Hvis man tager en times gåtur fra parkeringspladsen ved Nivå Kirke, kan man få en god forståelse af, hvad Grøn Trepart handler om. For de to ord danner i sig selv ikke særlig mange billeder inde i hovedet.
Men i området nord for kirken, også kaldet Nivå Engfjord, sænker stilheden sig, selvom man står tæt på tusindvis af boliger og en trafikeret motorvej. Prøv at gå derud og kig jer omkring. Denne artikel forklarer lidt af det, der er i spil.
For en stund kan man slet ikke høre støj, men man kan se viberne i luften over sig. Og netop det er en pointe i sig selv på denne tur i selskab med en håndfuld gode medarbejdere fra rådhuset i Kokkedal og udvalgsformand Louise Mehnke (S).
Terrænet ligger lavt, støjen slår en bue over hovedet på en, og dermed har området også let ved at blive vådt – og det kan vi godt lide som samfund, fordi det styrker biodiversiteten og reducerer indholdet af den kvælstof, der plager mange af vores kyster, fjorde og sunde.
Køerne blotlægger jord, hvor frø får fat
Når man går fra Nivå Kirke mod nord ind ad stierne, kommer man forbi fårene, der græsser på den østlige del af arealerne. De er fine, fårene, men endnu bedre for biodiversiteten er de køer, der i år har fået adgang til den nyligt indhegnede eng.
En ny og bedre bro gør det muligt for køerne at græsse også på engarealerne nord for Møllevej og syd for åen. Selvom alting i det sene forår mest har været grønt og græsset, vil køerne skabe bedre vilkår for især orkideerne.
Siden 2019 har engarealet været passet med høslet for at holde vegetationen lav, så orkideerne ikke bliver ”skygget bort” af høje græsser og urter, og det betyder, at der sidste år var 238 blomstrende orkideer på arealet hen over sommeren.
– Køerne spiser nogle af orkideerne, men køernes færdsel og tramp skaber også blotlagt jord, som fungerer, som nye spirebede for orkideernes 1000 vis af frø. Græsning har derfor oftest en positiv effekt og fører til større bestande af orkideer, forklarer Lotte Rye Vind, biolog ved Fredensborg Kommune.

Et godt billede på orkideerne på engen er en Priklæbet gøgeurt, der er fredet og ses netop i Nivå Engfjord, hvor den trives under påvirkning af fra højtstående kalkrigt grundvand.
Hvis I ser den, så lad være med at plukke den – og I skal slet ikke grave den op og tro, at den kan gro i haven derhjemme, for den kræver højtstående grundvand, særlige jordbundsforhold og en symbiose med de svampe, der er naturlige i netop den type af engarealer.
Et projekt der skabes i samarbejde
Historisk set er de lavtliggende arealer blevet drænet og dyrket til enten korn eller høslet, hvor målet er at få slået højt græs helt ned et par gange om året til hø til foder. Grøn Trepart handler om at få de arealer tilbage til den natur, som de var engang, og det har har ud over biodiversiteten også en række andre fordele.
De våde områder er gode til at optage kvælstof fra vandet, der løber ad åerne ud mod fjorde – eller som her mod Øresund. Kvælstof er jo ikke i sig selv dårligt for miljøet, hvis det findes i den rette mængde – og jo mere der kan omsættes i vådområderne, jo bedre for havmiljøet.
Man ved også, at hvis de gamle moser og enge bliver for tørre, er de i sig selv en kilde til frigivelse af drivhusgasser til atmosfæren.


Derfor er målet med Grøn Trepart at lave frivillige aftaler med lodsejerne om, at de lavtliggende arealer tages ud af intensivt jordbrug.
For at kunne gøre det er det godt at have noget at bytte med, for landmænd har det med at være glade for den jord, de ejer – også selvom samfundet som helhed har en interesse i at bestemme, hvad der skal ske med den.
Når stierne i Nivå Engfjord begynder at føre den gående enten mod vest ind mod Langstrup Mose eller mod øst ind hvor Usserød å og Niveåen møder hinanden nord for Møllevej, er stierne delvist omgivet af private arealer.
Ingen i selskabet italesætter, at der ikke nødvendigvis er en velvilje og et ønske om at lave aftaler, selvom det overordnet set går godt med Grøn Trepart i Fredensborg Kommune.
I stedet går turen i rask trav ind under Kongevejen og motorvejen, forbi vildtkameraerne på et par af træstammerne, fordi der er en odder i området, som har gode og trafiksikre forhold.




Længere mod vest står Fredensborg Kommune for projekter omkring Lønholt, hvor det for biodiversiteten og vandmiljøet er attraktivt at få byttet jord og lavet aftaler med lodsejerne.
Hvis vi forstår det, vil vi også bevare det
For et halvt år siden var byrådspolitikeren Louise Mehnke inde i mange af detaljerne på det sociale område og ældreområdet, hvor hun sad som udvalgsformand i Fredensborg Kommune.
Nu har hun fået et nyt fagområde som formand for Udvalget for Natur-, Miljø- og Bæredygtig Udvikling frem til udgangen af 2027.
Det har været en stejl læringskurve på et fagområde fyldt med tekniske begreber, og det har styrket hende i den opfattelse, at jo bedre man forstår tingene, sådan helt konkret og visuelt ude i virkeligheden, jo større er engagementet til at passe på naturen.

– Man kan læse en masse måltal og målsætninger, og man kan høre en masse begreber. Men først når man kommer ud og mærker, at man er en del af naturen, får man en andel i det og vil være med til at passe på det, siger Louise Mehnke (S) og tilføjer:
– Vi skal have det helt ned på jorden, hvor vi alle sammen kan se det og bedre forstå, hvad det handler om.
At gå en tur i Nivå Engfjord er et eksempel, men der er også mange andre, og Louise Mehnke er meget optaget af, at vi også forstår, hvordan vi med vores egen adfærd kan sætte et mindre CO2-aftryk ved at spise andrledes eller transportere os mere klimavenligt.
Og i arbejdet som formand for Grøn Trepart Øresund, der skal nå i mål med projekter i Nordsjælland og den nordlige del af Københavnsområdet, er hun fortrøstningsfuld. For selvom der ikke just er overskud af jord i Nordsjælland, er der en vilje hos parterne til at finde løsninger, oplyser hun.


