Manden, der for 16 år siden trænede et fodboldhold på græsbanerne i Humlebæk og blev valgt til byrådet som 18-årig, har nu skrevet en ph.d.- afhandling, der meget vel kan sætte politiske fodaftryk.
Enkelte vil muligvis gå så vidt som at sige, at det bør den, fordi den beskriver nogle juridiske smuthuller og ubalancer i lovgrundlaget for de talrige undersøgelseskommissioner. De har igennem 25 år afdækket og beskrevet, hvordan landets øverste magthavere har bevæget sig i grænselandet mellem at bryde loven og ikke gøre det.
Navnet er Kristian Hegaard, der torsdag eftermiddag forsvarede sin ph.d. –afhandling over for mere end 100 tilhørere i et auditorium på Det Juridiske Fakultet, Søndre Campus.
I auditoriet sad venner samt mange nuværende og tidligere naboer fra bofællesskabet Bakken i Humlebæk, hvor han er vokset op. På de 10 rækker sad desuden politiske kolleger og venner fra de mange år i politik, og ph.d. forsvaret interesserede også mange kolleger fra Københavns Universitet.
Kristian Hegaard har de seneste tre år nøje gennemgået de 15 kommisionsundersøgelser, der er sat i gang siden den nuværende lovgivning på området blev vedtaget i 1999.
Der har aldrig tidligere været en akademisk undersøgelse af, om kommissionernes afsluttende beretninger har en retlig værdi, om lovgrundlaget gør dem effektive og om der er grundlag for forbedringer.
Men der har været masser af offentlig debat og overskrifter – eksempelvis lederen i politiet, der i en artikel udtalte, at ”livet er for kort til at læse Tibetkommissionens konklusioner”.
Undervejs i sin indledende præsentation fik Kristian Hegaard således salen til at grine adskillige gange.
Nu er det sagt højt: Der er plads til at påvirke kontrollen
Afhandlingen har et klart juridisk spor, hvor konklusionen er, at kommissionernes rapporter tillægges stor retlig værdi og er bedre og mere effektive end sit rygte.
Samtidig adskiller den sig fra andre afhandlinger, fordi Kristian Hegaard kan kombinere sin juridiske tæft med godt 10 års erfaring fra byrådspolitik og et par års erfaring fra Folketinget.
Det er netop her, at den bliver interessant for en bredere offentlighed, fordi den italesætter nogle potentielle smuthuller, der endnu ikke er blevet brugt her i en demokratisk fredstid i Danmark, hvor vi ikke har oplevet politiske forsøg på at presse lovgivningen til det yderste for at beskytte politiske venner eller skade fjender.
Men det kan faktisk lade sig gøre.
Kristian Hegaard beskriver, hvordan justitsministeren i en tidlig fase af udarbejdelsen af kommissoriet har stor indflydelse på undersøgelsens tilrettelæggelse, og da emnerne ofte relaterer sig til sager om politi og retsvæsenet, udgør det en potentiel udfordring.
– Jeg problematiserer det ud fra et principielt hensyn, ikke et praktisk. Det er ikke i praksis set, men jeg fremhæver risikoen for, at det kan ske inden for nuværende retspraksis, understregede Kristian Hegaard i sit forsvar.
Skåret ind til benet, med fare for forenklinger, så er de principielle hensyn, at hvis en magthaver fremover skulle ønske at udfordre de indbyggede ”checks and balances”, så er det muligt på to punkter: Når opgaven for undersøgelseskommissionen defineres og dernæst i en ubalance, hvor embedsværket står langt mere i skudlinjen i undersøgelsen end de ministre, der helt grundlæggende har ansvaret.
Sikke en langskriver med elastik i metermål…
Derudover kan man ”nørde” juridisk i en mængde andre nuancer, og det blev da også gjort undervejs i det knap to timer lange forsvar.
