Den store opsamling: Få svar på 7 af de vigtigste spørgsmål om vandet

Pump klor ud i ledningsnettet. Så forsvinder de bakterier hurtigt, lyder en del forslag, og det er også ganske rigtigt. Men det anbefales bare ikke, hverken af Fredensborg Forsynings eksterne rådgivere eller af professor Hans-Jørgen Albrechtsen på DTU.

– For det første er det teknisk svært, og man gør det meget sjældent, så forsyningsselskaberne har ikke selv ekspertisen til at sikre, at hele ledningsnettet skyldes med klor, fordi man skal ud i alle hjørnerne, forklarede Hans-Jørgen Albrechtsen i august måned, da Nivå, Kokkedal og landområderne var plaget af en forurening.

– Derudover dræber det alle bakterierne, og hvis kilden til forureningen stadig er der, kan man pludselig ikke måle udviklingen – og forureningen kommer igen, tilføjede han i interviewede, som I kan læse eller genlæse, hvis I vil vide mere.

Et notat fra rådgivningsfirmaet Envidan fra samme periode beskriver også muligheden.

Man kan accelerere frigørelsen af bakterier fra mikrofilmen ved at tilføre fx klor, men det ødelægger samtidig biofilmen, der bidrager til et stabilt miljø i ledningsnettet, fremgår det af notatet, som ikke anbefaler den løsning.

Hvis I vil læse mere om det, kan det ske i artiklen “Forstå hvorfor der ikke renses med det tunge skyts“.

Det korte svar er, at det gjorde den heller ikke. I landområderne omkring Karlebo var beboerne plaget af coliforme bakterier i over en måned, men det gik hurtigere med at sikre rent drikkevand til Nivå og Kokkedal, da de to områder pludselig var ramt af e-coli-bakterier.

De fækale bakterier (e-coli) er en anden type end de coliforme, og e-coli er mere pjevsede og skal derfor forsvinde hurtigt, med mindre man har en vedvarende forureningskilde.  

De coliforme bakterier sætter sig i biofilmen på indersiden af vandrørene, og det skete også i sommeren 2024, hvor der var coliforme bakterier fra vandtårnet i Veksebo, hvor sankthansollenborrer var trængt ind i vandtårnet. Forureningen tog knap 14 dage i sommeren 2024, hvilket omtrent svarer til den tid, der nu er gået for borgerne i Nivå og Kokkedal.

I denne artikel kan I læse mere om, hvorfor det tager så lang tid at udskylle coliforme bakterier.

Det har skabt irritation, at borgerne i områder med kogeanbefaling skal køre til andre bysamfund for at hente rent, gratis drikkevand i medbragte dunke. Hvorfor ikke lave et tappested i Humlebæk eller Nivå, skriver mange på sociale medier.

Men man kan ikke åbne et tappested i de bysamfund, hvor vandet er forurenet. Jo, man kunne måske ved Humlebæk Vandværk, men et tappested kræver gode parkeringsforhold for ikke at udløse et trafikkaos, der i sig selv kan være farligt i vintermørket.

Myndighederne har tidligere oplyst, at situationen ikke kan betegnes som en akut krisesituation, hvor borgerne slet ikke har adgang til vand. Der er vand i alle haner – det skal blot koges i to minutter, og alle borgere har strøm. Hjælp hinanden og de naboer, der kan have brug for hjælp til fx indkøb af vand.

Der er ingen sammenhæng mellem de tre forureninger. Den første i sommeren 2024 skyldes, at sankthansoldenborrer i tusindvis var sluppet uset ind i vandtårnet ved Veksebo og derfra skabte en forurening med coliforme bakterier.

Forureningen var den første større forurening i knap 40 år i Fredensborg Forsyning.

Sommerens forurening begyndte i landområderne og kom kort tid efter, at Fredensborg Forsyning havde overtaget Gunderød Vandværk. Kilden til forureningen er stadig ukendt, bortset fra den ekstra forurening med e-coli, der kortvarigt opstod efter et regnskyl og sandsynligvis en utæthed i et nedløbsrør på vandtårnet nord for Kokkedal.

Alle har vist, at gravearbejdet i Nivå er historisk stort og omfattende i disse år, hvor områdets vandforsyning og kloakrør skal dimensioneres til en langt større byfortætning end tidligere. Det er teorien, at den nuværende forurening kan stamme fra gravearbejde i Nivå, hvor en vandledning har været åbnet.

I den situation falder trykket, og dermed er der både risiko for, at jordbakterier kommer ind i rørene, men også at der kan ske tilbageløb som følge af et undertryk, hvis borgerne ikke har de lovpligtige tilbageløbsventiler, har Fredensborg Forsyning tidligere oplyst.

I arbejdet med at fjerne den seneste forurening har Fredensborg Forsyning helt fra begyndelsen haft rådgivningsfirmaet Envidan tilknyttet.

På bagkant af sommerens forurening søgte TjekFredensborg aktindsigt i den indbyrdes korrespondance mellem sundhedsmyndigheder, Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning.

Af aktindsigten kunne man dengang se, at Envidan på et tidspunkt blev tilknyttet som rådgiver og 20 dage inde i vandforureningen konkluderede Envidan dengang i et notat, at Fredensborg Forsyning skulle fortsætte den strategi, der var lagt den 10. juli, hvor forureningen med coliforme bakterier blev opdaget.

Et krydstjek har således vist, at Fredensborg Forsyning ikke denne sommer fik ”smæk over fingrene” for at have taget forkerte beslutninger. Men emnet vil helst sikkert blive diskuteret i de kommende måneder.

Borgerne køber ikke deres vand af en udenlandsk kapitalfond. Fredensborg Forsyning er ejet af borgerne, af Fredensborg Kommune, og selskabets økonomi skal hvile i sig selv. Det betyder, at hvis borgerne skal have kompensation, skal de selv betale den, og så er de jo lige vidt.

Politikerne har allerede lagt op til, at der skal ske evalueringer af de seneste vandforureninger, og herunder bliver der givetvis talt om et muligt erstatningsansvar for skadevolder.

Imidlertid er det ofte svært at finde den præcise kilde til en vandforurening, hvilket belyses i denne artikel efter sommerens forurening.

Det er et emne, der helt sikkert vil blive diskuteret i en evaluering. Fredensborg Forsyning oplyser, at de med sms-varsler og beskeder i e-boks har ramt omkring 90 procent af forbrugerne.

En række regler omkring persondata gør, at Fredensborg Forsyning kun kan varsle med sms til offentligt kendte telefonnumre. Hvis man har en arbejdstelefon betalt af et firma uden for kommunegrænsen, får man kun besked, hvis man aktivt er tilmeldt varslingssystemet, og det er fx ikke nok at være tilmeldt nyheder om affald.

Desuden skal man aktivt i e-boks give tilladelse til, at Fredensborg Forsyning må sende varslinger. Fredensborg Kommune oplyser, at der i tilfælde af mere livstruende forureninger træder et helt andet varslingssystem i gang, og der arbejdes i øvrigt også med at trimme beredskabsplanerne på mange områder i disse år.

Ude blandt borgerne findes en del eksempler på, at borgerne tilsyneladende er tilmeldt varslingssystemet, men ikke har modtaget besked, og det vil TjekFredensborg undersøge nærmere.