18. marts 2026

Se billederne: Tre, to, en på det magiske tæppe – og der kom lys

Del artiklen

Flere mennesker end nogensinde før, lød det fra den slanke fitness-nisse, da han fredag i tusmørket bød velkommen til dette års juletræstænding i Humlebæk Centret.

For andet år i træk blev juletræet tændt på den måde, at børnene hoppede i takt på det magiske juletæppe med hjælp fra julemanden, og på 3, 2, 1 blev juletræet pludselig tændt.

Annoncer

Imens var der kaffe og kakao til de voksne fra Baristavognen, og Fredensborg Brass Ensemble spillede julesange, børnene legede på legepladsen og ventede naturligvis på, at der blev uddelt slikposer efter juletræstændingen.

Se her en lille håndfuld billeder og en lille video fra en børnevenlig juletræstænding arrangeret af Humlebæk Centerforening.

Efter juletræet var blevet tændt, fik børnene slikposer af julemanden. Foto: Steffen Slot
Torvet i Humlebæk Centret var fyldt med mennesker til juletræstændingen fredag sidst på eftermiddagen. Foto: Steffen Slot
Fredensborg Brass Ensemble underholdt med julemusik og fik undervejs muligheden for at få varmen i et af de nærliggende lokaler. Foto: Steffen Slot
Den slanke julenisse Jan Martin Hansen, formand for Humlebæk Centerforening og indehaver af Letsmove, var i højt humør i selskab med julenissen, der spillede musik. Foto: Steffen Slot
Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder