Efter et tørt forår står vandet lavt mange steder i Nive Å, men det både skjuler og afdækker et problem med manglende oprensning af Donse å og Nive å for at sikre vandgennemstrømning og undgå oversvømmelser af landbrugsarealer, hvis der pludselig kommer en periode med meget nedbør.
Det påpeger Fredensborg Vandløbslaug med afsæt i en række billeder af Donse Å og Nive Å, som TjekFredensborg har fået tilsendt.
– Kommunen har en forpligtelse til at sikre gennemstrømningen, og det vigtigste er at gøre arbejdet, når der ikke er problemer, for så er man klar til de dårlige tider, siger Lars Egedal, der er formand for Fredensborg Vandløbslaug.
– Og de dårlige tider kommer. Som et skybrud eller som nedbør i august, september, oktober. Hvis man ikke har sørget for at fjerne forhindringerne, bliver landmændenes marker oversvømmet, forklarer Lars Egedal og tilføjer:
– Det kan potentielt udløse erstatningskrav, hvis ikke Fredensborg Kommune overholder vandløbsregulativet.
Han uddyber:
– Problemet er også i indløbet til rørene, og det sker igen og igen. Nordsjællands Park og Vej er ikke opmærksomme på, at når en å, der er tre meter bred, skal ind igennem et rør, er der ting, der sætter sig i klemme.
– Der er ingen onde mænd, der fylder hullerne op med pinde – det sker helt af sig selv, og når der ikke er gennemstrømning, aflejres der mudder, og så kommer der meget lidt vand igennem.

– Og nej, det er ikke et problem lige nu, hvor vi har et højt tørkeindeks. Men hvis vi får et skybrud eller fire dage med regn, så stemmer vandet ofte op og går ud over de jorder, der ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen.
Først dræning, så vandmotorveje – eller?
Netop arealerne i området ved motorvejen en del af såvel Langstrup Mose områderne og Nivå Engfjord området, hvor Fredensborg Kommune og Naturstyrelsen gerne vil have, at det bliver mere vådt.
Våde arealer omsætter kvælstof og nedsætter udledningen af CO2 fra lavtliggende moseområder, og det er arealer, der oprindeligt har været våde, indtil landmændene drænede arealerne.
Ja, faktisk vil samfundet som helhed have gavn af netop det, hvilket kommer til udtryk i arbejdet med Grøn Trepart.
– Hvis landmændenes arealer ligger så lavt, at de oversvømmes efter nedbør, hvorfor indgår landmændene så ikke aftaler som en del af den Grøn Trepart og udtager de arealer for i stedet at dyrke de arealer, der ikke ligger lavt langs åerne?
– Nogle af de private lodsejere har sagt ja til, at de gerne vil indgå i det kommende samarbejde og Grøn Trepart, men der er også andre, der ikke vil, fordi det er så svært at få erstatningsjord.
– Der er ikke meget jord tilbage i Nordsjælland. Kommunen ejer nogle arealer oppe ved Endrup, men bønder er som folk er flest – de gider ikke at køre længere end højst nødvendigt, påpeger Lars Egedal og fortsætter:
– Det drejer sig også om, at kommunen gerne ser, at arealerne vest for Nivå by bruges til at tilbageholde nedbør, så vandet ikke står højt i det gamle Nivå, hvis det har regnet meget. Men som vi ser det, er problemet, at der faktisk står mere vand i den vestlige del end nødvendigt – og så kan der ikke være så meget vand, når situationen med meget nedbør opstår.
Problemer med overløb fra rensningsanlæg
Desuden påpeger Lars Egedal en anden udfordring, der handler om, at der jævnligt sker overløb fra rensningsanlæggene i Fredensborg og Karlebo, når det har regnet meget, typisk i vinterhalvåret.
– Overløbene er der tal for, og det tilfører masser af næringsstoffer til åerne, og når du kombinerer det med høj vandstand om vinteren, bliver markerne oversvømmet. Næringsstofferne gør, at græsset aldrig har været grønnere, bemærker Lars Egedal og tilføjer, at næringsstofferne kan såvel landmændene som miljøet leve med, så længe det opsamles og omsættes, inden det kommer ud i Øresund.
Men hvis det ikke optages på vejen ud mod Øresund, kan det ende som fedtemøg…
– Ulempen er de miljøfremmede stoffer, der følger med overløb fra rensningsanlæg – fx østrogen, som vi ikke ønsker i naturen. Meningen er, at vi skal rense det fra, understreger Lars Egedal og fastslår:
– Derfor er overløb efter store regnskyl er en dårlig cocktail. Vi ved, at dem der opkøber rug til fx at lave rugbrud vil ikke have rug fra marker, hvor der i de seneste 20 år er udkørt slam. Et forsigtighedsprincip som producenterne selv tager, der sætter begrænsninger på landmændenes marker.
Derefter vender han tilbage til det indledende spørgsmål. Er der brug for oprensning af vandløbene for at leve om til vandløbsregulativet.
Ja, lyder det fra formanden for Fredensborg Vandløbslaug.
TjekFredensborg har åbent spurgt Fredensborg Kommune, hvordan de som myndighed ser situationen og afventer et svar.
Herunder ses de vandet stå højt omkring rørene ved Donse å nær rådhuset.
Fakta
- Fredensborg Vandløbslav blev stiftet i foråret 2014 som en fusion mellem Ålauget for Nivåen og Donse Ålaug.
- Målet for foreningens arbejde er at forbedre vandløbenes vandføringsevne, så vandet ledes bedre væk fra vore arealer og ejendomme og skader undgås.
- Metoden er en konstruktiv dialog med kommuner og myndigheder og ved at søge deltagelse og øve indflydelse i nævn og udvalg, hvor det er muligt, skriver Fredensborg Vandløbslaug på foreningens hjemmeside.
Rådhuset forklarer: Derfor står vandet højt ved nogle af rørene

Fisk og smådyr skal kunne passere igennem røret, og derfor ligger det lavt i Donse å nær rådhuset, forklarer Fredensborg Kommune. Læs mere
Nu tjekkes dybden i kommunens vandløb

For at tjekke kapaciteten i kommunens åer vil medarbejderne gå ind på private områder i april måned. Læs mere







