18. marts 2026

Radikal spidskandidat indhenter lidt af det tabte i sin hjemby

Del artiklen

Socialdemokratiet har mistet 4,2 procentpoint af sine stemmer i Kokkedal holdt op mod valgresultatet for fire år siden. Radikale Venstre går 133 stemmer frem, hvilket svarer til 2,3 procentpoint og indhenter dermed lidt af det tabte i de andre bysamfund.

Ved valget for fire år siden stod Radikale Venstre stærkt på landsplan, og det lykkes den nye spidskandidat Soma Mayel at holde partiets stemmetal ganske fint – med et valgsted tilbage.

Annoncer

Hvad Venstre og Konservative taber i Kokkedal, snupper Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og de lægger endda lidt oveni.

Ved 23.15-tiden tirsdag aften havde Moderaternes spidskandidat Maj Grundtvig Theander mistet troen på, at partiet kunne opnå valg, selv med hjælp fra valgforbund.

– Det har været svært som hel ny at opbygge et kendskab til os. Vi havde ingen kendte ansigter på holdet, og det betyder noget, at man har haft en platform og sidder i byrådet eller har siddet i byrådet. Men det har været en god valgkamp, og der er jo ikke noget, der er gået galt undervejs, siger Maj Grundtvig Theander.

Annoncer
Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder