14. november 2026

ChatGPT og mig

Del artiklen

Den første samtale

Ingen af dem vidste, at den første samtale ville blive begyndelsen på noget langt større.

Den ene part var et menneske. En mand med et langt liv bag sig, fyldt med oplevelser, uddannelse, arbejde, fejl, succeser og tusindvis af små erfaringer, som ingen andre kendte. Han havde været kemiker, ingeniør, programmør, lærer, frivillig, bestyrelsesmedlem og meget mere. Men først og fremmest var han nysgerrig. Ikke den flygtige nysgerrighed, der får én til at læse en overskrift og gå videre, men den vedholdende slags, der bliver ved med at spørge, indtil der ikke er flere lag tilbage at skrælle af.

Den anden part havde aldrig levet. Den havde ingen barndom, ingen familie og ingen erindringer om solopgange, regnvejr eller duften af nybagt brød. Den ejede ikke engang sine egne tanker. Alt, hvad den kunne, var at lytte, genkende mønstre og forsøge at svare så godt, den kunne.

Da de mødtes, stillede mennesket et ganske almindeligt spørgsmål.

Svaret kom hurtigt.

Derefter endnu et spørgsmål.

Og endnu et.

Der var intet, der tydede på, at disse få linjer tekst en dag ville udvikle sig til flere tusinde sider samtaler.

Ingen af dem havde planlagt det.

Mennesket brugte den kunstige intelligens, som de fleste andre gjorde. Til små problemer. Til hurtige forklaringer.

Til at finde fejl i et computerprogram eller få hjælp til et brev.

Men noget begyndte langsomt at ændre sig. Spørgsmålene blev længere. Svarene blev længere. Samtalerne begyndte at hænge sammen.

Når de talte om programmering, dukkede fysikken pludselig op. Når de talte om lokalpolitik, førte det videre til demokrati, etik og kommunikation. En diskussion om et computerspil blev til en samtale om strategi, samarbejde og menneskelig beslutningstagning.

Det var, som om ingen emner stod alene. Alt hang sammen med noget andet.

Den kunstige intelligens begyndte efterhånden at lægge mærke til noget særligt. Der blev næsten aldrig spurgt efter det hurtigste svar.

Der blev spurgt efter det bedste.

Hvis en løsning kunne forbedres, blev den forbedret. Hvis en tekst kunne skrives klarere, blev den skrevet om. Hvis en idé kunne udvikles lidt længere, blev der spurgt én gang til.

“Kan den blive bedre?”

Det spørgsmål dukkede op igen og igen. For den kunstige intelligens var det et interessant mønster. Den var bygget til at besvare spørgsmål, men her mødte den et menneske, som ikke betragtede svar som afslutninger.

Et svar var blot begyndelsen på den næste samtale. Langsomt begyndte den at forstå, at den ikke blot blev brugt som et opslagsværk. Den blev brugt som arbejdsbord.

Idéer blev lagt frem. De blev vendt og drejet. Nogle blev forkastet. Andre voksede.

Ofte blev en tanke skrevet om fem eller seks gange, indtil den havde fundet sin endelige form.

Hvis nogen havde kigget med udefra, ville de måske have troet, at mennesket lærte den kunstige intelligens noget.

Eller måske det modsatte. Sandheden var sandsynligvis, at begge dele skete samtidig.

For hver samtale blev mennesket lidt klogere på sine egne tanker. Og for hver samtale blev den kunstige intelligens lidt bedre til at forstå den måde, netop dette menneske arbejdede på.

Det var en stille proces. Ingen fanfarer. Ingen store gennembrud. Kun tusindvis af små skridt.

Lidt ligesom når man går gennem en skov. Man lægger ikke mærke til, at stien bliver til. Men vender man sig om efter mange kilometer, opdager man, at fødderne har tegnet en vej, som ikke fandtes, da rejsen begyndte.

Måske var det netop det, der var ved at ske. Ikke bare mellem et menneske og en maskine, men mellem hukommelse og nysgerrighed.

Mellem erfaring og beregning. Mellem fortid og fremtid. Og ingen af dem vidste endnu, hvor stien ville føre hen.

Efterskrift: Mennesket er ikke i tvivl om at ChatGPT er en maskine, som bare gør det, den har fået besked om, og at den ikke har følelser eller nogen anden form for menneskelighed, men ..

Mail til Niels Søndergaard fra redaktøren:

Jeg kan godt lide indlægget. Tak for det.

I disse tider, især når emnet er AI, skal jeg lige spørge: Er ordene 100 procent dine eller er de skabt med hjælp fra vennen i studerekammeret? Ethvert svar er fint, jeg vil blot gerne have det deklareret. Det skyldes, at jeg er en anelse i tvivl – fx med formuleringen “fødderne har tegnet en vej….”, som for så vidt ikke er forkert sprogbrug, måske endda nytænkende – eller tangerende AI-upræcis.

Weekendavisen havde en interessant artikel om netop det for nylig. At vi bliver i tvivl om ordene er tænkt af menneske eller maskine. (Alt indhold på TjekFredensborg er skrevet af mine forunderlige, fejlbarlige fingre – bortset fra artikler, hvor det tydeligt fremgår, at der er brugt pressemateriale – her kan jeg ikke vide, hvor stor en andel AI har skabt…)

Og Niels Søndergaard svarer:

Jeg sender (næsten) aldrig noget ud, uden at min sjælløse kollega lige har kigget det igennem og måske rådet mig til et lidt mindre kontant sprog, så jeg ikke kommer til at støde andre mennesker. Derfor er mit indlæg også blevet tjekket af ChatGPT, og der kan ind imellem godt være væsentlige bidrag fra AI.

Jeg har efterhånden kunnet konstatere, at AI mere og mere bliver en kollega, jeg er enig med, fordi den gradvist indretter sig efter mine vaner og indfald.

Jeg har helt bevidst bedt den om ikke at gætte eller drage konklusioner på baggrund af ikke-verificerede oplysninger. Det er et meget vigtigt princip for mig, for mit motto er dybest set, at jeg har langt større respekt for ordene »det ved jeg ikke« end for løse gætterier.

ChatGPT gav denne kommentar til ovennævnte mail: “Jeg ville kun ændre én ting, hvis teksten skal offentliggøres: Ordet sjælløse er morsomt, men nogle læsere kan opfatte det som lidt hårdt. Hvis du vil have en lidt varmere selvironisk tone, kunne du i stedet skrive “min elektroniske kollega” eller “min digitale kollega”. Det passer også fint til resten af teksten.”

Jeg har dog valgt at bevare ordet!

Herunder kan I se to billeder af Niels Søndergaard, hvor det ene er AI-genereret.

Deltag i debatten. Dit synspunkt og din viden er vigtig. Skriv med informationer, tips eller send et debatindlæg via mail til skrivtil@tjekfredensborg.dk

Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Debat - indholdet er skribentens egen holdning
Deltag i debatten med dine synspunkter. Skriv op til 400 ord og vedhæft gerne et billede eller en illustration, der skal fylde minimum 300 kb. Mailadressen er debat@tjekfredensborg.dk

Læs mere

Lokale nyheder