Et ph.d. forsvar er på visse punkter et lille stykke teater, der knytter sig til den akademiske disciplin, at kritikken er det akademiske sprog. Derfor leder bedømmelsespanelet efter huller i osten, og der udpeges særligt en fra bedømmelsesudvalget til at udfordre og til dels også provokere.
Den opgave fik Louise Halleskov, professor på Aarhus Universitet og medlem af instrukskommissionen, der undersøgte sagen om Inger Støjberg og sagen om adskillelse ved indkvartering i asylcentre.
Bedømmelsesudvalget roste Kristian Hegaards afhandling for at være velskrevet, grundig, velstruktureret og med indsigt i den politiske virkelighed og dermed også praktisk og politisk brugbar. Men den blev kritiseret for at være for lang og med uklare definitioner og rammer, der forhindrer i at komme i dybden.
I over en halv time måtte Kristian Hegaard forsvare, hvorfor han ikke gik mere i dybden med sine definitioner på ”retlig værdi” og ”effektivitet”, fordi svage definitioner ender med at spænde ben for tyngden i de juridiske konklusioner, lød kritikken med en tilføjelse om, at det bliver til elastik i metermål.
Regler betyder noget – også når man skal lave sovs
Naturligvis var Kristian Hegaard ikke enig, og en del af modsvaret gik på, at lovgiver igennem de processuelle regler for nedsættelse af undersøgelseskommissioner kan afgøre værdien af deres arbejde, og at det er dér tyngden i afhandlingen ligger.
Ved at flytte kompetence fra justitsministeriet til Folketinget, når der nedsættes undersøgelseskommissioner, kan den retlige værdi af arbejdet fx øges, lød en af anbefalingerne.
Afslutningsvis kom professor Jens Elo Rytter på banen og berørte nogle af de overordnede perspektiver, for hvordan kan det være, at demokratiet 30 år efter Tamilsagen fik endnu en sag, der mindede om netop den – Støjbergs instrukssag? Burde undersøgelseskommissionerne ikke have forbedret kulturen i embedsværket og hos politikerne?
Jo, lød det fra Kristian Hegaard, der svarede, at en succes jo også kan måles på de problemer, der ikke er opstået – og det kan være svært at få overblik over. Det kommer an på, om man ser glasset som halvt fuldt eller halvt tomt, hvorefter han bemærkede, at der er kommet færre jurister i departementerne – og at det udgør en udfordring for de juridiske vurderinger undervejs i det politiske arbejde.
Til sidst var der spørgsmål fra salen, og de to spørgsmål kredsede om begrebet ”retfærdighed”, for bidrager undersøgelseskommissionerne effektivt til det?
Så kom selskabet op på de høje klinger til sidst, og selvom det blev varslet, at den snak kunne fortsætte til den efterfølgende reception – ja, så kom de efterfølgende taler mest til at handle om, at Kristian Hegaard også går meget op i fodbold.
Han er Brøndby-fan, en mester i at lave quizzer og særdeles glimrende til at give instrukser til, hvordan den bedste bearnaisesovs laves, forstod man på snakken til receptionen.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem og støt god lokaljournalistik.
Fakta
Den 34-årige Kristian Hegaard forsvarede torsdag den 18. december sin ph.d.-afhandling om den retlige værdig og effektivitet af undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Det er en afhandling, der søger at udfylde det retsvidenskabelige tomrum, der har eksisteret siden indførelsen af undersøgelseskommissionsloven i 1999.
Bedømmelsesudvalget bestod af professor Jens Elo Rytter, Københavns Universitet, professor Louise Halleskov, Aarhus Universitet og professor Hans Petter Graver, Universitetet i Oslo.
Kristian Hegaard bor i Humlebæk, hvor han også er vokset op. Han sad i byrådet i Fredensborg Kommune fra 2009 til 2021 og i Folketinget fra 2019 til 2021 for Radikale Venstre, hvor han stadig er aktiv.
