Hun kom direkte fra baren på hotel InterContinental i Karachi i Pakistan og landede i lufthavnen i København, hvor hun blev mødt af Socialdemokrater fra Karlebo Kommune, som tilbød hende borgmesterposten. I ugerne forinden var der sket tre ting.
Hun havde afleveret en A4-side med politiske synspunkter til sin nabo hjemme i Åtoften i Nivå, og på en reportagerejse for Danmarks Radio om forbrugernes situation i Pakistan havde hun modtaget et kryptisk telegram med ordene ”one of one”.
Og så var hun i raseri gået i hotellets bar i protest over at blive ignoreret som kvinde, da hun stod i kø ved skranken og skulle tjekke ud fra hotellet i Karachi. Det var den kvinde, som Socialdemokratiet og Trivselspartiet i 1970 gjorde til borgmester i Karlebo.
Inden hun forlod Karachi var hotellets direktør kommet for at undskylde og havde givet afskedsdrinks, men helt så let skulle hendes borgmestertid ikke forløbe i Karlebo, hvor hun dengang var en af tre kvindelige borgmestre i landets 271 kommuner.
Siden har der ikke været en kvindelig borgmester i spidsen for det område, der nu er dækket af Fredensborg Kommune, men ved dette valg er der for første gang et flertal af kvindelige byrådspolitikere.
I den anledning får Karen Møller, borgmester i Karlebo Kommune fra 1970 til 1973, lov til at genfortælle sine kampe fra de år – erindringer, som hun i 2017 udgav i bogen ”Karens Kampe – som jeg husker dem”.
Naboens børn var med til at føre valgkamp
Det er en fortælling om en kvinde, der satte sig tydelige spor og var med til at skabe nogle af de steder og politiske traditioner, som kommunen i dag ser som perler og gode demokratiske tiltag.
Og så kæmpede hun, omgivet af venner, mod de mænd, der både ville gramse, pleje egne og venners interesser og helst ikke blive sagt imod.
Hun var blevet valgt til byrådet for Venstre med flest personlige stemmer, da hun var kendt fra TV, og da hendes nabo i hendes fravær havde lavet en flyer med et resume af Karen Møllers politiske synspunkter. I den stod ganske kort, at hun ville varetage nye beboeres interesser og sikre en større ”kvindelig repræsentation i kommunalbestyrelsen”.
Naboen Niels Juel havde sammen med sine børn delt valgflyeren ud i Nivå og ved stationen, og pludselig sad Karen Møller i byrådet på det afgørende mandat og kunne vælge, om hun ville samarbejde med De Konservative eller Socialdemokraterne.
I den første tid måtte hun arbejde dobbelt, først på dagen som programmedarbejder på DR og derefter som borgmester, imens kommunens administrative chef siden 1938 lod hende vide, at han bare kunne klare sagerne, som han altid havde gjort…
Karens resultater som hun husker dem
Men Karen Møller ville noget andet, og hun skabte forandringer på blot tre år i samarbejde med dygtige medarbejdere som S. P. Andersen, Knud R. Jensen og Vibeke Brix – mennesker hvis navne stadig er kendte af mange i lokalområdet.
Hun ville en kommune, der skulle eksistere for borgernes skyld, ikke omvendt, og i sin erindringsbog fortæller hun om mange konkrete resultater, før hun beskriver sine kampe.
- Hun fik indført offentlighed i forvaltningen med åbne dagsordener med skriftlig gennemgang af de enkelte punkter.
- Vandtårnet i Karlebo blev bygget for at sikre vand til de mange nye borgere, og der blev bygget et rensningsanlæg i Nivå mellem den nye og gamle Strandvej.
- Borgerne blev inddraget i den overordnede planlægning i kommunen med afholdelse af borgermøder, og der blev indført et tidsur for arbejdstid, hvor medarbejderne kunne flekse og holde arbejdstiden inde for 14 dage.
