12. november 2026

Tre ubesvarede spørgsmål i sagen om Fredensborg Fri Kunstmuseum

Del artiklen

Der var stor politisk begejstring og glæde i marts måned, da Niels og Lise Fennets planer om at etablere et Fredensborg Fri Kunstmuseum blev præsenteret på Store Kro.

Her var der endelig nogle, der ikke kun kom med ideer til udvikling af Fredensborg, men rent faktisk også var klar til at investerere egne penge i et projekt, endda med en stor del filantropi.

Nu er ideen om at skabe et Fredensborg Fri Kunstmuseum på vej ind i en planlægningsfase, hvor der helt naturligt vil blive stillet en masse spørgsmål.

Det handler ikke i sig selv om, hvorvidt man er tilhænger eller modstander af planerne, men derimod om at få emnet bedst muligt belyst, fordi det vil være et museum – og muligvis også konferencefaciliteter – der vil stå i området de næste mange, mange år.

TjekFredensborg har i denne lille analyse samlet de tre vigtigste spørgsmål.


Det fortælles, at ideen til et kunstmuseum omkring det gamle vandrerhjem opstod ret pludselig i februar, da der var en stor udstilling med Des Asmussens værker i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Foto: Steffen Slot

Hvad er det for et museum, der planlægges?

Det er korrekt, at der igennem årene har været talt om at skabe et museum i Fredensborg, der fortæller slottets historie og samler værkerne fra nogle af de kunstnere, som har haft deres virke i byen.

Tegnerne Des Asmussen og Ib Andersen havde deres gang i byen, ligesom forfatteren og maleren Hans Scherfig boede uden for Fredensborg, og i 1800-tallet levede også skuespillere, forfattere og ballettens fader i Danmark, August Bournonville i slotsbyen.

Men! Selvom de var dygtige mennesker, elsket i deres samtid og ikke glemt af alle, kan der være en god grund til, at de ikke allerede fylder et museum. Ligesom der ej heller har været politisk flertal for at putte kommunale penge i et sådan museum.

Da planerne blev præsenteret, blev der også nævnt muligheden for at låne og udstille dansk og international kunst. Hvordan strikker man lige den kombination sammen, så museet bliver en succes i en kommune med to eksisterende museer?

Nivaagaards Malerisamling er skabt af gods- og teglværksejeren Johannes Hage, der i begyndelsen af 1900-tallet stiftede museet med sin imponerende samling af kunst fra barokken, renæssancen og guldalderen.

Kunstmuseet Louisiana blev skabt af Knud W. Jensen, der placerede størstedelen af sine formue i to bagvedliggende fonde, hvoraf den ene har en stor del af ejerskabet til Gyldendal. De to fonde har til formål at støtte museets drift, bygningsmasse og kunstindkøb.

Indtil nu er det på et pressemøde kommet frem, at Niels og Lise Fennet planlægger at etablere en fond, hvor Fredensborg Fri Kunstmuseum er samhørende med godset Hegnsholt og Fredensborg Store Kro og skal driftes i den konstruktion.

Så det forsigtige, åbne, nysgerrige og opbyggelige spørgsmål er: Hvilket kunstmuseum er der egentlig planlagt?


Hvad vil et museum 300 meter fra bymidten betyde for Jernbanegade, der også er et erhvervsområde? Det er et åbent spørgsmål, der er relevant at få belyst. Her er vi til loppemarked før Copenhagen Sprint passerede. Foto: Steffen Slot

Vil et kunstmuseum styrke eller svække bymidten?

Da rådhuset i Fredensborg blev tømt i midten af 00’erne, var der pludselig en attraktiv placering bynært. Hvad skulle den bruges til? En stor del af handelslivet anbefalede en plan med udvidelse af bymidten med nye butiksfaciliteter og to supermarkeder, og det fik politisk opbakning.

Ideen var, at det skulle danne en styrket handelsakse, der samlet set skulle sikre det liv, der forsvandt med rådhusets mange tusinde medarbejdere.

Så kom finanskrisen, og resultatet er boliger i stueplan i en bygning, der var bygget til butikslokaler og to supermarkeder, der ligger så langt væk fra Jernbanegade, at folk i mindre grad kombinerer indkøb af mælk og gulerødder med at gå derned i handelsgaden.

