Hjernen kan formes, og vi træner den, når vi bruger timer på at tænke over et problem eller videreudvikle en god ide. Er det så smart for hjernen, at vi nu kan skyde genvej i den proces med hjælp fra kunstig intelligens?
Nej, fordi vi risikerer at pantsætte evnen til selv at tænke og erkende, advarer Anette Prehn, der i mange år har skrevet bøger om vores hjerner og den måde, vi kan træne hjernen til at være en kreativ medspiller.
På det lange bord i kædehuset på Maglegårdsvej i Fredensborg ligger en håndskreven ugekalender og en blok, hvor hun kan notere de ideer og indskydelser, der kommer i løbet af en dag – ofte efter morgenens løbetur. Kaffen skænkes fra en stempelkande, og krusene har motiver af ænder og vadefugle, der svømmer.
Hun advarer mod en fremtid, hvor kreative mennesker som fx forfattere reelt ikke vil være i stand til at forfatte noget, fordi evnerne til at forfatte er blevet slappe. Om det skrev hun for nylig en kronik i Politiken, hvor hun præsenterede sin ide om et klistermærke med ordet ”Selvgjort”, der kan sættes på en bog for at signalere, at en bog er skrevet af forfatteren selv.
Jeg kommer med et opråb for at få en diskussion om det, vi kan miste
Jamen, det er alle bøger vel, tænker De måske som læser? Hmm… Den virkelighed er under pres.
I sin research har Anette Prehn talt med en debattør, der efter 20 minutters arbejde har fået optaget en kronik, som er ChatGPT’s opkog af tidligere debatindlæg, og i forlagsbranchen er det slet ikke ualmindeligt, at forfattere til fagbøger fodrer ChatGPT med synspunkter, fakta og oplevelser og beder sprogmodellen om at skrive det færdige resultat.
En følelse af falskhed
Anette Prehn er ikke maskinstormer. Hun giver et eksempel, hvor hun selv var fristet. Hun har brugt 300-400 timer på sin seneste bog ”Hjernesmarte vaner”, og i bogen nævner hun et internationalt kendt eksempel, hvor man kan tilmelde sig en særlig tjeneste, hvis man har svært ved at bryde en dårlig vane.
Når man ”falder i”, sker der en overførsel af et pengebeløb til en sag, som man absolut ikke sympatiserer med.
– Jeg fandt på en metafor i den sammenhæng: At muligheden det svarer til, at en autonom overfører penge til politiets kagekasse, eller at en Trump-fans penge går til Demokraterne. Jeg tænkte, at der måtte være andre gode eksempler, og jeg bad ChatGPT om nogle forslag. Den kom med nogle ok sjove forslag, som jeg brugte i en tidlig version af min bog, men hver gang jeg læste afsnittet, blev jeg ramt af en følelse af falskhed. Så jeg slettede eksemplerne fra ChatGPT, fortæller Anette Prehn.
Men kan kunstig intelligens ikke sammenlignes med et værktøj, der folkeliggør de kreative processer, så langt flere mennesker kan præstere bedre? Ligesom en kap-gerings-sav, der hjælper den fummelfingrede med at save i 45 graders vinkel og sparer den trænede håndværker tid?
– Kunstig intelligens’ skrivefunktion kan fx hjælpe dem, der er ordblinde. For dem er et værktøj, der kan hjælpe og spare tid, og jeg er ikke imod brug af kunstig intelligens. Men jeg kommer med et opråb for at få en diskussion om det, vi kan miste, uddyber Anette Prehn, der selv har to teenage-døtre, som bevæger sig igennem et uddannelsessystem, der er udfordret af kunstig intelligens.
Skomagerens klagesang?
For Anette Prehn er der forskel på, om ChatGPT skriver for én eller bruges som et opslagsværk eller som en tutor til understøttelse af en reel kompetenceudvikling.