- Holmegårdsskolen og Egedalsskolen, nu Kokkedal Skole, blev opført efter en inspirationstur til andre kommuner.
- Teaterhuset på Kalvehaven blev købt af kommunen, og der blev andetsteds etableret et bibliotek, ligesom Fredtoften også blev skabt som et kuperet terræn af affald og slagger. (Ja, sådan gjorde man dengang…)
- Kommunen fik mulighed for at få faciliteter på Lyngebækgård til den ungdomsklub, der var legendarisk i årtier. Græstedgård blev opkøbt og anlagt som idrætsarealer.
- De første etaper af Nivå Havn og strandparken blev skabt med flere hundrede læs sand fra Gilleleje Havn.
- Og så blev der lukket for ølkassen, så byrådsmedlemmerne ikke bare kunne komme forbi rådhuset for at drikke bajere. Det gav problemer…
Karen Møller blev nemlig borgmester på en tid, hvor hun kunne høre mændene rive kuverterne med mødedokumenter op på vej ind i mødesalen. Forberedelse var ikke noget, de fleste af dem gik op i, og de brød sig ikke om at blive sagt imod.
Især ikke at blive bebrejdet manglende forberedelse i andres påhør.
”Kvinder kan ikke tillade sig at bebrejde mænd noget i en offentlig forsamling, det hører til hjemme i soveværelset”, husker Karen Møller, at en af de konservative politikere sagde til hende.
Mænds fem teknikker til at herske
Erindringerne er interessant læsning på mange områder, og man skal naturligvis have for øje, at det er Karen Møllers erindringer, der står uimodsagt. Det er ganske farverigt.
En af Socialdemokraterne havde øgenavnet ”Tatol-butikken” efter en butikskæde, der dengang eksisterede med barbersprit og eau de cologner. Han opsøgte hendes kontor hver eftermiddag, og det var ikke kun for at diskutere politiske sager, fortæller hun.
En anden gang tilbød en konservativ at stemme for hendes budgetforslag og indbød til en snak på Niverød Kro, hvor hun dog mødte en meget fuld, vrøvlende og nærgående mand, så hun efter et par timer med kroværtens hjælp sneg sig væk via et vindue på toilettet.
Hun så det som sexchikane i en tid, hvor kvinder ikke var beskyttet af lovgivning på området, og hun fortæller i sine erindringer om slibrige sager i personalemapperne for de kvindelige kontorelever, hvor de blev lovet stillinger som overassistenter efter hændelser, der i Karen Møllers øjne nærmede sig seksuelle ydelser.
At mændene sad på magten, holdt sammen og herskede kom ikke som en overraskelse for Karen Møller Hun refererer i bogen til en kvindekonference på Christiansborg i 1969, hvor en af hendes norske venner, Berit Ås, holdt et ”fantastisk foredrag, der fik alle op af stolene”.
Det handlede om de fem herskerteknikker, der ofte anvendes for at undertrykke kvinder.
- Usynliggørelse
- Latterliggørelse
- Tilbageholdelse af information
- Dobbelt afstraffelse
- Påføring af skyld
Som borgmester var Karen Møller hverken usynlig eller sad isoleret fra informationer, men hun måtte ofte erkende, at hun ikke havde et flertal og at der var et fællesskab, som hun ikke var inviteret ind i – og dermed havde hun svært ved at reagere på byrådsmedlemmers middage betalt af asfaltfirmaet eller kommunale weekendture til Aalborg med hustruer.
De rigdomme, der gled byrådet af hænde
Da Karen Møller blev borgmester, arvede hun en særdeles dårlig økonomi, og man kan læse i erindringsbogen, at det piner Karen Møller. Især at Karlebo Kommune ikke havde økonomi til at opkøbe jord for derved at styre byudviklingen og som kommune få del i indtægterne ved et salg.
I stedet var det private bygherrer, der kapitaliserede den værdi, som jorden havde ved at være udlagt som ”inderzoneområder” tæt på København med plads til cirka 20.000 indbyggere i Nivå og Kokkedal.
