”Når jeg kommer hjem fra skole, orker jeg ikke noget, men når jeg har været her, har jeg lyst til at lave en hel masse”. Omtrent sådan lyder et af de mange positive udsagn fra de knap to tusinde børn, der hvert år er forbi skoletjenesten på Nivaagaards Malerisamling.
– Vi leverer også kernevelfærd, og det vil vi gerne blive ved med i museets skoletjeneste. Derfor fastholder vi skoletjenesten uændret også næste år ved, at vi bruger midler fra vores opsparing. Det kan vi gøre et år, men ikke længere, og derefter må vi se, om byrådet har fået råderum til at øge støtten til museet, fortæller museumsdirektør Andrea Rygg Karberg om museets spareplan.
Med budgetforliget indgået af S, R, SF og EL har museet med tre måneders varsel mistet 1,82 millioner kroner næste år, svarende til 38 procent at det årlige tilskud. At beløbet reelt er højere end 1,7 millioner kroner skyldes noget regnskabsteknisk med refusion for kommunen.
Konsekvensen er, at museet sparer knap en million kroner på at halvere dagene med aftenåbent, skære i aktiviteterne, herunder korkoncerter, croquis og talentskole samt reducere i personalet. Besparelsen er nu meldt ud til medarbejderne og samarbejdspartnere.
Klik og se listen over ændringer i 2027
- Gældende fra 1. februar 2027 halveres Nivaagaards Malerisamlings aftenåbninger fra fire til to aftener ugentligt. Museet bliver altså i mindre grad et altid-åbent levende kulturhus og samlingssted for borgerne – men ser frem til at fortsætte med aftenprogram onsdag-torsdag i kunstens rammer.
- Museet har siden 2015 drevet en populær tegneskole på et højt fagligt niveau for lokale børn, Rembrandts lærlinge – som desværre må lukke ved årsskiftet. Mange forskellige børn, store og små, har nydt muligheden for ro og koncentration igennem flere års dygtiggørelse. Tiltaget bliver savnet.
- Museets mangeårige tradition for fast ugentlig croquisundervisning udgår fra 2027. Mere kortvarende kurser forventes udbudt til salg.
- Malerisamlingens Korfredage, hvor lokale kor giver koncert i søjlesalen, udgår fra 2027. Der vil være færre gratis filmaftener.
- Hertil kommer interne nedskæringer på personale, fortæller Nivaagaards Malerisamling i sin pressemeddelelse om emnet.
Bestyrelsen har sammen med museumsdirektør Andrea Rygg Karberg besluttet at fastholde niveauet af udstillinger og ikke mindst skoletjenesten.
Beslutningen er taget i erkendelse af, at hvis skoletjenesten reduceres allerede næste år, vil skaden være uoprettelig, selv hvis der næste år skulle være flertal for at give museet noget at den tabte støtte tilbage.
Museet afviser at ødelægge en succes over natten
Set udefra er det ikke utænkeligt set i lyset af, at den borgerlige fløj i deres forslag kun ønskede at spare cirka 500.000 kroner på malerisamlingen, ikke 1,7 millioner kroner årligt.
Andrea Rygg Karberg forklarer det således:
– For Nivaagaards Malerisamling er det en af de vigtigste ting, at vi med museets skoletjeneste giver gratis undervisning til alle kommunens skoleklasser. Med den vedtagne store besparelse ville man kunne forvente, at det ville ophøre eller ikke længere være et gratis tilbud.
Hun understreger, at det er hårdt arbejde at opbygge en succes, men meget let at ødelægge den.
– Vores fokus på undervisning hænger sammen med, at Johannes Hage, museets stifter, var den første til at opføre en skole i Nivå. Det er en del af vores dna, at vi gerne vil stå for oplysning til eleverne, og vi har udviklet en undervisningsmetode, som vi kalder Artfullness – en metode, hvor børnene får set verdenskunsten og kommer ud i naturen omkring os og mærker de sammenhænge, der er mellem kunst og natur.
– Vi har således ikke kun fokus på læring i gængs forstand, men i høj grad også på børn og unges trivsel.

