To velfungerende børnehaveklasser med 26 og 27 elever skal efter sommerferien splittes og fordeles i tre klasser, selvom skolebestyrelsen, lærere og skoleledelsen på Langebjergsskolen i et fælles opråb har bedt om at få dispensation fra politikerne.
Det står klart, efter at politikerne i Børne- og Skoleudvalget har sagt nej til at give dispensation, fordi gennemsnittet af elever for de to klasser er over 26 elever.
Allerede nu har beslutningen givet nogle efterdønninger, der kommer til at trække ind i det nye år, hvor der ifølge konstitueringsaftalen sker en udskiftning i toppen af Børne- og Skoleudvalget.
Byrådsmedlemmet Soma Mayel (R) overtager ledelsen af udvalget efter Per Frost Henriksen (S), og hun har om sine visioner fortalt, at hun har et ønske om at komme endnu mere ud for at lytte til forældre, lærere og ledelser. Så hvorfor har hun ikke lyttet til dem her?
– Vi har valgt politisk at gå imod den indstilling, der var om at give dispensation. Og ja, vi har været sindssyg splittede i sagen. Det var ikke en let beslutning, fortæller Soma Mayel om sagen, der handler om, at der ifølge lovgivningen kun må være 26 elever i en folkeskoleklasse på 1. og 2. klassetrin.
Svært at finde lokale til en ekstra klasse
Imidlertid kan der gives dispensation til 28 elever, hvis der er en særlig grund og særlige indsatser, og den dispensation havde skolens ledelse, personale og skolebestyrelsen argumenteret for at få.
Uden dispensation skal de to klasser deles op i tre klasser af 18-19 elever, hvilket er små klasser og dermed økonomisk dyre i drift.
Argumenterne for at bede om dispensation handlede om manglende fysisk plads til tre klasser, og at de to nuværende børnehaveklasser med 26 og 27 elever er velfungerende som grupper.
Desuden sættes der ind med en ekstra voksenressource i over 50 procent af tiden, dertil hjælp til de elever, der har brug for ekstra hjælp.
Først udsatte politikerne sagen i oktober måned for at få en egentlig ansøgning med argumenter, men den udførlige ansøgning var ikke nok til at udløse en dispensation.
– Selvfølgelig har også vi lyttet til det, som skolens ledelse og medarbejderne siger, og vi havde utrolig lang debat om emnet. Når vi kiggede i dagsordenen, kunne vi tre punkter længere nede se de centrale nøgletal for skolerne med et gennemsnit på 22 elever i klasserne, og det sætter overskridelsen i et andet lys, forklarer Soma Mayel.
– Vi skal stå på mål for grænsen – også hvis vi dispenserer, uddyber hun og tilføjer, at der er en række afledte konsekvenser ved at begynde at vige og tillade større klassedannelser.
Politisk ønske at få klasser med færre elever
Hun varsler dog også, at debatten næppe slutter, fordi hun har fået en del reaktioner efter den politiske beslutning, og hun skal holde nogle møder i de kommende uger.
– Den model, som skolen har foreslået, tilfører som det eneste en ekstra voksenressource i 50 procent af timerne, og selvom der er en ekstra voksen i nogle timer tilknyttet enkelte elever, er den lærer jo netop tilknyttet de elever, siger Soma Mayel, der ikke er overbevist om, at det reelt set er nok ekstra hjælp.
– Og hvad med tilflyttere, der ønsker at få deres børn i skolen? Med de store klasser er der så plads til dem? Vi har simpelthen været i tvivl, og da jeg og Radikale Venstre før valget havde møde med Danmarks Lærerforening, var et af deres budskaber, at vi politisk skal arbejde for mindre klassestørrelser, forklarer Soma Mayel (R).
Hun bliver efter nytår ny forperson for Børne- og Skoleudvalget ifølge den aftale om fordeling af poster, der vedtages i byrådssalen onsdag den 10. december.
Fakta
- Fra august 2024 blev det nye klasseloft i 0.-2. klasse vedtaget.
- Af Folkeskolelovens § 17 fremgår det, at elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ikke må overstige 26 ved skoleårets begyndelse.
- Der står også, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan tillade et højere elevtal på de nævnte klassetrin, dog ikke over 28.