”Hvordan det kunne ske, har jeg kun delvis kunnet finde frem til. Det ville kræve store undersøgelser at blive stand til fuldstændigt at afsløre, hvad der foregik”, skriver hun i sin erindringsbog, hvor hun uden navn nævner en tidligere politiker, der tjente så mange penge i de år på jordarealer, at han kunne købe et gods i den sydlige del af landet.
Ingen i offentligheden vidste på det tidspunkt at ”skrappe Karen” på en ferierejse indledte et kortvarigt kærlighedsforhold til sin amerikanske veninde Mary Gardiner Jones, der var af velhavende slægt med hus i Washington og en skøn lejlighed nær Central Park i New York.
Metoo et halvt århundrede for tidligt
Karen Møller var ikke bange for at sige sin mening, og det skabte en del uro, da hun halvandet år inde i sin borgmestertid i et interview i Berlingske Tidende sagde, at ”jeg godt kunne undvære de tilnærmelser, jeg får på mit arbejde”.
Derefter udbrød der ballade, ifølge Karen Møller orkestreret af netop de mænd, der havde gjort tilnærmelser. Og måske hun burde have tænkt sig om, for hun var ikke klar til at uddybe. Som borgmester fra Venstre 50 år før Metoo begyndte at rulle… Hvem stod klar med støtte?
Dengang var der end ikke hjælp at hente fra rødstrømperne, der først mange år senere undskyldte, at de ikke kom hende til hjælp.
Men hjælpen kom, dog fra uventet side.
Hustruen til den konservative politiker, K. Carsten Pedersen, der i 1970 havde forventet at blive borgmester, inviterede på løgsuppe. Selv byrådsmedlemmet K. Carsten Pedersen blev chokeret og vred over det, han ikke havde set, men hvad var der at gøre?
Ikke meget – som Karen Møller husker det. I slutningen af 1973 rejste hun til Bruxelles til et job, hvor hun kæmpede for at styrke forbrugerrettigheder.
Notat fra nutiden dømmer hende hårdt
Da der denne sommer skulle gives navne til veje og strøg i Nivås nye bymidte, var navnet ”Karen Møllers Strøg” et af de oprindelige forslag, men byrådspolitikerne fravalgte at opkalde efter lokalpolitikere.
Hvis de havde overvejet det, kunne de søge en vurdering i et notat, som bestyrelsen i Karlebo Lokalhistoriske Forening med formand Niels Storgaard Simonsen havde sendt som bilag til sagen i Plan-, Trafik- og Klimaudvalget. Det handler om Karen Møller.
”Hendes betydning for Karlebo og Nivå vurderes af datidens nøgterne politikere og embedsmænd, samt andre borgere fra den tid, som ganske ringe. Ligesom hun kun boede i kommunen i 3 år.
Hun havde stort set ingen indflydelse på den bymæssige udvikling, der udmøntedes efter en plan (Dispositionsplan Karlebo), der allerede tilbage i 1961 var blevet vedtaget af det daværende sogneråd.
Denne plan fulgtes ganske nøje ved udbygningen af henholdsvis Kokkedal og Nivå i det kommende årti. Vores konklusion må uundgåeligt derfor blive den, at Karen Møller ikke bør have nogen lokalitet i Nivå opkaldt efter sig”, skriver Karlebo Lokalhistoriske Forening i notatet.
Karen Møller døde i en alder af 95 år i marts 2023. Erindringsbogen fra 2017 hedder “Karens Kampe – som jeg husker dem”, og er udgivet på Frydenlund.
Thomas Lykke gav afkald på tunge poster, fik lagt en kile og har nu opbakning fra 23 ud af 27
For et halvt år siden var alt endnu usikkert, og Thomas Lykke Pedersen (S) kunne ikke være sikker på at beholde borgmesterposten. Men den borgerlige fløj tabte stemmer – alligevel er der blevet delt ud af de magtfulde poster. Læs mere
