Byer er mere end mursten, gader og trafik. De er steder, hvor mennesker mødes, taler sammen, arbejder og lever.
Fra Paris’ kunstnerkvarterer og småby-idyllens caféer til Københavns baggårde, dystopiske fremtidsscenarier og stille aftengader, fungerer byen både som kulisse, karakter og katalysator i litteraturen. I disse seks bøger møder vi forfatterspirer, kriminelle, caféejere, arkitekter og børn og følger deres tilværelser i den urbane puls.
Sådan skriver tre litteratur- og børnekulturformidlere fra Fredensborg Bibliotekerne indledningsvis om de seks boganbefalinger, som I får i denne artikel.
De har lavet anbefalingerne for at give bibliotekernes perspektiv på TjekFredensborgs tema i december om livet i bymidterne, butikkerne og værdien i at handle lokalt.
Anbefalingerne er skrevet af Aksel Strandbygaard, Catharina Gower-Poole og Tora Ribers, litteratur- og børnekulturformidlere på Fredensborg Bibliotekerne.
Alle de anbefalede bøger kan lånes på kommunens tre biblioteker eller købes/bestilles i Fredensborg Boghandel.
Kunstnernes Paris
Ernest Hemingways “Der er ingen ende på Paris” er en af de mest stemningsfulde skildringer af byliv i det 20. århundredes litteratur. Bogen er både en personlig fortælling om Hemingways egne år i 1920’ernes Paris og et generationsportræt af tidens unge forfattere, malere og intellektuelle, der krydsede hinandens veje i et levende, urbant miljø; fra Gertrude Steins berømte saloner og fester til tilværelsen i storbyens rendesten som idealistisk forfatterspire.
Hemingway fanger samspillet mellem mennesker og steder: Caféen som arbejdsplads, fikspunkt og tilflugtssted, gadernes rytme, der former menneskers tanker og relationer. “Der er ingen ende på Paris” er en atmosfærisk hyldest til byen som kreativ og social grobund.
Ernest Hemingway: “Der er ingen ende på Paris”, Lindhardt og Ringhof, 1960.
Caféliv og småbycharme
Fra den pulserende metropol tager vi med Jeanie ud i småby-idyllen i Laurie Gilmores “Pumpkin Spice Caféen”. Jeanie får mulighed for at overtage sin tantes hyggelige café i den romantiske lille by Dream Harbour. Jeanie griber chancen og siger sit kedelige skrivebordsjob op for at rive sit liv i storbyen op med rødderne og forfølge drømmen.
Med sin charme og udsøgte pumpkin latte vinder Jeanie hurtigt landsbyens hjerter – også den tilbagetrukkede og attraktive landmand Logan, der absolut ikke har tid til forelskelser… men selvfølgelig alligevel falder for Jeanie.
“Pumpkin Spice Caféen” gør det hverdagslige magisk med småbysatire og hjertevarme karakterer, og man kan næsten dufte det nybagte bagværk og høre kaffemaskinen brumme ud gennem siderne.
Laurie Gilmore: “Pumpkun Spice Caféen”, HarperCollins, 2023.
Blodstænk i brokvartererne
Byen er ikke kun hygge og friskbrygget caffè latte. I Katrine Engbergs “Krokodillevogteren” bliver København med sine baggårde, mennesketætte gader og slidte opgange en central del af fortællingen som kulisse for kriminalsager.
Romanen er første bind i en serie på fem og åbner med et makabert mord på en ung kvinde i en lejlighed. Efterforskningen fører kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner ind i et spind af personlige relationer, hvor hverdagsliv og sociale dynamikker væves ind i kriminalsagen. “Krokodillevogteren” er en karakterdrevet fortælling, hvor relationerne mellem naboer, studerende, kunstnere og kolleger bliver nøglen til at forstå forbrydelsen. Resultatet er en atmosfærefyldt krimi, hvor det ellers så velkendte København forvandles til en farlig og skrækindjagende.
Katrine Engberg: “Krokodillevogteren”, Lindhardt og Ringhof, 2018.