– Undervisningen under et besøg hos os er aldrig digital, men ren analog, hvor de unge også er de udøvende, og vi har haft en forskergruppe tilknyttet, der kunne måle, at deltagerne fik det bedre af at deltage. I en tid med skolevægring, nu også i vægring i børnehaverne, synes vi, at den viden og det arbejde er kernevelfærd, uddyber hun og fortsætter:
– Og nej, vi kan ikke søge fondsstøtte til det, fordi fonde typisk støtter udviklingen af noget nyt, som derefter skal kunne leve med fast driftsstøtte, forklarer Andrea Rygg Karberg, der understreger, at Nivaagaards Malerisamling ikke har opsparing til selv at finansiere den gratis skoletjeneste som nu i mere end et år.
Om fløde, fonde og flere krav til sikkerhed
Hvis ikke museet næste år får øget sin støtte igen, går spareplanen ind i sin fase to med forventede reduktioner på blandt andet skoletjenesten.
– I fik fra 2025 et større statstilskud på 1,7 millioner ekstra af staten, og nogle vil måske tænke, at så kan I spare de ting væk, som I brugte statens penge til – i stedet for at skære croquis, Rembrandts Lærlinge og fredage med kor og aftenåbent. Forklar lidt mere om den mulighed?
– Man tænker måske, at det kan gå lige op. Men det er sådan, at statens ansvar er sikring og bevaring af den nationale kulturarv, og vi har i en lang årrække ikke haft råd til at være helt så forsvarlige som vi gerne ville og burde, siger Andrea Rygg Karberg og fortsætter:
– I disse år er der også en øget sikkerhedsrisiko, der smitter af på nye krav til handleplaner for museer i hele Europa, og derfor er pengene fra staten gået til sikkerhed og den klimasikring, som vi også skal have råd til. Vi står med et klimanlæg, hvor garantiperioden nu udløber, og det øger også vores nødvendige udgifter til at sikre et forsvarligt niveau på museet.
– Derfor har bestyrelsen valgt at sige, at dér skal vi ikke spare – vi er nødt til at sikre og vedligeholde vores samling, det er punkt 1 for et museum, understreger Andrea Rygg Karberg.
– Har I haft mange gæster om aftenen på tirsdage og fredage?
– Ja, det har der været, og det skyldes primært vores arrangementsprogram, som nu bliver halveret, så vi fremover kun har aftenåbent to dage om ugen. Det er den første markante ændring, vi kan gøre, og vi håber inderligt, at vi kan fastholde besøgstallet alligevel.
– Er det fløde, I har sparet væk? Croquis kan vel godt eksistere, hvis folk betaler kostprisen for at deltage og ligeledes med korkoncerter?
– Korene har altid fået et lille honorar for at komme for at give koncert, og det har været lokale kor som en del af vores ønske om at åbne dørene for lokalbefolkningen, og for mange kor har den årlige koncert været et højdepunkt.
(artiklen fortsætter under billederne)



– Croquis har vi haft med en egenbetaling, hvor alle havde råd til at være med, selvom betalingen er steget år efter år. Nu fjerner vi tilbuddet for engang imellem at tilbyde kortere forløb med croquis, og det samme med Rembrandts Lærlinge, talentudvikling af unge mennesker, hvor vi har haft en vidunderlig lærer, siger Andrea Rygg Karberg og tilføjer, at det har haft stor værdi for de mange deltagere, men at det samlet set er dyre aktiviteter, som der nu ikke er råd til.
– I har de seneste år opkøbt adskillige fantastiske værker med fokus på kvindelige kunstnere, og I har – som jeg har skrevet adskillige gange – nu flere af renæssancens kvindelige kunstnere end Louvre. Er det sket med penge fra driften, altså indirekte kommunens penge?
– Nej, det er det ikke, slet ikke. I det år, som vi er i nu, med den største offentlige støtte, udgør støtten samlet fra stat og kommune 80 procent af vores lønsum. Derudover har vi egenindtægter fra billetter og søger fondsstøtte til udstillinger, nyerhvervelser, kataloger for at kunne lave de udstillinger, vi viser for publikum.
– Fortæl lidt mere om modellen med fonde, der hjælper museer – men ikke med penge til den basale drift. Hvorfor er driften så vigtig for fondenes støtte?
– Når fondene kan se, at vi har dygtige medarbejdere ansat, ved de også, at vi kan løfte de projekter, som de giver penge til. Museet er nødt til selv at have styr på driften med dygtige ansatte, bygninger, klimanlæg og rengøring, forklarer Andrea Rygg Karberg og tilføjer, at man ikke kan sammenligne Nivaagaards Malerisamling med en privat virksomhed.
Den basale drift er ikke længere sikret
Nivaagaards Malerisamling er en selvejende institution, hvor der ikke kan trækkes penge ud i overskud, men hvor hver eneste krone går til at drive museum og bevare en samling, der tilhører os alle. Det samme gælder i øvrigt for et rent statsligt museum som Statens Museum for Kunst, der også har indtægter fra entre og søger fonde.
– I de snart ti år, hvor jeg har været her, er der kommet mere end dobbelt så meget i fondsstøtte som det samlede kommunale tilskud, og i museets fondsansøgninger indleder vi med at skrive, at museet har den basale drift på plads med støtte fra Fredensborg Kommune, fortæller Andrea Rygg Karberg.
– Kan du skrive det samme næste år i fondsansøgningerne?
– Nej, det tror jeg ikke, at jeg kan skrive, siger Andrea Rygg Karberg en anelse tøvende, for hele tilgangen i museets besparelse er jo at være imødekommende og tage dette års slag ved at vende den anden kind til og bevare skoletjenestens kvalitet ved at betale med penge fra egen opsparing til bedre parkeringsforhold.
Men museet konstaterer også i den officielle pressemeddelelse, at hvis tilskuddet ikke øges igen næste år, sker der endnu mere uoprettelig skade i de tilbud, som museet har bygget op i de seneste godt 10 år.
Den basale drift er med andre ord ikke længere sikret af Fredensborg Kommune.
– Ved at tære på egenkapitalen prøver vi at fastholde vores essentielle medarbejdere, men det kan vi ikke gøre i flere år. Derfor er vores store håb, at kommunens likviditet bliver bedre, så vi kan få noget af det tabte tilbage igen, siger hun.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem – dit bidrag sikrer den næste gode artikel, der gør dig klogere på dit lokalområde.
Et år efter kulturprisen – og valget – er malerisamlingens venner væk? Eller hvad?

17. september: Et flertal i byrådet skærer nu næsten halvdelen af tilskuddet væk til et museum, der præsterer flot på de opgaver, som museet har fået til opgave at løse. Læs mere
Tjek og forstå: I fem måneder har de vredet millioner ud af budgettet

Hvilke besparelser bliver diskuteret? Hvad menes der med en kortvarig likviditetskrise? Læs mere



