde foranstalte at de trængende Huusmænd og Indsiddere her paa Lande kunde nu i denne dyre Tid og strænge Vinter faae det nødvendige Brød til Livets Ophold til en nogenlunde taalelig Priis.
Det kunde maaskee tænke sig, at der iblandt dem, der have Sæd i Overflødighed, kunne træffes dem, der synes det er fortræffeligt om de nu i Vinterens Tid, da de ikke have videre Brug for Husmandens Tjeneste og Arbeide, skulde give ham lidt Understøttelse, men naar Sommeren kommer og Markarbeide indtræffer, da er dog den arbeidende Klasse højst nødvendig og aldeles uundværlig for de større og middelmaadige Jordbrugere, da man med Sandhed kan sige, at næst Guds Hjælp er det dem, der for en stor Deel fremslæbe deres Rigdom, endskjøndt de af mange derfor kun ere ringe agtede.
Fakta
Stor tak til Jens Erik Christiansen for at sende dette indlæg om virkeligheden i nærområdet, som den var for 170 år siden.
Hvis I har en god lokalhistorisk fortælling, er I velkomne til at sende den til redaktionen på TjekFredensborg, hvor lokalhistoriske anekdoter, historier og billeder er højt prioriteret.
Redaktionen kan kontaktes via mailadressen skrivtil@tjekfredensborg.dk