Byen efter klimakatastrofen
Vi bliver i København, men rejser frem til et gruopvækkende fremtidsscenarie i ”Efter København”, en smuk og dystopisk grafisk fortælling om klimakatastrofens pestsky, der rammer København.
Bogens hovedpersoner, en mand og en kvinde uden navne, bor i byens udkant og handler forskelligt, da katastrofen rammer. Den nysgerrige og modige kvinde søger mod byen for at opleve og undersøge den efter katastrofen. Manden er mere forsigtig og tager i første omgang ikke med, men ændrer mening og rejser efter hende for at finde og redde hende. Undervejs i sin søgen noterer han sine tanker ned i en dagbog. Mon hun får den at se?
De virkelig smukke illustrationer af kendte bygninger, nu ødelagte efter katastrofen, genkender man som læser. Bogen kan læses og nydes for sit smukke layout, farverne og læserens genkendelse af kendte bygninger i ruiner, men den er også barsk. Mælkebøtten på forsiden giver dog undervejs et lille håb.
Christian Skovgaard: “Efter København”, Forlaget Forlæns, 2022.
Stille aften
Den sanselige oplevelse fortsætter i den smukke billedbog “Vejen hjem i natten”, som med få farver og ord formår at lede læseren trygt gennem byen. Et lille barn bæres hjem gennem de tomme gader på ryggen af sin mor og puttes i seng af sin far, mens boghandleren og restauranten lukker, og man kan dufte aftensmad fra folks hyggeligt oplyste hjem.
Bogen dvæler ved de forskellige indtryk, barnet opfanger, og tager sig god tid til at sanse det hele. De smukke illustrationer og korte sætninger skaber en fin mulighed for at tale sammen om det, der foregår på siderne og for selv at mindes den helt særlige følelse af at blive båret hjem om aftenen som barn. Der er både fællesskaber og stille ensomhed på siderne og alt er på en og samme tid helt almindeligt og helt særligt.
“Vejen hjem i natten” er den første bog på dansk af den prisvindende japanske forfatter og illustrator Akiko Miyakoshi. Bogen egner sig til højtlæsning fra ca. 3 år og fungerer også fint for større børn.
Akiko Miyakoshi: ”Vejen hjem i natten”, Forlaget Frø, 2024.
Mennesket i byen
For man mere nørdet anlagt, tilbyder dansk arkitekturs grand old man, Jan Gehl, et skarpt blik på byen som koncept i Byer for mennesker. Bogen er en nyklassiker inden for byplanlægning med sit kompromisløse opgør med modernismens fokus på biler, infrastruktur og funktionalitet frem for selve mennesket i byen. Gehl insisterer på ”levende, trygge, bæredygtige og sunde byer”, der tager udgangspunkt i vores sanser, adfærd og bevægelsesmønstre.
Med en kombination af teori og konkrete cases demonstrerer Gehl, hvordan byrum kan udformes, så de skaber liv, nærvær og tryghed – og hvordan selv mindre greb kan forvandle et anonymt byområde til et sted, hvor mennesker har lyst til at opholde sig.
Jan Gehl: “Byer for mennesker”, Bogværket, 2010.
Tema – tænk på din bymidte, når du køber julegaver
- I december måned laver TjekFredensborg en julekalender, hvor I hver dag kan møde en butik, der ligger derude i bymidterne i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Hver dag er således en lille hyldest til de mennesker, der skaber liv i gaden.
- Hvad sker der, hvis vi kun siger ”hvor der det godt, fedt”, men ikke bruger penge i de selvsamme butikker? Og hvordan kan butikkerne blive endnu bedre?
- I december måneds tema fortæller TjekFredensborg om det, der sker, hvis man bevæger sig ud i den fysiske verden og ikke ”sviper” sig til det, der skal gives i julegave.
- Temaet tager afsæt i, at en del butikker sidste år oplevede en nedgang i den forventede omsætning i den vigtige julehandel.
Låge nummer 13: Guldsmeden der smelter minder om til nye unikke smykker
Bag hver en låge gemmer sig en butik, som I kan opleve ude i virkeligheden. Hos guldsmed Sabine Sørensen kan man komme med de smykker, der alligevel ligger gemt i en skuffe og få minderne til at leve videre i nye smykker. Læs mere