Hvis man lader den skrive for en, kan det virke som en genvej, der sparer den tid, som komplekse, kreative processer ofte tager, men man træner ikke selv sin hjerne af det. Desuden handler det om impulskontrol og motivation.
– Hvis en elev ligger til at få et 4-tal og bruger ChatGTP til at lave en opgave, som giver et 10-tal, så forsvinder motivationen jo for den elev, der præsterer til 10 og selv bruger mange timer på at lave sin opgave, påpeger hun.
I sin kronik gentager Anette Prehn den vurdering fra Europol, at 90 procent af alt onlineindhold i 2026 vil være skabt af AI. Når det bliver mindre tidskrævende at lave tekster, risikerer vi at blive oversvømmet af middelmådig materiale, så vi derved ikke ser det originale, det ”selvgjorte”, det nytænkende.
Når man har børn, ved man, at man ikke kan overføre sine egne erfaringer til sine børn
Netop det regnes af mange for at være Donald Trumps strategi, bemærker Anette Prehn. At sprøjte så mange informationer, lovforslag og synspunkter ud i verden, at vi som borgere ikke kan gennemskue, hvad der er vigtigt og afgørende.
Men, men, men… Argumentationen minder lidt om det, som skomageren og møbelsnedkeren sagde, da sko og møbler blev produceret billigere og til priser, som langt flere kunne betale. Kvaliteten ville blive dårligere, skoene ville ikke holde så længe. Er der egentlig en forskel? Eller er turen bare kommet til den kreative branche, der nu vånder sig?
Dyrk din egen aha-oplevelse
Anette Prehn anerkender til dels argumentet, for selvfølgelig er kunstig intelligens kommet for at blive og øge produktiviteten. Vi skal blot huske at diskutere, at noget større er på spil, og det handler om det enkelte menneskes dygtighed og originalitet, som i en sprogmodel risikerer at blive udjævnet og gjort gennemsnitlig, fastslår hun.
– Når man har børn, ved man, at man ikke kan overføre sine egne erfaringer til sine børn. Du kan give dem gode råd, lad nu være med at tage stoffer osv…, men de er også nødt til at få deres egne aha-oplevelser, så de får fornemmelsen af, at selvom noget er svært i livet, skal man nok klare det og komme videre, siger Anette Prehn, der ofte bruger det billede ”at lægge noget til hævning” i verden.
Med det udtryk henviser hun til, at et menneske kan kredse om en tanke eller et problem, og i samtale med andre eller på en løbetur pludselig få en indsigt, løsning eller ide – rodfæstet i den menneskelige eksistens: hvor komplekse og langsomme processer løsnes op at en hurtig ”aha”.
At komme tilbage efter en sommerferie er et godt eksempel på det, vi risikerer at miste.
– Hjernen er jo formbar, og hvis vi har haft en god ferie, skal vi i den grad tilbage på sporet igen, fordi der er evner, som vi i en periode ikke har brugt, konstaterer Anette Prehn med en opfordring til, at vi alle husker at lave noget, som vi kunne påsætte et klistermærke med ordet ”Selvgjort”.
Fakta
- Kaffe og snak foregår altid en mandag morgen eller formiddag, og det er en interviewserie, hvor interviewet tager udgangspunkt i ét ord. Det kan være et ord, der er hyppigt brugt i tiden eller det kan være et ord, der betyder meget for et enkelt menneske.
- ”Selvgjort” er ordet i denne artikel, og det er forfatteren og foredragsholderen Anette Prehn fra Fredensborg, der byder på kaffe og snak.
- Anette Prehn har siden 2015 skrevet over 20 bøger, der fortæller om vores hjerner og den måde, hjernen trænes og fungerer. Hun er bogaktuel med ”Hjernesmarte vaner” på Politikens Forlag. Læs mere på www.hjernesmart.dk
Fik du læst? Hvad ville jeg vælge i den situation?
Kig på malerierne og prøv som en lille øvelse at leve dig ind i datidens valg.