Ingen supermarkeder er tilbage i Jernbanegade, og bymidten har de seneste 20 år ændret sig fra traditionelt butiksliv til at have flere cafeer og restauranter. Ifølge Dansk Erhverv er det en tendens, og bymidten skal ses som et politisk prioriteret erhvervsområde.

Vil det reelt set styrke eller svække bymidten, hvis der opføres et Fredensborg Fri Kunstmuseum med cafe, muligvis også restaurant og en museumsbutik med bøger, solbriller, t-shirts, viskestykker med kunstmotiver og lidt keramik?

Det er et spørgsmål, der er værd at stille – ikke mindst i lyset af, at lokalplanarbejdet for et kunstmuseum vil lægge beslag på en stor del af den tid, der politisk og forvaltningsmæssigt kunne bruges på at nå blot en anelse i mål med de planer for at styrke bymidten, der blev sat i gang politisk for 14 år siden.

Få år senere konkretiserede ideerne sig med projektet Den Grønne Slotsby, hvor amfiteatret, fældning af lindetræer og flytningen af ishuset er eneste konkrete resultater, og nu skal projektet gentænkes.

Igen – det er en skøn ide og en gavmild gave at bygge et Fredensborg Fri Kunstmuseum, men hvad er konsekvenserne for en bymidte, der også er et erhvervsområde, og hvor de tilflyttende børnefamilier i stigende grad spørger: Kunne der i det mindste komme en legeplads?


Et ønske om at tilkøbe en del af en nabohave sydøst for vandrerhjemmet er slået fejl – på de seneste skitser er der et rødt kryds over halvdelen af de planlagte parkeringspladser syd på museumsgrunden.

Hvad vil et museum og konferencecenter betyde for trafik og støj?

Planloven er et stærkt stykke værktøj. Med det kan man lave lokalplaner og kommuneplaner, der giver borgerne et fingerpeg om, hvad politikerne ønsker for et område.

Men planlovens styrke som et redskab er samtidig så stærk, at et flertal på få måneder kan ændre de planer. Selvfølgelig skal ændringerne i høring, men flertallet i byrådet bestemmer.

Spørgsmålet er, hvad en ændring i bebyggelsesprocenten fra 35 til 60 procent vil betyde arkitektonisk i området, og hvad vil støjpåvirkningen være fra gæster, den nye aktivitet og fra den øgede trafik?

Og hvor mange parkeringspladser er der egentlig brug for i bunden af den forholdsvis smalle Østrupvej, hvor det nu tomme vandrerhjem ligger i dag?

Store Kro blev reddet af Niels Fennet i årene efter 2013, og han har restaureret hotellet og øget værelseskapaciteten. Kan politikerne, forvaltningen og ægteparret Lise og Niels Fennet finde en balance i projektet, så det også om 10 år ses som en styrke, en gevinst, en gave til byen og lokalsamfundet?

Eller ender det med et projekt, hvor der udbetales kompensation for værdiforringelser for de omkringliggende ejendomme?

På skitsen her ses med rødt den eksisterende bygningsmasse samt den planlagte udbygning i et snit, der også viser afstanden til nærmeste naboer i Zoarparken.

TjekFredensborg har tilbudt Niels Fennet, at han uddyber nogle af sine tanker offentligt også i denne fase. Om det foregår der en dialog. Niels Fennet var selv en lyttende deltager på det tidlige dialogmøde, hvor forvaltningen i Fredensborg Kommune havde inviteret de nærmeste beboere.


Tjek og forstå: Fra nedslidt vandrerhjem til områdets tredje museum – givet som gave

Tingene går så hurtigt, at det kan være svært at følge med. TjekFredensborg har samlet artiklerne fra det seneste år i dette overblik. Læs mere

Steffen Slot
Steffen Slot
Siden 2006 har jeg som journalist skrevet om Fredensborg Kommune - nu som stifter af Tjekfredensborg. I 2010 var jeg Cavlingnomineret for sagen om Blok 5 i Fredensborg. Kontakt via skrivtil@tjekfredensborg.dk eller telefon 40826851.

Læs mere

Lokale nyheder