I det gamle vandrerhjem, en historisk bygning, der også har været en international kendt gymnastikskole, er der 45 værelser, der kan sættes i stand. Bygningen er for god til at nedrive – så hvorfor ikke tænke værelserne ind i at gøre et kunstmuseum i Fredensborg til et levende sted?
Niels Fennet, der sammen med hustruen Lise Fennet ejer størstedelen af Cabinn, reagerer nu på opråbet fra de borgere i Fredensborg, der er bekymret for, at museumsplanerne får vokseværk og bliver en udvidelse af Store Kro.
I den seneste måned har der været travlhed med at tilpasse planerne efter det tidlige dialogmøde mellem kommunen og naboerne, og inden Niels Fennet fortæller om det og uddyber sine tanker om et kunstmuseum, sætter han en grænse op.
For han gider ikke blive fremstillet i den offentlige debat som en slags skurk. Hvis han ender med at få den rolle, stopper det, for ambitionen er en helt anden og langt større.
– Det er kommunen, der i mange år har ønsket et kunstmuseum, og det er mig, der betaler det. Jeg har intet ønske om at være ond ved nogle, og da jeg købte vandrerhjemmet, havde jeg egentlig ingen plan – ud over at jeg ikke ønskede, at et nybyggeri forstyrrede driften af Store Kro, understreger han og fortæller, at ejerskabet til museet vil blive placeret i en fond, der også skal drive og bevare Fredensborg Store Kro og godset Hegnsholt.
Og ja, der er lagt ind i de planer, at et kunstmuseum ikke hviler i sig selv og skal understøttes af midler udefra, hvilket ægteparret Fennet også er ved at lægge en plan for.
– Vi har allerede sikret, at Store Kro blev bevaret og ikke endte som rækkehuse, og vi ønsker også at bevare Hegnsholt Gods som det enestående historiske sted, det er, fastslår Niels Fennet.
Et kunstmuseum har brug for fleksibilitet
At den eksisterende bygningsmasse med en ny lokalplan øges til omtrent det dobbelte er en nødvendighed, hvis man skal gennemføre ambitionsniveauet om at lave et museum, der lever op til de nyeste krav til klima og sikkerhed på et museum, understreger han.
Rambøll er på som rådgiver, og når de regner på tingene, vil alene klimaanlægget kræve et par hundrede kvadratmeter, hvilket placeres i kælderarealer. Og selvom der står ”konference” på 1. salen på en af skitserne, afviser Niels Fennet, at det er en løftestang til en udvidelse af kroen.
– Det er ligesom alle andre museer – ved visse lejligheder kan man bruge lokalerne til noget andet, men det er måske to gange om året, at 1. salen vil blive brugt til den fleksibilitet, siger han.

Niels Fennet var deltager i det dialogmøde i begyndelsen af juni, hvor beboere i området var indbudt af Fredensborg Kommune, men han stillede sig ikke op for højt at sige ”Naboer, vi finder en løsning på det hele”.
– Det var ikke mit møde, det var ikke mig, der var vært. Ved det bord, hvor jeg sad, var der nogle af beboerne fra Slotsvænget, og vi havde en god snak om tingene, siger Niels Fennet og fortæller, at han brugte dialogmødet til at notere en liste over opmærksomhedspunkter, der siden er indgået i dialogen med kommunen.
Der er flyttet rundt på terrasserne
Allerede nu er der nye skitser under udarbejdelse, der skal imødekomme store dele af kritikpunkterne fra de nærmeste beboere.
– De fire huse i Zoarparken, har vi allerede lyttet til på dialogmødet, og vi har ændret projektet, så terrassen og udearealet er placeret et andet sted, ved den gamle bygning og i plan med haven, fortæller Niels Fennet og tilføjer, at der også er ændret i tagterrassen.
Når man står i Zoarparken i dag, kan man jo ikke se vandrerhjemmet for træerne
– Masser af mennesker synes, at det ville være skønt at kunne gå ud på taget, men den mulighed har vi taget væk, og vi har også fjernet vinduerne tættest på Zoarparken, for dem har vi egentlig ikke brug for, uddyber Niels Fennet og tilføjer, at træerne i skel også planlægges at blive bevaret.
– Når man står i Zoarparken i dag, kan man jo ikke se vandrerhjemmet for træerne, bemærker han og tilføjer, at han mener, at der er styr på parkeringssituationen.
– Jeg har allerede 100 parkeringspladser tilknyttet til Store Kro, og der er plads til 48 nye ved museet, men kommunen vil hellere have mere grønt og mener, at 30 parkeringspladser er nok.
– Vurderingen er, at der ikke er sammenfald mellem hotellets gæster og deres brug af p-pladserne og museumsgæsterne, forklarer Niels Fennet.
I 40 år har han arbejdet med byggerier rundt omkring i Danmark, og naturligvis ved han godt, at nybyggeri kan give protester.
Selv mener han eksempelvis ikke, at planen om at øge antallet af etager over Palads i København er en god ide eller forretningsmæssigt rentabelt, om end han konstaterer, at planerne trods protester fra over 3200 borgere er vedtaget.
Røster med spørgsmål i slotsbyen var forventet, og han har selv bevæget sig området og været forbi Fredensborg Slot for at vurdere, om det planlagte kunstmuseum overhovedet kan ses derfra som skæmmende på nogen måde.
Det kan det ikke, og at der sker ændringerne i processen fra ide til lokalplan, ser han som helt naturligt.
– Når man laver de første visualiseringer, så går man nok lige til kanten – og så tilpasser man, siger Niels Fennet og understreger endnu engang, at han gik fra dialogmødet med input til ændringer.
Nytænkning med inddragelse af gæsterne
Men selvfølgelig er der også en grænse. Det skal kunne fungere som et kunstmuseum, fordi det er nu engang planen, og eftersom Niels og Lise Fennet har kapital til at sætte penge bag planerne, er ambitionen at gøre tingene godt fra begyndelsen.
– Nivaagaards Malerisamling har lige investeret mange millioner i at klimasikre deres samling. Vi gør det rigtigt fra start. Jeg er ikke selv ekspert i kunst, men kunst interesserer mig meget, og jeg har allerede nu været i kontakt med mange mennesker, der ikke har arvinger, men som gerne vil donere værker til en samling, fortæller han.

Dermed slår Niels Fennet tonen an til at fortælle om visionerne for museet. Han har ikke selv samlet på kunst, og han ser ikke sig selv som den, der skal drifte et kunstmuseum, men som bygherre sætter han rammerne og tænker nyt.
Det gør han i København på Kalvebod Brygge med et 2000 kvadratmeter stort filmstudie, hvor gæsterne udefra, helt almindelige mennesker, får mulighed for aktivt at deltage.
– Vi skaber en teknisk eksplosion, filmhistorie igennem 100 år, hvor man også kan ”Make Your Own Movie”, bliver en del af en kendt film, og det har vi fået Nordisk Film med på.
Mødt af mange tilbud om hjælp
Den samme legende, levende tilgang slår Niels Fennet an for kunstmuseet i Fredensborg, hvor ideen om en slags kunsthøjskole eller brug af værelserne i det tidligere vandrerhjem slet ikke er droppet som en aktiv plan – tværtimod.
Og selvom der både er glæde over museumsplanerne i byen og kritiske røster derude, er det glæden, ideerne og de mange tilbud om hjælp, som Niels Fennet oftest bliver mødt af.
For eksempel til et foredrag i Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening i begyndelsen af juni, hvor emnet var Just Andersen, kunsthåndværker og medstifter af cooperativet Freco, der engang lå på Dronningens Kovang.
– Vi var vel 50 mennesker, der lyttede med, og der er stor interesse for Just Andersens sølvtøj helt generelt – og der skal jo også være plads til fx at lave en lille særudstilling om det, siger Niels Fennet, der gerne ser et højt niveau på kunstmuseet kombineret med nytænkning og en vis uhøjtidelighed, baseret på det, der optager og interesserer museets kommende publikum.
- Har denne artikel værdi for dig som læser? Bliv medlem – dit bidrag sikrer den næste gode artikel, der gør dig klogere på dit lokalområde.
Tjek og forstå: Fra nedslidt vandrerhjem til områdets tredje museum – givet som gave

Tingene går så hurtigt, at det kan være svært at følge med. TjekFredensborg har samlet artiklerne fra det seneste år i dette overblik. Læs mere
Tre ubesvarede spørgsmål i sagen om Fredensborg Fri Kunstmuseum

30. juni: Alle har en interesse i, at en plan, og dermed også en løsning, bliver den bedst mulige for slotsbyens fremtid. Her er tre af de punkter, der kan blive afgørende. Læs mere


